Henriette føler sig mobbet af sin nærmeste kollega: Her er ekspertens bedste råd

Vi har ved en fejl sat en forkert podcastepisode ind, og vi beklager, hvis du har lyttet til den forkerte. Fejlen er rettet, og du kan nu lytte til dilemmaerne om bagtaleri, skiftende vagter som aleneforælder og borgeremed misbrug. 

Det er næsten ikke til at få øje på. Men Henriettes nye kollega i børnehaveklassen har bagtalt hende til andre kolleger, som hun ellers har haft et godt forhold til i mange år – på måder, som næsten er umærkelige.

For eksempel ved helt subtilt at tage æren for Henriettes arbejde. Ved at fortælle, at Henriette har talt hårdt til et barn. Eller ved at fortælle usandt om situationer, hvor hun fremstår dygtig, og Henriette knap så dygtig. Og det er specifikt Henriette, som kollegaen går efter.

”Vi er endt her, hvor jeg føler, at de tror mere på hende, end de tror på mig,” skriver Henriette til panelet i podcasten Dilemmaklubben med Malin.

Hende og ikke mig

Henriette er ked af det, og hun føler, det ødelægger hendes forhold til kollegerne, som hun har haft et godt samarbejde med hele vejen igennem.

Du kan høre hele Henriettes dilemma ved at trykke på podcasten her:

”Hvordan får jeg andre til at opdage, at det er hende – og ikke mig – den er gal med? Jeg har talt med andre om, at det er vigtigt at holde hovedet koldt, holde god mine til slet spil og så passe på mig selv.”

Kan ikke stoppe det

Henriettes situation kan meget vel ligne en mobbesituation, siger lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Syddansk Universitet Eva Gemzøe Mikkelsen, der har forsket i mobning på arbejdspladser i næsten 30 år. Forskeren definerer mobning som den situation, hvor:

”Man gentagne gange, og over længere tid føler sig udsat for negative handlinger, man opfatter som sårende og grænseoverskridende, og som man ikke føler, at man kan forsvare sig imod,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

”Det strækker sig altså typisk over tid, og kommer fra én eller flere personer. Det centrale er, at man ikke føler, at man kan stoppe det.”

Pas på dig selv

Kan du genkende det? Så skal du være varsom, lyder det fra Eva Gemzøe Mikkelsen.

For forskningen her er meget klar – langvarig mobning kan være enormt skadelig for menneskers mentale helbred. Det kan for eksempel føre til depression, angst, symptomer på PTSD. Det kan også sætte sig fysisk i form af kroniske smerter, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

Derfor lyder det første – og det vigtigste – råd fra forskeren: Pas på dig selv.

”Og hvis man har udtømt mulighederne for at få løst situationen på arbejdspladsen og mærker, at det ikke kan løses, så gælder det om at finde en anden arbejdsplads. En mobbet folkeskolelærer, som deltog i én af mine undersøgelser, skrev efterfølgende til mig: ’Hvor var det godt, at jeg skiftede job, for på den nye skole elsker de mig for alt det, de hadede mig for på den gamle’,” fortæller Eva Gemzøe Mikkelsen. 

Dårligt arbejdsmiljø

Men tilbage til det, du kan gøre, før det når så vidt.

For på mange arbejdspladser, hvor der foregår mobning og negative handlinger mod kolleger, er der et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan være højt arbejdspres, uklare ansvarsområder, forandringer, konflikter og usynlig ledelse. Mange sager om mobning har bund i konflikter, der ikke er blevet løst.

Uløste konflikter kan skyldes, at medarbejderne ikke taler åbent om uenigheder, men i stedet fejer dem under gulvtæppet, fordi de er bange for at tale om det svære. Det kan også være, at nærmeste leder ikke har prioriteret at løse konflikten.

”I ni ud af ti sager, jeg har været konsulent på, skyldes mobning uløste konflikter. Det bunder i problematiske forhold i arbejdsmiljøet, som ikke er blevet adresseret.”

