Her er jeres værste arbejdstøj: Det føles som om vi arbejder i en plasticpose

Det er lavet af uåndbart polyester. Det har dårlig pasform. Det er grimt og ubehageligt. Og for koldt om vinteren, og for varmt om sommeren.

Der er ikke mange pæne ting, Fagbladet FOAs læsere og lyttere har at sige om deres arbejdstøj.

I Fagbladet FOAs facebook-tråd er der opstået en heftig debat om uniform eller ej -og her er de fleste helt på linje med Hanne, der står bag dilemmaet om rædsomt arbejdstøj i vores podcast, Dilemmaklubben med Malin. Typisk er det materialet, de har et problem med.

”Måske det kunne være et krav, at tøjet blev fabrikeret i et materiale som var åndbart, så plejepersonalet ikke skal arbejde i noget der føles som en plasticpose,” skriver en. Mens end anden skriver:

”Jeg får nok hug, men det er en arbejdsplads - ikke et modeshow.”

Giver store sår

Men det er ikke kun åndbarheden og udseendet, der giver problemer. 

”De bukser, vi har, har 47 knapper, af metal son giver mig større sår når jeg har gået med dem et par nætter,” skriver en tredje, mens en fjerde forklarer, at arbejdstøjet giver store problemer, når man rammer overgangsalderen. Så er det lige til at blive dårlig af.

”Vores er i 100 procent polyester. Altså plastik. Tænk at hjælpe med et bad i arbejdstøj i plastik fra top til tå, plastforklæde, plastfutter og gummihandsker... også om sommeren.”

Materialer, der nogle gange giver både kløe og udslæt, skriver en læser, der simpelthen ikke kan tåle tøjet.

”Jeg forstår slet ikke, at kommunerne ikke behandler deres personale med værdighed.”

Egne leggins?

Lige som Hanne er der mange, der faktisk udskifter dele af uniformen med eget tøj, fordi de bedre kan bevæge sig - og ånde i det. Mens andre er lettede over, at de ikke har uniformer, som de skal bruge, nu de hører om de skrækkelige busseronner, kollegerne i nabokommunerne må døje med. 

Men så er der hygiejnen. Problemet i at man tager tøj, man har arbejdet i med hjem og vasker med familiens tøj. For hvad sker der med de multiresistente bakterier?

På bosteder, i daginstitutioner har man også sit eget tøj, er der mange, der understreger. Og her er der lige så meget ’gris’, som på plejecentre, lyder modargumentet.

Cheferne i arbejdstøjet

”Jeg har haft mine egne leggins på i flere år. De ved min chef også. Hun gav mig lov,” skriver en. Også fordi arbejdsbukserne var mere end kun grimme.

”Har et stort ar på maven, og lige meget hvilken størrelse jeg fik på, så sad de bukser bare og lavede sår.”

Men hvad er så løsningen på ubærlige uniformer? Ud over at kaste sig ind i munderingsudvalg og klage til leder og arbejdsmiljørepræsentant?

”Få cheferne i arbejdstøjet, så skal der nok ske noget.”