Ekspert: Kommunerne svigter ansatte, der ikke tør dele viden om kritisable forhold

Kommunerne bør gøre langt mere for at skabe trygge rammer for ansatte, så de tør dele viden om kritisable forhold som omsorgssvigt og uforsvarlig brug af skattekroner på bosteder og andre sociale tilbud.

Sådan lyder opfordringen fra Eva Naur, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet.

De senere år har afsløret et væld af alvorlige sager om blandt andet omsorgssvigt på både offentlige og private botilbud.

”Jeg tør godt at sige, at hvis man vil problemerne til livs, er det helt nødvendigt, at medarbejderne, der står i det, deler deres viden med myndighederne,” siger Eva Naur.

Lektoren nævner den anbringende kommune som oplagt mulighed, da den har ansvaret for borgeren. Men frygten for, at det får ansættelsesmæssige konsekvenser, er udbredt blandt de ansatte, oplever Eva Naur.

”I dag kan en medarbejder ikke vide sig sikker på, at en sagsbehandler ikke ringer til botilbuddet for at spørge ind til medarbejdernes kritik. Og så kan det især på mindre enheder være nemt for en leder at regne ud, hvem der har henvendt sig til kommunen,” siger Eva Naur.

Kritik holdes tilbage

Udsagnet om, at ansatte holder kritik af forhold på arbejdspladsen tilbage, bakkes op af en undersøgelse blandt FOAs medlemmer fra sidste år.

Her svarer 25 procent af de ansatte på det specialiserede socialområde, at de har undladt at dele viden af frygt for repressalier.

Skal dét billede ændres, er det afgørende, at kommuner skaber trygge kanaler for henvendelser og håndterer dem med respekt og alvor, mener Eva Naur.

Det indebærer blandt andet en gensidig forståelse af, hvordan oplysningerne bruges, at der er mulighed for at anonymitet, og at kommunerne handler på henvendelserne ved at skrue op for det personrettede tilsyn.

”Der har desværre i stedet i mange år været en kultur – både i private og offentlige tilbud – hvor ledere opfatter kritik som illoyalitet. Men man kan slet ikke løse noget, hvis ikke problemerne kommer frem. Første skridt er derfor, at medarbejderne tør fortælle, hvad de oplever,” siger Eva Naur.

”Ubelejligt” at kende til kritik

Hun påpeger samtidig, at området er mere komplekst end som så. Ifølge hende kan kommunerne ligefrem have en interesse i ikke at kende til kritisable forhold af praktiske og økonomiske hensyn.

Som eksempler nævner hun, at aftaler med private tilbud kan være svære og omkostningstunge at opsige, og at kommunerne ofte ikke er forberedte på at håndtere de konsekvenser, opdaget svigt medfører.

”Derfor er det langt fra sikkert, at kommunen er særlig lydhør overfor kritikken, for så skal de jo løse problemet. Og det er altid dyrt at finde en løsning på noget, der ikke fungerer,” siger Eva Naur.

- Det er en alvorlig anklage. Hvordan ser du, at kommunen ikke er interesseret i at kende til eventuelle svigt?

”Det gør jeg gennem de juridiske briller, for her er serviceloven klokkeklar: Det er kommunens ansvar at sikre, at borgeren får den støtte, han eller hun har ret til. Hvis der sker svigt, er det kommunen, der ikke har løftet sin opgave,” siger hun og fortsætter:

”Så når dårlige tilbud eksisterer – og det gør de – kan der kun være et sted, hvor man ikke har løftet opgaven, og det er kommunen. Kommunerne har det fulde ansvar og handlemulighederne, og så kan det kun være dem, som pilen peger på.”

Ifølge Eva Naur er det en alvorlig fejlvurdering, hvis kommuner tror, de sparer penge ved at lukke øjnene for ”ubelejlige problemer”.

”Tværtimod ender borgerne ofte med at få det værre og får dermed behov for langt mere omfattende og dyr hjælp senere. Pengene bliver i virkeligheden bare kastet ud ad vinduet,” siger Eva Naur.

FOA: Styrk ansattes ytringsfrihed

I FOA slår sektorformand Tanja Nielsen fast, at det aldrig må være forbundet med risiko for repressalier at fortælle om kritiske forhold på arbejdspladsen til ledere, chefer, direktører eller – som en sidste mulighed, hvis der ikke lyttes – medierne.

Af samme grund har FOA i årevis kæmpet for at styrke ytringsfriheden for både offentligt og privatansatte.

”FOAs medlemmer siger meget klart, at de har svært ved at ytre sig. De er bange for, at det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser.”

”Så jeg tror, at det er med rette, når Eva Naur siger, som hun gør. Og det er godt, at hun gør det, for det kan forhåbentlig være med til at skubbe til, at man styrker ikke bare offentligt ansattes ytringsfrihed, men også de privatansattes,” siger Tanja Nielsen.

Fagbladet FOA har forholdt Kommunernes Landsforening (KL) Eva Naur kritik af kommunernes rolle.

KL oplyser, at organisationen ikke har nogen kommentarer.