Heidi siger højt, når noget er galt: Det burde være en styrke i ældreplejen

Heidi Salee er social- og sundhedsassistent. Hun mener, der er behov for en klar ansvarsfordeling på tværs af faggrupper og vagtlag. Privatfoto
Citat fra debatindlægget. Swipe til venstre for næste billede.
Citat fra debatindlægget. Swipe til venstre for næste billede.
Citat fra debatindlægget. Swipe til venstre for næste billede.
Heidi Salee, social- og sundhedsassistent

i dag kl. 10.59

Dette er et debatindlæg

Indlægget giver udtryk for skribentens egen holdning.

Social- og sundhedsassistenter og andre medarbejdere i ældreplejen løfter hver dag vigtige og uundværlige opgaver.

Det er både praktiske og personlige opgaver. Men det er også arbejdet med relationer og sygeplejefaglige indsatser - og så er der de mange udfordringer, der følger med og opstår hver dag.

Målet for alle er at skabe tryghed, struktur og kvalitet i en hverdag, hvor fejl kan få alvorlige konsekvenser for borgerne.

Medarbejderne bidrager ikke kun fagligt, men også socialt til arbejdsfællesskabet.

De støtter kolleger, skaber god stemning og er opmærksomme på andres trivsel.

Men, der kan også være den medarbejder, der ofte ser andre, men ikke nødvendigvis selv bliver set eller spurgt til.

Der kan også opstå dilemmaer i forhold til faglighed og rammer.

For når man arbejder systematisk, følger gældende regler og holder fast i aftalte procedurer, sker det for at skabe trygge rammer - først og fremmest for borgerne. Struktur og ensartet praksis er en forudsætning for kvalitet og patientsikkerhed.

Men alligevel kan der opstå udfordringer.

Der kan også eksistere en kultur, hvor arbejdet først bliver anerkendt, når det bliver fortalt højt i personalerummet. Der opstår en forventning om løbende at redegøre for, hvad man har lavet.

De medarbejdere, der arbejder stille, systematisk og uden behov for at synliggøre hver opgave, kan derfor blive opfattet som mindre aktive – simpelthen fordi arbejdet ikke italesættes.

Det skaber et misvisende billede af indsatsen og kan føre til en fortælling om, at nogle ikke bidrager, selv om de udfører deres arbejde samvittighedsfuldt.

Så når fejl, i eksempelvis medicinhåndtering, påpeges af hensyn til patientsikkerheden, kan det blive opfattet som personlig kritik eller indblanding. Fokus flytter sig fra den faglige problemstilling, til personen der rejser den.

Debat på Fagbladet FOA

På Fagbladet FOA vil vi gerne sikre os, at den gode debat får lov til at fylde.

Vi bringer indlæg, som redaktionen udvælger – og som vi mener passer ind i debatten og vores rammer for god debat.

Vi bringer ikke politiske indlæg.

Mange steder i ældreplejen mangler der tydelige funktionsbeskrivelser og klar opgavefordeling – ikke kun dag-, aften- og nattevagter i mellem, men også mellem social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og sygeplejersker.

Men når roller og ansvar er uklare, opstår der let misforståelser og frustrationer. Uden klare rammer bliver det uklart, hvem der har ansvar for hvad, og faglige handlinger kan let blive tolket som personlige valg.

Det betyder også, at medarbejdere der påpeger fejl eller henviser til gældende retningslinjer, risikerer at blive opfattet som nogen, der blander sig – frem for som fagpersoner, der varetager deres ansvar.

Det påvirker arbejdsmiljøet.

For trivsel handler ikke kun om god stemning og kollegialt fællesskab. Det handler også om retfærdighed, tydelighed og professionel respekt.

Der er behov for større klarhed i rammerne for arbejdet i ældreplejen:

Tydelige funktionsbeskrivelser.

Klar ansvarsfordeling på tværs af faggrupper og vagtlag.

En kultur, hvor faglighed ikke bliver til mistanke, og ansvar ikke opfattes som indblanding.

I sidste ende handler det ikke om den enkelte medarbejder, men om kvaliteten i plejen og trygheden for borgerne.

Der er brug for en kultur, hvor faglighed, struktur og kvalitet bliver anerkendt, og hvor de medarbejdere der bærer ansvaret, også oplever opbakning.

Vil du være med i debatten? Så send dit indlæg til juli@foa.dk