Efter afsløring om tvangslukkede botilbud: Kommunerne fanges et sted uden muligheder, siger KL

Kommunerne er ofte for ukritiske, når de anbringer deres udsatte borgere på private botilbud.

Sådan lyder kritikken fra Eva Naur, lektor i socialret ved Aarhus Universitet, efter Fagbladet FOA har afsløret, at socialtilsynet har tvangslukket mindst 19 private botilbud på blot fire år.

Alternativet havde ifølge Eva Naur været, at kommunerne selv havde drevet et specialiseret tilbud. Men det kan ved første øjekast fremstå langt dyrere, mener hun.

”Det er svært at konkurrere med en privat aktør, der er godkendt under forudsætning af, at der er faguddannet personale, men som i realiteten sætter sin pris efter, at personalet mangler den relevante faglige viden,” siger Eva Naur.

Langt fra optimalt

Det har ikke været muligt at få et interview med KL. I et skriftligt svar forholder Ulrik Wilbek, formand for KL’s socialudvalg, sig ikke til kritikken.

”Vores udfordring er, at der er et stort pres på socialområdet og mange borgere, som har brug for et tilbud. Og vi er forpligtede til at levere et tilbud inden for en ganske kort tidshorisont. Derfor har kommunerne nogle gange nærmest ingen tilbud at vælge imellem i forhold til borgerens behov. Det er langt fra optimalt – hverken for borgerne eller for kommunerne,” lyder det fra Ulrik Wilbek.

Ifølge ham er alternativet længere ventelister:

”Men her har sundhedsministeren netop bedt Ankestyrelsen om at granske fem kommuners brug af ventelister, fordi hun ikke vil acceptere, at borgerne venter på et tilbud; og det til trods for at borgerne jo ikke står helt uden hjælp, mens de venter på det bedste tilbud. Med andre ord står vi i en helt uholdbar situation, hvor vi i nogle sager er fanget et sted uden muligheder.”

Lektor i socialret Eva Naur retter også kritik mod de private botilbud for enten at være overoptimistiske, når de modtager borgere, eller for at mangle interesse i, om de overhovedet kan tilbyde en fagligt forsvarlig løsning.

”Min klare oplevelse er, at en del kommuner i høj grad vælger private tilbud til deres ’tungeste’ borgere. Og at de private tilbud tager borgere ind, de ikke rummer, fordi de nødig skal have ledige pladser, da de er drevet af et økonomisk incitament,” siger Eva Naur.

Borgere kommer med komplekse problemer

I Landsorganisationen for sociale ikke-offentlige tilbud, LOS, afviser man kritikken som både ’udokumenteret’ og ’urimelig’. Blandt andet anerkender direktør Mads Roke Clausen ikke, at private tilbud er ’for optimistiske’ for at undgå tomme pladser.

”Den offentlige sektor har også meget opmærksomhed på at undgå tomgang. Der er ikke dokumentation for at sige, at det skulle være et større fokus blandt private. Tværtimod. Når det er sagt, siger vi altid, at der skal være en individuel vurdering ved enhver visitation, og det er vigtigt, at man har de rigtige rammer og kompetencer til det menneske, man skal hjælpe,” siger Mads Roke Clausen.

Ifølge ham oplever private tilbud til gengæld at få borgere ind, som ikke er ordentlig udredt, og hvor kommunerne ikke har vidst, hvor komplekse problemerne var.

”Og når man efter et stykke tid finder ud af det, bliver man selvfølgelig nødt til at have en ny dialog, fordi forholdene har ændret sig, siden kontrakten blev indgået,” siger Mads Roke Clausen og fortsætter:

”Og her oplever vi medlemmer, der siger til kommunen, at de efter en indledende udredning kan se, at de ikke har de rette kompetencer til at hjælpe borgeren. Så at påstå, at de er direkte uinteresserede i at kunne levere en fagligt forsvarlig indsats, finder jeg både udokumenteret og ganske urimeligt.”