Forgiftningssagen fra Randers er ikke den eneste: Husker du disse?

Inde bag murene genbehandler landsretten forgiftningssagen fra Plejecenter Tirsdalen i Randers, hvor den tiltalte vil frifindes. Ida Østerlund

Social- og sundhedshjælperen fra Plejecenter Tirsdalen er ikke den første ansatte i sundhedsvæsenet, der er tiltalt for drab på patienter og beboere.

11. oktober 2023

I denne og næste måned sidder en tidligere social- og sundhedshjælper fra Plejecenter Tirsdalen i Randers, Susanne Hein Kristensen, på anklagebænken i landsretten i Viborg.

Anklageren vil have hende kendt skyldig i drab på én beboer og forsøg på manddrab af tre andre beboere syv gange i alt med medicin, de ikke havde recept på.

Byretten fandt hende ikke skyldig i drab, men i fire drabsforsøg og fire tilfælde af grov vold – et med døden til følge. Det fik hun 16 års fængsel for. Dommen ankede hun, og nu vil hun frifindes.

Debat om medicinhåndtering

Forgiftningssagen fra Randers førte til en debat om medicinhåndtering i sundhedsvæsenet, og i foråret igangsatte TV2 Østjylland en undersøgelse om omfanget af medicinsvind på landets plejehjem.

I 38 ud af 95 kommuner, som svarede på undersøgelsen, har der i løbet af et år været svind fra mindst ét plejehjem. Der kan være tale om fejl, men årsagen opklares heller ikke altid, fremgik det.

Men det er ikke første gang, at en sundhedsfaglig medarbejder har siddet på anklagebænken sigtet for at have brugt medicin til at skade borgere.

  1. 1

    Sygeplejerske-sagen fra Nykøbing-Falster

    I 2015 blev en sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus, Christina Aistrup Hansen, anholdt efter en nattevagt på akutafdelingen, hvor tre patienter døde og en fjerde var tæt på. Hendes sygeplejerskekollega Pernille Larsen og Pernille Larsens kæreste, overlægen Niels Lundén, anmeldte Christina Aistrup Hansen til politiet efter længere tids mistanke.

    Byretten fandt det bevist, at Christina Aistrup Hansen havde taget livet af tre ældre mennesker via indsprøjtninger med morfin og stesolid.

    Hun ankede dommen til Østre Landsret, som i 2017 afgjorde, at det ikke kunne bevises, at der var sammenfald mellem indsprøjtningerne og dødsfaldene. Derfor blev hun frifundet for drab, men dømt skyldig i fire drabsforsøg. Hun blev idømt 12 års fængsel. Hun nægtede sig igennem hele retssagen skyldig.

    Både Pernille Larsen og Niels Lundén har efter sagen efterlyst mere initiativer til at undgå den slags sager. For eksempel ved at indføre videoovervågning af medicinrum eller ved at sammenkøre vagtplaner og dødstal.

    Akutafdelingen på Nordsjællands Sygehus i Hillerød indførte i 2020 efter sagen fra Nykøbing Falster videoovervågning af den skuffe i medicinrummet, der rummer den potente medicin, eksempelvis morfin og stesolid.

  2. 2

    Plejebosagen i København

    I 1997 var politiet egentlig i gang med at efterforske en sag om tyveri fra beboerne på plejehjemmet Plejebo på Vesterbro i København, da de hørte rygter om de hyppige dødsfald blandt beboerne på en etage på plejehjemmet. ”Dødsgangen” kaldte de ansatte etagen.

    Det førte til, at en 32-årig plejehjemsassistent blev sigtet for 22 tilfælde af drab på beboere samt underslæb og tyveri for 629.000 kroner over for de ældre.

    Det blev kaldt Danmarks største drabssag, og plejehjemmets læge blev også sigtet for at have forsømt sit tilsyn med behandlingen af beboerne.

    Efterforskningen fik meget medieopmærksomhed, og både forsvareren og en kriminalinspektør fik en ”næse” for kritisabel opførsel.

    Der blev aldrig rejst tiltale for drab, og senere frafaldt alle sigtelser mod plejehjemsassistenten. Hun fik en erstatning på 700.000 kroner for uberettiget varetægtsfængsling.

    Lægen på plejehjemmet blev tiltalt for fem tilfælde af uagtsomt manddrab og overtrædelse af lægeloven, fordi hun ifølge anklagemyndigheden undlod at behandle patienterne, men i stedet gav dem smertestillende medicin. Lægen blev frifundet for uagtsomt manddrab, men blev straffet med bøde for overtrædelse af lægeloven.

    Efter Plejebosagen blev det i 2002 indført, at embedslægerne skal føre tilsyn med de sundhedsmæssige forhold og medicineringen på landets plejehjem.

  3. 3

    Værste seriemorder siden Anden Verdenskrig

    Den 42-årige tyske sygeplejer Niels Högel blev af sine kolleger kaldt ’genoplivnings-Rambo’, fordi han ofte reddede patienter, der havde fået hjertestop. Men det skulle vise sig, at han selv havde påført patienterne hjertestop.

    I 2019 blev han idømt fængsel på livstid for at have sprøjtet hjertemedicin og andre dødelige stoffer ind i 85 patienter, som afgik ved døden. På den måde blev han den værste seriemorder i Tyskland siden Anden Verdenskrig.

    Forbrydelserne skete mellem 2000 og 2005 og fandt sted på hospitaler i byerne Oldenburg og Delmenhorst i den tyske delstat Niedersachsen.


    I retten forklarede eksperter, at Niels Högel var narcissistisk og led af mindreværd. Forsøgene på at genoplive de patienter, han havde givet medicin, skulle styrke hans selvværd.

    Han var oprindeligt tiltalt for drab på hundrede patienter, men blev frikendt i 15 tilfælde. Under forberedelsen til retssagen måtte man grave ligene af 130 døde patienter op for at gennemføre retsmedicinske undersøgelser.

    Niels Högel afsonede i forvejen livsvarigt fængsel, da han i 2015 blev dømt for drab på to personer.

    I retten sagde han henvendt til de berørte familier:

    ”Jeg vil gerne helt oprigtigt undskylde for alt, hvad jeg gjorde mod jer over årene.”
  4. 4

    Drab på neonatalafdeling

    I Manchester i England blev en 33-årig sygeplejerske, Lucy Letby, i august i år fundet skyldig i at have dræbt syv nyfødte og i drabsforsøg på seks andre på en neonatalafdeling på et hospital i England.

    I retten kom det frem, at hun tilførte luft til babyernes tarme gennem en sonde i halsen, sprøjtede luft ind i blodårerne eller forgiftede dem med insulin. Det var flere dødstilfælde, der blev krydstjekket med afdelingens vagtplan, der fik mistanken rettet mod hende.

    I hendes dagbog fandt en politiet en seddel, hvor der blandt andet stod:

    ”Jeg dræbte dem med vilje, fordi jeg ikke var god nok til at tage mig af dem.”

    Hun nægtede sig skyldig, men blev idømt fængsel på livstid.