De føles trygge:Men plastikhandsker kan gøre patienter mere udsatte, advarer ekspert
Hygiejnesygeplejerske har fundet svaret på, hvorfor mange i omsorg og sygepleje ikke vil smide plastikhandskerne. Modstanden handler om følelser.
26. marts
Umiddelbart forbinder man ikke følelser med de tynde, blå plastikhandsker, som medarbejderne på sygehuse, i plejecentre, i ambulancer, lægehuse og i rengøring ofte har på.
Men det er lige præcis ofte netop følelser, der bestemmer, hvor ofte og hvor længe, handskerne sidder på hænderne, mener Camilla Skovgaard Pedersen, cand.cur. og hygiejnesygeplejerske på Amager-Hvidovre Hospital.
”Brugen af handsker handler også om angsten for det uvisse,” siger hun og peger på dengang, handskerne kom ind på hospitalerne under hiv og aids-krisen i 80’erne. Dengang der reelt var noget at være bange for.
Blev en vane
Camilla Skovgaard Pedersen har skrevet masterspeciale om, hvordan medarbejdere bruger plastikhandsker på hospitaler. Og hvorfor der er modstand mod at bruge dem langt mindre i den grønne omstillings og infektionshygiejnens navn.
”Måske er man begyndt med at have dem på for længe, fordi man i begyndelsen syntes, det var lidt grænseoverskridende og ulækkert, når man er inde hos fru Hansen. Og så er det blevet til en vane, man ikke længere tænker over,” siger Camilla Skovgaard Pedersen, der begyndte at se på plastikhandsker, fordi et overforbrug er dårligt for infektionsforebyggelsen. En sidegevinst af et nedsat forbrug er den grønne omstilling.
Følelse af sikkerhed
For Region H, hvor hun arbejder, skal eksempelvis nedbringe sit CO2-aftryk med 50 procent i 2030. 30 procent af det samlede CO2-aftryk består af indkøb af udstyr. Og hvis man ser på forbruget på hospitalerne, står handskerne helt i toppen, som hun siger.
Her skal du altid have handskerne på
-
1
Hvis patienten bløder
-
2
Hvis du skal røre ved udskillelser fra patienten, for eksempel afføring eller opkast. Eller hvis du skal røre ved slimhinder
-
3
Hvis du skal røre ved kemikalier som for eksempel medicin eller rengøringsmidler som sprit eller klor. For eksempel når man tørrer borde eller apparatur af.
Men for personalet er det hverken kroner og øre eller klima, det handler om, når de trækker plastikhandskerne på og af. Det handler om en følelse af sikkerhed.
Infektionshygiejnen blev dårligere
”Jeg har fået argumenter som: Jamen jeg har lov til at passe på mig selv. Og det er ikke bare noget, du har lov til. Det er noget, du har pligt til at gøre,” understreger Camilla Skovgaard Pedersen.
Problemet er, at handskerne bliver brugt i situationer, hvor de ikke skal være der og hvor infektionshygiejnen bliver dårligere af det. Hvor situationen altså bliver mere usikker, fordi handskerne er på.
”Det er i mange situationer mere uhygiejnisk at have handsker på end ikke at have det,” siger hun.
Glemmer hvad vi rørte ved
Alligevel forbinder både personale og almindelige borgere handskerne med bedre hygiejne.
”Vi ser, at handskerne er på rigtig tit. Og at de kommer på for tidligt. Nogle gange fra vi går ind på en stue, indtil vi forlader den igen. Og når vi har handsker på, har vi en tendens til at glemme, hvad vi har rørt ved. Så kan det være, at vi håndterer afføring og bagefter hjælper med at børste tænder,” siger Camilla Skovgaard Pedersen.
Når vi har handsker på, har vi en tendens til at glemme, hvad vi har rørt ved.
Camilla Skovgaard Pedersen, cand.cur. og hygiejnesygeplejerske på Amager-Hvidovre Hospital
Med handskerne på, spritter man mindre og vasker hænder mindre, fordi man tror, at hænderne er rene netop på grund af handskerne. Sandheden er bare det modsatte. Bakterier trives nemlig bedre på handskerne end på vores hud, hvor mikroorganismer har sværere ved at opformere sig.
”Mange føler sig bedre beskyttet med handskerne på. Og rigtig mange føler, de passer bedre på patienten, selv om de faktisk stiller patienterne dårligere i nogle situationer.”
Tror hænderne er rene
Det skyldes, lyder det fra hygiejnesygeplejersken, at handsker giver varme og svedige hænder. Og det får mikroorganismer på huden under handskerne til at formere sig.
”Så når du tager handskerne af, har du i virkeligheden meget beskidte hænder."
Hænderne skal altid sprittes, når handskerne tages af. Har man svedt eller håndteret afføring, skal hænderne desuden vaskes.
"Men det glemmer man måske, fordi du jo har haft handsker på, og fordi du tror, du er ren.”
I virkeligheden er vores egen hud en god barriere, og mikroorganismer har langt sværere ved at opformere sig på vores ud, end på et par handsker.
