Fire typiske årsager til nedslidning– og gode råd til at forebygge det

FOAs medlemmer har generelt et hårdt fysisk arbejdsmiljø med tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, gentagne bevægelser eller skub og træk. Og det øger risikoen for at blive nedslidt.

“Ofte er det kombinationen af flere forskellige fysiske belastninger, der giver smerter i kroppen og risikerer at ende i sygefravær," siger Lars L. Andersen.

Symptomer på fysisk nedslidning: Eksempelvis muskelsmerter og smerter i ryg, nakke, skuldre og led, men også generel udmattelse.

Hvad kan du gøre?

Hold pauser: Tag de pauser, der er lagt ind i dit arbejde. Har du for travlt til at holde pauser, skal du sige det højt til dine kolleger, din leder eller din arbejdsmiljørepræsentant. Selv korte pauser er vigtige for kroppen.

Redskaber: Gør brug af nogle af de arbejdsredskaber og tekniske hjælpemidler, der kan aflaste kroppen og hjælpe med at udføre dit arbejde mere effektivt. Det kan eksempelvis være loftlifte og intelligente senge. Mind din leder om det, hvis du eller dine kollegaer mangler instruktioner til redskaberne. 

Variation: Skab variation i dit arbejde, så kroppen kan nå at komme sig. Det kan for eksempel være ved at tilrettelægge dagen, så du kan skifte mellem fysisk hårde og mindre krævende opgaver.

Træning: Det kan være svært at finde overskud til træning efter en hård dag på job. Men det gør underværker for kroppen og behøver ikke tage lang tid. Korte træningspas - i arbejdstiden eller efter - kan være med til at mindske smerter og forebygge sygefravær. Få inspiration til øvelserne her. 

Det psykiske arbejdsmiljø kan opleves hårdt af mange grunde. Arbejdstempoet kan være for højt og indflydelsen på arbejdsbyrden lav. Det har også betydning, hvis du har skiftende arbejdstider eller oplever høje følelsesmæssige krav eller negative oplevelser med vold og trusler, når du eksempelvis har kontakt til borgere eller patienter.

Også her er det ofte en kombination af flere ting, der i sidste ende kan føre til en overbelastning, der kan ende i sygefravær. Derfor er det vigtigt, at din arbejdsgiver har et overblik over de psykiske belastninger, der fylder på din arbejdsplads. 

“Et godt psykisk arbejdsmiljø kræver en indsats fra både lederne og medarbejderne. Det er noget, man løbende skal arbejde med og følge op på,” siger professoren. 

Symptomer på psykisk nedslidning: Eksempelvis stress og stress-symptomer, der gør det svært at klare arbejdet. 

Hvad kan du gøre?

Fokus på arbejdsbyrde: Det er vigtigt at sikre, at der er sammenhæng mellem krav og ressourcer. Hvis du har for travlt og ikke kan få enderne til at mødes, skal du tale med din leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. 

Anerkend hinanden: Sig det højt, når dine kollegaer eller din leder gør noget godt. Ros koster ikke noget, og det kan gøre en stor forskel for det psykiske arbejdsmiljø, hvis der bliver skabt en kultur, hvor det er naturligt at anerkende hinanden. 

Indflydelse: Sig det til din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant og leder, hvis du er utilfreds med din arbejdstid eller mangler indflydelse på dine vagter. Måske er der mulighed for at indgå en dialog. Det er vigtigt at sige det højt, så de kan blive opmærksomme på problemet.

Tal med hinanden: Det kan hjælpe at tale med dine kolleger og familie om svære ting - både på jobbet og på hjemmefronten. Store udfordringer og følelser, der stjæler dit overskud, bliver lettere at overskue, når der kommer ord på. Husk også selv at være en god lytter, når du har overskud til det.

Det er svært at ændre på, at man bliver ældre. Ikke desto mindre spiller alder en rolle, når vi taler om nedslidning. 

“En 65-årig krop kan bare ikke det samme som en 25-årig. Derfor er der også større risiko for at blive overbelastet af fysisk arbejde, når man bliver ældre,” siger Lars L. Andersen. 

Hvad kan du gøre? 

Træning: Hvis du er i fin form og holder din muskelstyrke ved lige, kan det nedsætte risikoen for at blive nedslidt. Det kan ofte være nok med korte træningspas i arbejdstiden eller efter. Få inspiration til øvelserne her. 

Efteruddannelse: Har du mulighed for at efteruddanne dig eller blive flyttet til en stilling, hvor du skal varetage mindre fysisk krævende opgaver? Spørg din leder eller tillidsrepræsentant, om din arbejdsplads tilbyder de muligheder. Eller hiv fat i din lokale FOA-afdeling og få hjælp og vejledning til efteruddannelse. 

Kompetenceudvikling: Mulighed for kompetenceudvikling er også vigtigt. Det giver eksempelvis mulighed for, at du kan holde dig opdateret på nye teknologier og it-systemer. På den måde får du kendskab til nye hjælpemidler og nedbringer den usikkerhed, som nye systemer kan medføre.

Seniorgoder: Spørg din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-fagforening, hvis du har nået den rette alder og har brug for en seniorordning, eller hvis du er i tvivl om, hvor mange seniordage eller seniorfridage du har ret til.

Det spiller også en rolle, hvilken livsstil du har - især når snakken falder på motion. Det er nemlig en vigtig faktor i forhold til at forebygge nedslidning, fortæller Lars L. Andersen. 

“Hvis man formår at opbygge og vedligeholde en god muskelstyrke, har det ofte en betydning for, hvor hårdt ens arbejde føles i sidste ende. Det er dog aldrig for sent at gå i gang med styrketræningen,” siger professoren. 

Samtidig spiller blandt andet kost og rygning ind på din generelle sundhed og din risiko for at få livsstilssygdomme.  

Hvad kan du gøre?

Motion: Husk at få motion og små træningsøvelser ind i din hverdag. Det er det bedste råd til at undgå nedslidning på grund af din livsstil. Gå en tur, tag cyklen til arbejde eller hop i løbeskoene en gang imellem for at få pulsen op.

Sørg derudover for at lave små øvelser, der kan styrke dine muskler. Faktisk kan det klares med ganske få øvelser i hverdagen, som hverken kræver omklædning, store fitnessmaskiner eller et efterfølgende bad. Få inspiration til øvelserne her.