Og det går ikke kun ud over de enkelte medarbejdere - også kerneopgaven bliver ramt.

Tag oplevelsen alvorligt

Men hvad kan man gøre? Det vigtigste har Henriette allerede gjort, lyder det fra Eva Gemzøe Mikkelsen. Nemlig at hun tager sin oplevelse alvorligt og handler på det.

”Det er afgørende, at man ikke lader tingene sejle i for lang tid. Det kan gøre, at situationen eskalerer og bider sig fast,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Oplever man et problem med en kollega, kan det være en rigtig god idé at tage det op med vedkommende på en måde, som ikke opleves som et angreb. For eksempel ved at tage udgangspunkt i en konkret situation og sige, at det vedkommende gjorde, føltes træls eller ubehageligt. Og at man er nysgerrig på at finde ud af, hvad det drejede sig om.

”Det er vigtigt, at man føler, at man sagde fra. Mange mobbede fortæller, at de har fortrudt, at de sagde fra for sent. Men at sige fra kan være svært, især hvis man er usikker på, hvad der foregår.”

Kollegerne spiller afgørende rolle

Leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant spiller en vigtig rolle i at gøre noget ved de forhold, der fører til mobning, og i samarbejdet om at håndtere sagerne.

Men på nogle arbejdspladser kan det være at svært at gå til sin leder eller en tillidsvalgt.

”Hvis man går til ens leder, er et godt råd, at man ikke peger for meget fingre af enkelte personer, men i stedet siger, at der er noget, der er svært i kollegagruppen, som man har brug for hjælp til."

"Det, lederen frem for alt skal undgå, er at handle, før vedkommende har et godt billede af situationen. Så lederen skal typisk undgå spontane handlinger som at indkalde til et hurtigt skældud-møde eller et ”nu må I tage jer sammen-møde. Det kan gøre det hele værre,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Forskeren peger også på en af de vigtigste komponenter i at få løst problemerne på arbejdspladsen: Nemlig kollegerne – eller de tavse vidner – som hendes seneste forskning fokuserer på.

”Kollegerne har et ansvar for at gribe ind i de situationer, hvor der sker negative eller krænkende handlinger – eller ved bagefter at tage problemet op med de involverede, de tillidsvalgte eller lederen. Det er også et ledelsesansvar at gøre kollegerne det ansvar bevidst.”

Men hvorfor griber kollegerne ikke ind?

”Den mest udbredte årsag til at kollegerne ikke griber ind, er at de er bange for, at det skal gå ud over dem selv. Hvis der er en, der er udsat for mobning, er der en risiko forbundet med at tage vedkommendes parti og tale personens sag – især i dysfunktionelle arbejdsgrupper.”

Så der er meget at vinde ved at komme mobningen til livs, lyder det fra Eva Gemzøe Mikkelsen. 

For mobning på arbejdspladsen og det dårlige arbejdsmiljø går ud over kerneopgaven og dermed de borgere – børn og patienter – som medarbejdere i omsorgsfag arbejder med.

”Er der alvorlige konflikter eller mobning, er der stor fare for, at folk bruger deres energi på det negative, der foregår imellem kollegerne, i stedet for på deres arbejde.”

Misundelse kan føre til mobning

Tilbage til Henriette, hvis situation måske ikke er så klassisk – men alligevel én, Eva Gemzøe Mikkelsen har set før.

”En af flere mulige hypoteser kan være, at den nye kollega er misundelig, fordi Henriette har en stærk position på arbejdspladsen, eller fordi vedkommende føler sig mindre værd eller kompetent.

Hendes råd til Henriette lyder:

Se, om du kan tage initiativ til at løse problemet – for eksempel ved at tale med kollegaen – eller ved at gå til din leder. Det er også vigtigt, at du passer på dig selv og laver ting, du godt kan lide, så det på jobbet ikke kommer til at fylde det hele. Og hvis problemet ikke kan løses, så se dig om efter et nyt arbejde.