Få ekspertens råd:Sådan taler du om forråelse på arbejdspladsen
Det kan være konfliktfyldt at skulle tale om og reagere på forråelse. En arbejdspsykolog hjælper dig til, hvordan du håndterer situationen.
i dag kl. 07.00
Michael Danielsen kan tydeligt huske følelsen af skam. Faktisk føltes det som om, han så sig selv udefra, da ordene forlod hans mund.
”Nu stopper du simpelthen med at være besværlig. Du ødelægger det hele.”
Med det samme fornemmede han, at noget var galt. Han kunne ikke genkende sig selv længere.
Det han mærkede den dag, er et klassisk tegn på forråelse. Når mennesker er udadreagerende over for dem, de skal hjælpe. En form for overlevelsesstrategi, som kan opstå, når man i en længere periode bliver presset på sin faglighed.
Dengang Michael Danielsen selv oplevede forråelsen, arbejdede han som psykolog i en praksis. I dag hjælper han arbejdspladser med for eksempel at få et sprog for forråelsen og give dem værktøjer til det forebyggende arbejde.
Med udgangspunkt i hans egne oplevelser og faglighed, kommer han her med råd til, hvordan du sætter grænser, hvis du oplever forråelse på arbejdspladsen.
-
1
Stå ikke med det alene
Det kan være rigtig svært at gøre noget ved forråelse, fordi man ofte føler sig fanget mellem at ville støtte sine kollegaer og samtidig have pligt til at reagere.
Derfor er det vigtigt, at du ikke står alene med ansvaret. Michael Danielsen anbefaler, at du finder en god kollega og fortæller om dine bekymringer. Sammen kan I gå til lederen, en arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller tage emnet op på et personalemøde.
”Jeg oplever ofte, at medarbejdere er bange for at falde udenfor fællesskabet, hvis de taler om problemerne. De frygter at blive udstødt eller bagtalt,” siger han.
Tidligere har Fagbladet FOA skrevet om, hvem man kan gå til, hvis man oplever en forrået kultur på arbejdspladsen. Det kan du læse mere om her.
-
2
Arbejd forebyggende med forråelse
Det kan være meget svært at vende udviklingen, hvis først forråelsen har sat sig på arbejdspladsen. Det vigtigste, du kan gøre, er derfor at tale åbent om det. Samtidig må man acceptere, at forråelse kan opstå, når man arbejder med omsorg.
”Jeg råder ofte medarbejderne til at tage emnet om forråelse op igen og igen – og til at tale om, hvilke forventninger man har til hinanden som kollegaer. Det giver et fælles sprog,” forklarer Michael Danielsen.
Han foreslår også, at man sammen aftaler nogle sætninger, man kan bruge, hvis en kollega eller leder opfører sig forrået. For eksempel: ”Føler du dig ramt?” eller ”Er du okay? Du virker frustreret.” På den måde viser man, at man er åben for en snak om det.
I samme ombæring kan du også foreslå, at I gennemgår de ’syv tegn’ på et personalemøde og taler om, hvordan I kan arbejde med forebyggelse.
Her bliver I præsenteret for tegn på, at der er en forrået kultur samt en forklaring på, hvordan det opstår. Der er desuden en plakat vedhæftet, som I kan printe ud og hænge op. På den måde har I et udgangspunkt for at tale om forråelse.
-
3
Det må ikke blive et tabu
Forråelse er en naturlig måde at beskytte sig selv på. Når vi føler os magtesløse, kan det føles godt at give andre skylden for vores ubehag – det er kroppens forsvarsmekanisme.
Derfor er det vigtigt, at forråelse ikke bliver et tabu, men noget vi taler åbent om.
”Hvis medarbejderne kan aftale og øve sig i at sige til hinanden, når nogen opfører sig forrået, kan de faktisk forebygge det,” siger Michael Danielsen.
Det er også vigtigt, at samtalen foregår i en god tone, uden at nogen føler sig trådt på. Vær åben og vis, at du også kan føle dig sårbar – forråelse kan ramme os alle.
”Vi skal huske, at vi ikke altid kan nå det hele, men vi gør vores bedste. Så undgår vi at bebrejde hinanden, borgerne eller de pårørende for vores frustrationer,” siger han.
Er du i tvivl, om det du oplever, er tegn på forråelse? Vi har tidligere beskrevet, hvilke begreber, der er gode at kende.
