Ekspert: Derfor ser andre kulturer den danske pleje som mangel på omsorg
Når en personalegruppe består af kolleger med forskellige etniske baggrunde, kan det indimellem føre til misforståelser og konflikter. Men der er altid en god forklaring på problemerne, siger ekspert i kultursammenstød.
15. september 2024
På et plejehjem sidder Lone og hjælper gamle fru Sørensen med at lave en blomsterkrans. Fru Sørensen kæmper med rystende hænder, og kransen ender med at ligne en rodet høstak fremfor noget, der kan sættes på hovedet.
På den anden side af bordet sidder vikaren Faduma og hjælper Hr. Olsen med det samme. Hans blomsterkrans er perfekt, som taget ud fra af svensk midsommerfest, fordi Faduma har lavet hele kransen for ham.
Og det er et klassisk eksempel på en konflikt, der kan opstå, når to kulturer mødes på en arbejdsplads.
Nadia El-Gendi, Pædagogisk antropolog
Lone bliver irriteret på Faduma, fordi hun ikke lader Hr. Olsen prøve selv. Faduma er irriteret på Lone, fordi hun ikke hjælper fru Sørensen.
”Og det er et klassisk eksempel på en konflikt, der kan opstå, når to kulturer mødes på en arbejdsplads,” siger Nadia El-Gendi.
Hun er pædagogisk antropolog, og arbejder blandt andet med at vejlede arbejdspladser i, hvordan kulturforskelle i medarbejdergrupper bliver en fordel i stedet for en forhindring.
Helt konkret er budskabet, at vi skal stoppe med at antage, at andre kulturer har lært at gøre tingene som os selv – noget, vi gør helt ubevidst.
Her kommer Nadia El-Gendi med tre eksempler på typiske kulturmisforståelser, du måske har oplevet på din arbejdsplads – og en forklaring på, hvorfor det går galt.
Fold teksten ud ved at trykke på pilene.
Det gode eksempel
En af de arbejdspladser, der har fokus på at styrke samarbejdet på tværs af kulturer, er hjemmeplejeteamet Syd Tingstedet, som i 2023 vandt Køge Kommunes Integrationspris.
”Før i tiden hvor folk havde fødselsdag, kom man med morgenbrød. Nu gør vi i stedet det, at vi får forskelligt mad til frokost. Det hele handler om, at vi er nysgerrige på vores kulturer. Til vores julefrokoster spiser vi både flæskesteg og danser mavedans, fordi det er en del af nogle andres tradition,” sagde social- og sundhedsassistent Tine Johnsen til Fagbladet FOA, da vi sidste år skrev om arbejdspladsen.
”Vi snakker om tingene, når noget er svært. Uden at gøre det problematisk. I stedet gør vi det til noget sjovt ved at have selvironi. På den måde accepterer vi, at det er en fejlkultur, hvor der skal være plads til at begå fejl.”