”Du plejede at være glad”:Kærestens ord fik Andreas til at indse, at den var gal
Kæresten åbnede Andreas Keils øjne for arbejdets psykiske konsekvenser. I dag forsøger han at bidrage til en kultur, hvor brand- og redningsansatte taler højt om det, der tynger.
28. januar
Der skal reageres øjeblikkeligt og effektivt, når alarmen går på grund af trafikuheld eller brand. Men når opgaven på ulykkesstedet er løst, kan de barske oplevelser sætte sig.
Det ved Andreas Keil alt om.
De to oplevelser lige efter hinanden gjorde, at jeg blev træt i mit sind
Andreas Keil, brandmand i Hovedstadens Beredskab
Siden 2002 har han arbejdet som først ambulanceredder og senere brandmand. Men det var ikke før en bemærkning fra hans daværende kæreste – nu hans kone – at han indså, at noget var galt.
”Du plejede at være glad, social og have let til smil. Men dit humør har ændret sig,” lød beskeden.
Ordene, der faldt på trappen op til parrets lejlighed på femte sal, ramte Andreas Keil:
”Jeg stoppede op og reflekterede. Og så kunne jeg jo godt se, at noget ikke var, som det skulle være.”
To voldsomme oplevelser på to dage
På det tidspunkt tilbage i 2014 havde Andreas Keil kort forinden været igennem to hårde vagter som ambulanceredder.
Den ene dag var han første mand på stedet ved et voldsomt trafikuheld forårsaget af en spøgelsesbilist. Flere biler var impliceret, og der var mange alvorligt tilskadekomne.
”Det var en spændende opgave, fordi den krævede meget af mig, men det var også voldsomt,” husker han.
Dagen efter hentede han en alvorligt syg mand. Det viste sig at være hans kones fætter, der var blevet angrebet af en kødædende bakterie og døde kort efter ankomsten til hospitalet.
”Jeg kendte ham jo rigtig godt. Han var på min egen alder og havde kone og børn. Det var hårdt, og de to oplevelser lige efter hinanden gjorde, at jeg blev træt i mit sind,” fortæller han.
Et vendepunkt
For Andreas Keil blev erkendelsen på trappen også starten på en forandring. Han begyndte at tale mere åbent med sin kone, kollegaer og venner om de psykiske belastninger ved arbejdet.
”Bare det at tale om det, der er svært, gør en stor forskel. Jeg var heldig, at det blev opdaget tidligt, for jeg var ikke ved at udvikle PTSD eller lignende,” siger han.
Ifølge en FOA-undersøgelse fra 2021 opfylder otte procent af brand- og redningspersonalet imidlertid kriterierne for PTSD, mens 22 procent er i risiko for at udvikle sygdommen.
Og mindst 12 ansatte i brandvæsenet har fået PTSD anerkendt som en arbejdsskade, som vi på Fagbladet FOA fortalte i sidste uge.
Tallene overrasker ikke Andreas Keil.
”Vi bliver udsat for voldsomme påvirkninger i små, men intense doser. Det bygger sig op over tid og kan snige sig ind på folk. Nogle opdager det først, når det er for sent,” siger han.
Når man åbner op, viser det, at man er stærk
Andreas Keil, brandmand i Hovedstadens Beredskab
Brandmanden har oplevet flere kolleger få misbrugsproblemer. Nogle af tilfældene skal formentlig forklares med svære psykiske belastninger, mener Andreas Keil.
Kræver styrke at åbne op
Han peger samtidig på en kultur i beredskabet, der kan gøre det svært at række hånden op.
”Vi har nok en tendens til at se os selv som stærke og stolte mennesker, der kan klare alt. At have det svært kan føles som et svaghedstegn,” siger han og understreger, at det faktisk kræver styrke at bede om hjælp.
”Når man åbner op, viser det, at man er stærk. Og mine erfaringer er, at kollegaerne støtter, når man først tør sige det højt.”
De seneste år har Andreas Keil, der også er tillidsrepræsentant, arbejdet aktivt for at skabe en kulturændring i beredskabet.
Han har blandt andet samarbejdet med psykologer om at udarbejde en pjece om psykiske belastninger og PTSD. Pjecen giver konkrete råd og viden og har som formål at bryde tabuet omkring emnet.
”Jo hurtigere man reagerer på tegn som flashbacks, søvnproblemer eller følelsesmæssig afstand, desto mindre er risikoen for, at det udvikler sig til PTSD,” siger han.
Det går den rette vej
Ifølge Andreas Keil er beredskabet i dag langt bedre til at håndtere de psykiske udfordringer.
”Da jeg startede i 2002, talte vi næsten ikke om det. I dag er vi kommet langt, men der er stadig mere at gøre,” siger han.
Han opfordrer til, at ledere og mellemledere uddannes i at spotte mistrivsel, og at der bliver skabt faste rammer for samtaler blandt kollegaer.
”I vores afdeling er det blevet et fast punkt på rodemøder. Det giver os mulighed for at tale om det, der tynger, og det gør en forskel,” siger han.
Hvad kan du selv gøre her og nu?
Pjecen "Stressrelaterede reaktioner og PTSD", som Andreas Keil har udarbejdet, kommer blandt andet med gode råd til, hvad man selv kan gøre her og nu, hvis man udviser symptomer på PTSD.
- Brug dit netværk og søg støtte hos de mennesker som du holder af. Giv udtryk for, hvad du har brug for, hvad enten det er hjælp til praktiske ting eller til at lytte til dig.
- Tal med andre, der har eller har haft PTSD, og spørg, hvad der hjælper dem, når de overvældes af symptomer.
- Forsøg at flytte din opmærksomhed, når du oplever overvældende ubehagelige tanker, minder eller følelser, og engager dig i aktiviteter, som før har været gode for dig i svære situationer.
- Søg professionel hjælp hos en psykolog og/eller læge, der har erfaring med at behandle PTSD.
- Opsøg viden om PTSD og lær dine symptomer at kende. På den måde opleves de gradvist mindre overvældende og farlige. Mind dig selv om, at tanker, følelser og minder kan være ubehagelige, men ikke er farlige.
- Hav tålmodighed med dig selv og anerkend, at du har begrænsede ressourcer i forhold til, hvad du har haft tidligere.
- Undgå for store mængder af alkohol og euforiserende stoffer, da det øger risikoen for flere symptomer, når rusen har lagt sig.
- Brug dig selv fysisk. Dyrk motion eller gå nogle lange ture. Det kan hjælpe med at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag.
- Vær opmærksom på din søvn. Sørg for god ’søvn-hygiejne’.
- Følg din medicinske behandling. Stop aldrig behandlingen på egen hånd, men drøft det altid med din læge først.
