Hård sommer på jobbet for flere faggrupper: ”Det har aldrig været værre”

Den sidste måneds tid har flere medier berettet om manglen på ferieafløsere i ældreplejen. Det er dog ikke kun personalet på plejehjemmene og i hjemmeplejen, der må løbe stærkere, når kalenderen siger juli måned. Også på specialområdet har det været svært at få vikarerne i hus.

"Vi skal alle sammen holde vores ferie, og flest i juli måned. Det er simpelthen den værste tid. Og det er det altid. Men jeg kan tydeligt mærke, at det især i år myldrer med ubesatte vikarjobs."

Sådan fortæller 60-årige Susanne Sønderholm om den forgangne måneds arbejdsgang, som har bestået af midlertidige lappeløsninger, færre hænder på de forskellige etager og en frustration, som ikke nødvendigvis forsvinder, når vejret vender og efteråret står for døren.

Vikarerne kan vælge og vrage

Susanne Sønderholm arbejder på bostedet Lynghuset i Københavns Nordvest-kvarter, og her har hun også tydeligt kunne mærke, at riften om vikarerne er større end de foregående år. Vikarerne har kunnet vælge og vrage mellem de forskellige vikarjobs, fortæller hun. Og det kan mærkes.

"Jeg har arbejdet her i 10 år, og jeg vil nok sige, at det her er godt nok det værste, jeg har oplevet. Vi kan ikke få nok vikarer, så må vi omlægge vagterne selv og prøve at få det til at gå op på den måde," fortæller Susanne og fortsætter:

"Der er også en del af vores faste vikarer, som er holdt op til sommerferien, og så har ledelsen desværre ikke været hurtige nok til at finde nogle afløsere for dem, vi har i hvert fald ikke fået nogle nye. Så det hjælper desværre heller ikke på situationen."

I Lynghuset har de i sommerferien måtte ty til mellemvagter, der løber fra klokken 11 om formiddagen til klokken 19. Det er dog langt fra optimalt, da de med denne løsning stadig ikke er dækket af nok personale om aftenen, hvor beboerne har brug for ekstra pleje. Her skal de nemlig både bespises og lægges i seng. 

Beboerne i Lynghuset har både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og mange af dem er multihandikappede og har derfor brug for ekstra pleje.

"Beboerne kan jo ikke blive lagt i seng, inden 19-vagten får fri. Det er jo alt for tidligt. Så os, der bliver tilbage til klokken 22 eller 23 skal lave mere, end vi plejer. Nogle er også blevet nødt til at tage dobbeltvagter fra 7-23 for at få det hele til at hænge sammen. Det er belastende for os, fordi vi skal lave flere skift eller forflytninger. På den måde vil vi altid  være færre på arbejde, end der er behov for."  

Stjæler tid fra beboerne

Det kan være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed, når man mangler et sæt hænder og har ansvaret for otte af bostedets beboere sammen med en anden kollega, fortæller Susanne Sønderholm.

"Mange af beboerne skal have sondemad og har virkelig brug for meget pleje og omsorg. Nogle af beboerne kan det tage helt op til 50 minutter at spise med. Hvis der er flere, der har brug for så meget hjælp i så lang tid, så er aftenen hurtigt gået, selvom der også skal nås meget andet praktisk".  

Og netop den praktiske del fylder også en hel del i løbet af en arbejdsdag, hvor der i forvejen ikke er meget tid at tage af. 

"Alt skal dokumenteres, hvilket vi gør løbende på en seddel med en kuglepen, men man skal så sandelig også ind og gøre det på computeren bagefter. Det fylder mere i dag, end det har gjort førhen. Vi sidder mere foran computeren, og den tid går fra beboerne. Det, synes jeg, er ærgerligt."

En usædvanlig travl sommer

Det er altid et større puslespilsarbejde, når vagtplanen i sommerferien skal gå op. En stor del af det faste personale er gået på ferie, og i år har det i høj grad den konsekvens, at de tilbageværende kolleger må tage en ekstra tørn, da de andres vagter ikke er blevet besat af nok vikarer.

"Det går ud over os, da vi får mere at lave. Det er i forvejen både et fysisk og psykisk belastende arbejde, vi udfører til daglig. Så når vi er færre på arbejde, så får vi mere travlt, selvom man egentlig kan tænke, at det er sommer, og at vi burde tage det stille og roligt og sidde ude i haven sammen med beboerne. Men næ nej, det kan vi ikke. Vi skal løbe fra det ene sted til det andet og være flere steder samtidig," fortæller Susanne.

"Når jeg tænker tilbage på tidligere år, har der altid været ro på i sommermånederne. Men sådan har det ikke været. Månederne er flydt sammen, for der har været lige så meget at se til her i juni/juli måned, som der har været i månederne op til."

Sommerferieperioden betyder altid, at der er langt færre aktiviteter end resten af året, men Susanne medgiver alligevel, at underbemandingen har konsekvenser for beboerne.

"Der er mindre tid hos den enkelte. Sådan er det, desværre. Det er jo ikke sådan, at der om sommeren er de vilde ture ud af huset. Folk er på ferie. Men det betyder så, at beboerne sidder mere og hører musik og historier og ser fjernsyn end ellers. Selvfølgelig gør de det." 

Lavpraktisk arbejde til vikarerne

Manglen på vikarer har også betydet, at vikarerne, der har taget job i Lynghuset, langt oftere har været ufaglærte. Udbuddet er mindre end efterspørgslen på vikarer, og det betyder, at Susanne Sønderholm skal være til stede flere steder på samme tid, da vikarerne ikke nødvendigvis har fagligheden til at udføre den pleje, beboerne har behov for.

"Selvom vi er flere hænder nogle dage, skal jeg alligevel med ind og hjælpe med at skifte dem eller forflytte dem, for så ved vikaren ikke lige helt, hvordan man gør. Så kan man jo godt mærke, når det er en vikar, som har været her før, at det hjælper på det. Men det er langt fra sådan, det altid er."

"Når vi får vikarer ind i huset, giver de jo hjælpende hånd, hvor de kan. Men ofte bliver det lidt lavpraktisk som at fylde opvaskemaskinen. For det er stadig os, som er fast personale, der skal sørge for dokumentationen, da vikarerne fra vikarbureauerne ikke har adgang til at lave det."

Forvarsel om fremtiden

Manglen på ferieafløsere denne sommer har givet indsigt i, hvordan pleje- og omsorgspersonalet i den kommende tid vil blive presset på grund af de nuværende rekrutteringsudfordringer, der er på området. 

Susanne har gennem sine ti år i Lynghuset kunnet se med fra sidelinjen, mens hendes kolleger og hun selv har fået mere at se til. Og det er et problem, der ikke kun i fremtiden vil opstå i de varme feriemåneder, mener hun.

"Der er et generelt problem. Det er det i den grad. Der bliver mere at lave, det bliver fysisk hårdere og hårdere. Og det kan jeg mærke på egen krop, fra jeg startede i Lynghuset og til i dag. Det handler om nedskæringer, om at vi bliver færre hænder til de samme opgaver. Det er en udvikling, der har været undervejs længe, og som ikke kun er et problem, der hører sommerferien til."