FOA-medlemmer har det hårdeste arbejdsmiljø: "Vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre allerede i morgen"

De lønmodtagere, der arbejder på plejehjem, bosteder og daginstitutioner ligger på en kedelig, men ret klar førsteplads, hvad angår hårdt arbejdsmiljø.

Det viser en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Fire ud af 10 medarbejdere på det, der kaldes ’sociale institutioner’, oplever et hårdt arbejdsmiljø – enten fysisk, psykisk eller begge dele.

Men det er ikke noget, der som sådan chokerer Maria Klingsholm, der er fagpolitisk ordfører i FOA.

”Det overrasker mig desværre overhovedet ikke. Vi ved, at det er FOAs brancher, der er spændt hårdest for. Vi kan se i tallene, at der de seneste 15 år ikke er sket tydelige bevægelser i retning af et bedre arbejdsmiljø for FOAs faggrupper. Og det er rigtig skidt,” siger Maria Klingsholm.

Ondt i krop og sind

Analysen konkluderer, at hele fire ud af 10 lønmodtagere på sociale institutioner har et hårdt arbejdsmiljø, mens det på landsplan kun er knap hver fjerde.

Det fordeler sig sådan, at 21 procent har et psykisk hårdt arbejdsmiljø, 10 procent har et fysisk hårdt arbejdsmiljø, mens otte procent både har et psykisk og fysisk hårdt arbejdsmiljø.

Kristoffer Lind Glavind, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen, uddyber, hvad et hårdt arbejdsmiljø indebærer.

”Psykisk hårdt arbejdsmiljø handler om et stressende arbejde, mobning på arbejdet, eller hvis man udsættes for vold og trusler på arbejdet. Det kan også være det, vi kalder for ’moralsk stress’, hvor personalet godt ved, hvordan de giver borgeren den rette pleje, men ikke har tiden eller ressourcerne til det. Det fører i sidste ende til stress,” siger han.

”Fysisk hårdt arbejdsmiljø er, hvis man har ondt i kroppen og er udmattet efter en typisk arbejdsdag. Det kan være på grund af opgaver, man gentager. For selvom den enkelte gang ikke er nedslidende, bliver det et problem, når man gør det igen og igen.”

Arbejdspladsernes ansvar

Hos FOA håber Maria Klingsholm naturligvis at få brudt den ekstremt dårlige kurve, som FOAs faggrupper er på, når det kommer til arbejdsmiljøet. Men hun er også bevidst om, at det ikke bare kan gøres over natten.

”Hvis det bare var så enkelt som at skrue på et enkelt hjul, havde vi fikset det nu,” siger hun og peger på tre ting, FOA konkret arbejder for.

”På den store klinge handler det om de overenskomster, vi kan få forhandlet på plads. Altså om de rammer og den økonomi, som vi gerne vil forbedre, så vi sikrer bedre vilkår. Derefter handler det om at lave aftaler med arbejdsgiver, som forpligter dem til at fokusere på arbejdsmiljøet. Og til sidst kigger vi på de enkelte arbejdspladser.”

Særligt på det sidste punkt kan der gøres meget, mener Maria Klingsholm.

”Det her er så slemt, at vi ikke kan vente på, at rammerne bliver bedre. Derfor er vi nødt til at se på, hvad vi kan gøre allerede i morgen: for eksempel at sikre psykologisk tryghed, og at man som medarbejder for mulighed for at bruge sin faglighed til at være med til at bestemme, hvad der skal ske.”

En god investering

En af risiciene ved det hårde arbejdsmiljø er – som Fagbladet FOA skrev om i efteråret – at medarbejderne trækker sig tidligere tilbage, fordi de ikke kan holde helt til pensionsalderen. En anden risiko, siger Kristoffer Lind Glavind, er, at sygefraværet stiger.

”Det er forbundet med væsentligt højere sygefravær – både de korte og de lange sygemeldinger. Derudover ser vi, at flere går ned i tid. Og når det hårde arbejdsmiljø går ud over den enkelte, bliver det også dyrt for samfundet,” siger han.

Så det er faktisk værd at investere i et godt arbejdsmiljø, fordi det er billigere på sigt?

”Ja, bestemt. Vi skal være bedre til at passe på dem, der passer på os. Især fordi det her er områder, hvor der i forvejen mangler mange medarbejdere. Så både ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt og et rimeligheds-synspunkt, kan det betale sig at investere i et bedre arbejdsmiljø,” siger Kristoffer Lind Glavind.