Første aftale af sin slags:FOA og Aarhus vil styrke ansattes ytringsfrihed

Medarbejdere i Aarhus Kommunes ældrepleje skal trygt kunne tale højt om problemerne. Det er grundtanken bag en ny åbenhedsaftale, som kommunen har indgået sammen med FOA.

Aftalen er skabt ud fra en fælles erkendelse af, at de ansattes viden er afgørende for kerneopgavens kvalitet. Men også at selvcensur og frygt for repressalier alt for ofte har afholdt ansatte fra at dele frustrationer og bekymringer.

”Medarbejdere i sundheds- og ældreplejen har en unik indsigt i hverdagen hos nogle af vores mest sårbare borgere. Det er afgørende, at de føler sig trygge ved at bruge deres ytringsfrihed – ikke mindst for borgernes skyld,” siger rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Christian Budde.

Et ”officielt håndtryk”

Målet er at skabe en kultur, hvor medarbejderne trygt kan pege på fejl og udfordringer uden frygt for negative konsekvenser.

”Jeg tror, at de mange forråelsessager, der har været, har sat skub i debatten. For vi kommer aldrig problemerne til livs, hvis vi bliver ved med at feje dem ind under gulvtæppet,” siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.

En undersøgelse fra FOA viser, at 26 procent af offentligt ansatte har holdt kritik tilbage, fordi de frygtede negative konsekvenser.

Konkret indebærer den nye åbenhedsaftale blandt andet oplysning og vejledning til ansatte og ledere, synlige markeringer af ytringsfrihed i ansættelsesbreve og fælles udarbejdelse af retningslinjer på arbejdspladserne.

”Det her er et officielt håndtryk på, at man faktisk har mulighed for at sige tingene højt uden at risikere at blive indkaldt til tjenstlig samtale eller modtage en fyreseddel. Det er et håndslag på ytringsfrihed og åbenhed i hverdagen,” siger Tanja Nielsen.

Ikke nok med ”pæne papirer”

Hos Britha Lund Sørensen, der har været fællestillidsrepræsentant siden 1995, bliver aftalen mødt med både håb og skepsis. Hun understreger, at reelle forandringer kræver mere end gode intentioner og pæne formuleringer på papir.

”Det er fint, at man laver aftalen, men det afgørende er, at den kommer ud at leve. Vi kan lave mange pæne papirer og flotte aftaler, men evnen til at leve er afgørende for, om intentionerne lykkes,” siger hun.

Britha Lund Sørensen har flere gange oplevet, hvordan problemer i ældreplejen først bliver taget alvorligt, når de er vokset sig store og har skabt alvorlige konflikter.

”Man kan sagtens slukke ildebrande rundt omkring, men hvis man ikke implementerer de grundlæggende forandringer, der skal til, så opstår de dårlige historier bare på næste plejehjem. Så hopper man fra tue til tue, når problemerne har vokset sig store nok,” konstaterer hun.

Manglende handling gør ansatte tavse

Birtha Lund Sørensen peger på, at mange medarbejdere er tilbageholdende med at ytre sig kritisk – ikke fordi de ikke har noget på hjerte, men fordi erfaringen viser, at der sjældent bliver handlet på det, de siger.

”Der er en oplevelse af, at der ikke bliver handlet på tingene, før de vokser sig til store sager, som vi jo har haft flere af i kommunen, som i den grad har trukket tænder ud. De kunne være undgået, hvis man havde lyttet ordentligt efter,” siger hun.

Ifølge Britha Lund Sørensen er det derfor ikke nok, at medarbejderne får tryghed til at tale – der skal også handles på det, de siger.

”Hvis vi nu siger, at alle begynder at ytre sig, men der stadig ikke sker nogen forbedringer i rammer og vilkår, så går der et halvt år, og så stopper man med det. For så virker det jo åbenbart ikke at ytre sig. Så er det ligegyldigt, og så dør det igen,” siger Britha Lund Sørensen.