Men hvad er det så, der gør, at mange bruger handsker alt for meget?
Camilla Skovgaard Pedersen fortæller her om følelserne bag.
-
1
Gruppepres
”Det er en kollektiv opfattelse mange steder, at handsker er bedre,” siger Camilla Skovgaard Pedersen.
Ikke kun blandt patienter og pårørende, der spørger til, hvorfor man ikke har handsker på. Også blandt medarbejdere.
”Det gælder hele vejen rundt inden for pleje og på hospital.”
Men hvor en læge eller portør står i betydeligt færre situationer, står sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter- og hjælpere i langt flere situationer, hvor de skal have dem på, fordi de netop udfører sygepleje og er tæt på borgere og patienter.
”Det kræver virkelig meget faglighed at lave vurderingen, hvornår de skal på, og hvornår de ikke skal, og det er svært. Det er måske også derfor, man mange steder har lavet en kollektiv beslutning om at bære handsker.”
-
2
I intime situationer
Som plejepersonale står man i mange situationer, som er intime. Man tager tøjet af borgerne, når de skal vaskes, og man vasker patienternes kønsdele, hvor man jo altid skal have handskerne på, da der jo er urin og afføring i bleområdet eller på kønsorganerne. Handsker er dog sjældent et krav, hvis patienten har hel hud.
Men for at værne om patientens – og den ansattes – blufærdighed, er der mange, der siger, at de trækker handsker på alligevel.
”Også for at vise, at det er en professionel og ikke en seksuel relation, vi har. Det har altså stor symbolsk værdi,” siger Camille Skovgaard Pedersen.
Og det giver god mening, mener hun at man tænker over, hvordan man værner om den blufærdighed, når man står med et meget sygt menneske.
”Handskerne er med til at hjælpe mennesket med at rumme at være i situationen.”
-
3
Følelsen af afsky
Nu går vi videre til noget, som er forbundet med både skyld og skam, lyder det fra Camilla Skovgaard Pedersen. Nemlig følelsen af afsky, som er en naturlig grundfølelse, alle mennesker har, og som oprindeligt skulle beskytte os mod at spise noget farligt. Men lige præcis den følelse føler mange inden for sygepleje, at de ikke må have.
”Hvis du arbejder med sygepleje, så er du et altopfordrende menneske, der gør alt for andre og ofrer dig selv. Og hvis du så synes, fru Hansen er ulækker, så er det skamfuldt.”
Den afsky kan gøre, at man uden at sige noget til andre beskytter sig selv med handsker.
”De holder det for sig selv, fordi det er skamfuldt og deler ikke deres tanker med nogen. Måske tænker de, at det kun er dem, der har det sådan her.”
Og så bliver de ved med at bruge handsker i alle mulige situationer uden at tænke meget over det, selv længe efter at de har vænnet sig til at stå med sår og sekreter."
-
4
Hurtige på hænderne
Mange i omsorg og pleje sætter en stor ære og værd i at være hurtige på hænderne. Også fordi de har rigtig, rigtig travlt. Så skal de skifte fra en forbinding til en anden, og det skal gå stærkt.
”For eksempel, når du passer en stomi, skal du være hurtig til at tage plasteret af og sætte et nyt på for at der ikke løber afføring ud. Den forlegenhed vil de ikke sætte patienten i, så de gør det hurtigt i stedet for,” siger Camilla Skovgaard Pedersen og understreger, at medarbejderne har et ønske om at være effektive, og de prøver at tilpasse sig de rammer, de skal arbejde under.
”Rigtig mange i de her faggrupper er sindssygt pligtopfyldende. Og nogle gange glammer de - fordi de gerne vil være hurtige - at de har haft handsker på til 20 forskellige ting og at først tager dem først af, når de går ud.”
-
5
Bange for kritik
Mange medarbejdere på hospital og i plejen er berøringsangste, når det kommer til feedback på hygiejneområdet, ser Camilla Skovgaard Pedersen.
”Hvis det er noget farligt, så siger de det. Men at sige, at noget er uhygiejnisk føler de ikke, at de kan tillade sig at sige til hinanden. De er bange for konflikten og bange for at signalere, at nogen ved bedre.”
Men det er faktisk et problem, at man ikke korrigerer på hinanden, når det gælder hygiejne.”Det er på tide, at vi taler om, hvorfor og hvornår vi egentlig skal bruge de her handsker. Fordi det rent faktisk er en faglig snak.”
-
6
Nogle er også flove over, ikke at bruge dem …
Men Camilla Skovgaard Pedersen har også stået med det modsatte. Nemlig medarbejdere, der flovt fortalte hende, at nogle gange tog de altså ikke handsker på, for så kunne de bedre trøste fru Hansen.
”Og sådan burde de ikke have det,” udbryder Camilla Skovgaard Pedersen.
”Det er så meget omsorg i hænderne. Du kan mærke på patienterne, er de varme, kolde, fryser de, sveder de. Jeg har oplevet mange blive glade for, at de ikke skal have handsker på, for de har følt, at de snød lidt.”
