Her er trusler en del af hverdagen: ”Vi vil have del i de penge”

En gang om ugen dukker en psykolog op i køkkenet på Udrejsecenter Kærshovedgård for at spørge Charlotte Flø Iversen og hendes 10 medarbejdere, hvordan de har det.

Det er en helt fast praksis i det beredskab, der er nødvendigt på en arbejdsplads, der adskiller sig fra de fleste andre. Beboerne på Kærshovedgård er afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og udlændinge på tålt ophold, som ikke må bo i Danmark og venter på, hvad der skal ske med dem.

Den ventetid kan sætte sit præg på stemningen, og stort set dagligt må personalet på Kærshovedgård – i kantinen og de andre afsnit og afdelinger af det midtjyske udrejsecenter – registrere tilfælde på krænkelser eller ligefrem lovovertrædelser.

Store ko, fede luder

I den milde ende handler det om ukvemsord som ’store ko, fede luder, og jeg knepper din mor. De noteres internt som ’uhensigtsmæssig adfærd’.

I den grovere ende kan det handle om chikane, vold og trusler mod personalet eller trusler mod eller mellem beboere. Den slags registreres som såkaldte IN9-indberetninger, der sendes til Kriminalforsorgen og Udlændingestyrelsen.

Den slags har der ifølge en aktindsigt til Fagbladet FOA været 761 tilfælde af de seneste fire år. Eller knap fire gange hver uge.

”Det er en speciel arbejdsplads, og som ansat her, må man ikke være nervøst anlagt. Jeg har aldrig været bange for mit liv, men den psykiske belastning kan være voldsom,” siger Charlotte Flø Iversen, der som controller har ansvaret for den daglige kantinedrift.

Belaster psyken voldsomt

Det er på den baggrund, hun og FOA nu forlanger, at kantinemedarbejderne på udrejsecentret får del i de 50 millioner kroner, som ifølge det nye forlig om overenskomst på statens område er afsat til særligt udsatte medarbejdergrupper.

Her er der primært tænkt på fængselsfunktionærer og politibetjente, men det er Charlotte Flø Iversen ikke tilfreds med.

”Det handler også om os og vores vilkår,” siger hun – efter at hun i flere tilfælde har talt med ledelsen om ikke mindst beboernes ’uhensigtsmæssige adfærd’, og før hun netop i disse dage selv er med til at tage hul på forhandlingerne om de øremærkede millioner.

På Kærshovedgård får beboerne serveret varm mad to gange om dagen. Aktuelt skal der laves 185 portioner til hvert måltid, og portionerne er så små, at de ifølge Charlotte Flø Iversen kan være en af forklaringerne på nogle beboeres opførsel.

”Mængden er beregnet til en isolationsfange, der stort set ikke bevæger sig. Men i virkeligheden serverer vi i rigtig mange tilfælde mad for unge, raske mennesker, der dagligt bruger energi på at gå eller cykle 8-10 kilometer for at besøge den nærmeste by. De har høj forbrænding og stor appetit,” fortæller Chalotte Flø Iversen og argumenterer for, at større portioner kan betyde færre aggressioner.

”Madpolitikken er helt hen i vejret. Sultne mennesker kan være farlige, men når de så beder om en ekstra portion, skal jeg sige nej. Jeg må ikke give dem mere.”

Andre får særligt tillæg

Charlotte Flø Iversen er vant til at argumentere for de ansattes sikkerhed. Hun blev ansat i februar 2017, kort efter at centret åbnede, og har i fem år kæmpet for bedre alarmsystemer. Det ønske er for nylig blevet imødekommet.

”Det er vigtigt for os, for selv om langt de fleste beboere opfører sig ordentligt, skal vi kunne beskytte os mod det lille mindretal, der kan være truende,” siger Charlotte Flø Iversen.

Hun er nu spændt på, om arbejdsgiveren lytter til argumenterne, når forhandlingerne om de 50 millioner kroner går i gang. Hun mener selv, at hun har et godt kort i ærmet:

”De kolleger, der er medlemmer af Fængselsforbundet, får i forvejen særligt tillæg på 18.000 kroner om året, fordi de arbejder her. Det får vi ikke.”

Charlotte Flø Iversen er ansat på fuldtid. Hendes grundløn er 22.306 kroner og 92 øre om måneden. Inklusive risiko for ukvemsord og krænkelser.