“Ekstremt udsat”: Vold og trusler mod akutberedskabet stiger markant

I september måned kom det frem, at man i Region Hovedstadens akutberedskab har oplevet en stor stigning i registreringerne af trusler og vold mod ambulancepersonale og ansatte, der besvarer 1-1-2 og 1813 opkald.

Og Region Hovedstaden er ikke alene. Nu viser tal, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i, at man i landets øvrige regioner oplever en lignende udvikling med flere registreringer af trusler og vold mod akutberedskabet.

I bunden af artiklen viser et Danmarkskort, hvor mange registreringer, der har været af vold og trusler i akutberedskabet.

For eksempel viser tal fra akutberedskabet i Region Syddanmark, at der i 2024 blev registreret 77 episoder med vold og trusler mod ansatte. Det er en stigning på over 67 procent sammenlignet med 2022, hvor der blev registreret 46 episoder.

Også i Region Nordjylland ses den stigende tendens i registreringerne af vold og trusler mod medarbejdere i akutberedskabet. I 2024 blev der registreret 15 tilfælde – en markant stigning sammenlignet med 2022 og 2023, hvor der tilsammen kun blev registreret ét.

Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland er desuden bekendt med, at der findes et mørketal i registreringen af vold og psykisk vold. Det viser en trivselsundersøgelse, som regionen har lavet i maj 2025. 

Højere risiko for angst og PTSD

Hvis man spørger Sofie Østergaard Jaspers, der er forsker hos Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø, er det ikke uden konsekvenser, når medarbejdere bliver udsat for de her episoder på arbejdspladsen.

”Dem der rapporterer at blive udsat for vold og trusler i arbejdet, er i større risiko for at udvikle symptomer på depression, angst, PTSD og er i forhøjet risiko for at begå selvmord,” fortæller hun. 

Sofie Østergaard Jaspers fortæller, at akutberedskabet er et af de områder, hvor medarbejderne i stigende grad risikerer at blive mødt med vold og trusler.

Ifølge hende er det en tendens, der også ses i andre fag med tæt og følelsesmæssigt involveret kontakt med mennesker – for eksempel blandt socialpædagoger, lærere, ansatte i jobcentre og medarbejdere i sundhedssektoren. Og at det typisk er konfliktsituationer, der leder op til episoderne.

Større fokus på registreringer

Regionrådsformand for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj fra Socialdemokratiet, peger på, at en del af forklaringen kan være, at der i dag er større opmærksomhed på at registrere episoderne, end der har været tidligere og at tallene derfor er steget markant siden 2022.

”Det ændrer dog ikke på, at der er en stigende udfordring med borgere, der er voldelige eller truende, og at tilfældene er mere alvorlige end tidligere. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er en stigning. Det hører jeg også fra flere af medarbejderne.”

Desuden fortæller Lars Gaardhøj, at årsagen til, at de begyndte at have større fokus på registreringerne, er fordi, de lagde mærke til, at der er et problem, som er tiltagende.

Selvom Lars Gaardhøj kun kan gætte på, hvad årsagen til det stigende antal registreringer skyldes, har han alligevel et bud.

”Der er en generel forråelse i samfundet, og jeg tror, at de flere trusler vi ser, er et udtryk for, at den forråelse stille og roligt breder sig ind i sundhedsvæsnet. Og det er fuldstændig uacceptabelt.”

Lars Gaardhøj fortæller også, at Region Hovedstaden har øget indsatsen for at komme problemet til livs. Det har de blandt andet gjort ved at afsætte ekstra midler til indsatsen.

Et problem der skal gøres noget ved

Sektorformand for service, kost, teknik og beredskab i FOA, Thomas Brücker, peger på, at en del af stigningen i registreringerne kan hænge sammen med, at dele af ambulancedriften de seneste år er blevet overført fra private leverandører til regionerne, og at det dermed også påvirker tallene, som kun dækker regioners eget personale.

Men selvom det kan forklare noget af udviklingen, er han ikke i tvivl om, at der også ligger et alvorligt problem bag, der skal gøres noget ved.

”Vi har nedsat en erfaringsgruppe sammen med Politiforbundet og Fængselsforbundet, fordi vi godt ved, at den her faggruppe er ekstremt udsat. Ikke bare for vold og trusler, men også for voldsomme hændelser,” fortæller Thomas Brücker.