Da følelser blev gjort forkerte: Rikke gik på kompromis – og et barn betalte prisen

Karla gik i 2. klasse, da hun kastede al sin kærlighed på Rikke.

Hun gav hende tegninger, fulgte efter hende i klassen og på gangene – hun ville bare altid være tæt på Rikke.

Rikke Smedegaard Hansen var Karlas pædagog, og hun kom også til at holde af Karla. Hun kom til at kende Karla rigtig godt, og fik en forståelse for, hvad hun havde brug for.

Men Rikkes kollegaer såede tvivl om, hvorvidt Rikke og Karlas relation var blevet for tæt.

Så Rikke trak sig fra Karla.

Det gjorde hun, selvom det føltes forkert for hende og som et kompromis, hun ikke havde lyst til at indgå.

"Hvis vi ignorerer vores følelser og værdier, går det ikke kun udover os selv, men også dem vi tager os af," forklarer Rikke.

Det gjorde det også i Karlas tilfælde. Hun endte nemlig med at skifte skole, og Rikke fik aldrig sagt farvel.

Stå ved dine følelser

Rikke Smedegaard Hansen har arbejdet som pædagog i mange år og er nu også forfatter og foredragsholder.

Hun er gæst på 'Fagbladet Live' den 19. februar, hvor hun vil tale om det følelsesmæssige, som også er en del af både sundheds-, omsorgs- og pædagogiske fag.

Du kan stadig nå at tilmelde dig online-arrangementet ved at klikke her.

Hun vil nemlig gerne gøre op med idéen om, at det ikke er professionelt at have følelserne med i arbejdet med relationer til mennesker.

"Hvis jeg for eksempel ikke står ved irritationen over et barn eller en borger, og de følelser det giver, så kan jeg heller ikke tale med mine kollegaer om det, og de kan ikke tale med mig om det. På den måde kan jeg risikere at efterlade et menneske på perronen," siger Rikke Smedegaard Hansen.

For hende handler det ikke om, at man som professionel i sundheds-, omsorgs- og pædagogiske fag altid skal fortælle, hvordan man har det. Men rettere at man skal stå ved sine følelser – både de gode og de dårlige.

"Det blev bare et arbejde"

Som pædagog var de tre P’er også en metode, hun kendte til - professionel, personlig og privat. En metode Rikke Smedegaard Hansen kan se en fordel i at anskue på en anden måde:

"Det er selvfølgelig forskelligt fra menneske til menneske. Nogle kan skille det totalt ad, og andre tager det med sig hjem og ligger vågen om natten. Jeg tog det med mig hjem, og jeg kom til at føle mig forkert, fordi jeg så tit fik at vide, at jeg skulle lægge ting fra mig. Men jeg er ikke i stand til at have den her distance."

"Da jeg mange år senere begyndte at sige til mig selv: 'Det er bare et arbejde', der vidste jeg, at jeg ikke skulle være der mere."

Hun mener, at en professionel distance bliver et problem, hvis det er noget man gør, for at undgå at mærke, hvordan man har det. Så er det et tegn på, man er slidt, siger hun.

Et enkelt råd

Hun mener derimod, at det er en styrke i relationsarbejdet, at man er en personalegruppe bestående af forskellige mennesker – og dermed også med forskellige værdier.

"Vi går på arbejde som professionelle, men vi har også nogle værdier, som vi ikke skal gå på kompromis med."

For en sådan følelsesmæssig afstandtagen kan føre til noget meget giftigt på en arbejdsplads, mener Rikke Smedegaard Hansen.

"Der bliver ikke givet plads til de samtaler, som følelserne også er en del af, fordi der altid skal driftes eller effektiviseres," siger Rikke Smedegaard Hansen, og uddyber at det er den direkte vej til forråelse.

"Hvis man distancerer sig og underinvolverer sig, er det også en måde at beskytte sig selv på."

Derfor har Rikke Smedegaard Hansen et gyldent råd:

"På alle arbejdspladser, hvor der arbejdes professionelt med relationer, bør der være kontinuerlig supervision af en dygtig psykolog. Dét kan være med til at åbne op for det svære."