Blå futter og faldulykker: Kend din ret i en arbejdsskadesag
Det er arbejdsgivers ansvar, at du kan færdes sikkert i borgernes hjem - også når arbejdsgiver stiller krav til, at du skal bruge blå futter.
i dag kl. 14.34
”Jeg falder konstant i dem.”
”De er meget glatte, og man risikerer en arbejdsulykke, når man har dem på.”
”De er livsfarlige, når de bliver våde.”
Sådan lyder et udpluk af Fagbladet FOAs kommentarfelt på Facebook, efter offentliggørelsen af en artikel om hygiejnereglerne for de blå platikfutter.
Skoovertrækkene, som mange nok også kender som ’blå futter’ er udbredt i blandt andet hjemmeplejen, hvor de kan tages på, inden man går ind i en borgers hjem.
Og ligesom udbredelsen af dem er stor, er myterne om dem mange. Hvordan står man for eksempel i en arbejdsskadesag, hvis man kommer til skade med de blå futter på? Og udgør de blå futter en større faldrisiko?
Fagbladet FOA har talt med FOA-advokat, Anne Signora Toft, som sammen med sine kollegaer, repræsenterer medlemmer i arbejdsskadesager. I artiklen her fortæller hun om dine rettigheder, hvis de blå futter, er skyld i en arbejdsulykke.
Forsker i skridsikkert fodtøj fra Aalborg Universitet, Lasse Jakobsen, kommer også med en forklaring på, hvad der sker, når vores fodtøj er skyld i, at vi kommer til skade.
Får man erstatning i arbejdsskadesager, som involverer blå futter?
Helt enkelt er svaret ja - du kan godt opnå erstatning i arbejdsskadesager, som omhandler de blå futter. Helt generelt kan du få erstatning, hvis du er kommet til skade i forbindelse med udførelsen af dit arbejde – også selvom du havde blå futter på.
Det fortæller Anne Signora Toft.
Der er to forskellige love, som kan give dig erstatning i forbindelse med en arbejdsulykke.
Den første er arbejdsskadesikringsloven. Disse sager behandles ved arbejdsskademyndigheden.
Arbejdsskadesikringsloven afgør, om du kan få erstatning, hvis du kommer til skade eller bliver syg af dit arbejde. Bliver skaden anerkendt, kan du få erstatning for varigt mén og tab af erhvervsevne.
"Det er ikke nok at arbejdsgiver er ansvarlig for skaden. For at få erstatning kræver det for eksempel også, at man har været sygemeldt eller mistet indtægt på grund af ulykken."
Anne Signora Toft, Advokat
Den anden lov er erstatningsansvarsloven. I modsætningen til arbejdsskadesikringsloven er det en betingelse, at nogen kan bebrejdes og dermed gøres ansvarlige for, at du er kommet til skade. Her er der tale om en erstatningssag.
”Hvis ulykken for eksempel er sket, fordi du er gledet i blå futter, så skal det bevises, at arbejdsgiver har handlet uforsvarligt ved at bede dig bruge dem under borgerbesøg. I denne type sager kan man få noget mere i erstatning, hvis man kan bevise at arbejdsgiver er ansvarlig for, at man er kommet til skade ved brugen af de blå futter,” fortæller Anne Signora Toft.
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
Din arbejdsgiver kan godt fastsætte nogle retningslinjer, som siger, at man skal bruge skoovertæk i forbindelse med arbejdet. Men arbejdsgiver kan blive stillet til ansvar, hvis de blå futter som stilles til rådighed ikke er egnede til brugen.
Det fortæller Anne Signora Toft.
Ligesom i alle arbejdsskadesager vil man kigge på den konkrete sag, og der kan være mange faktorer, som spiller ind i udfaldet.
”Det er ikke nok at arbejdsgiver er ansvarlig for skaden. For at få erstatning kræver det for eksempel også, at man har været sygemeldt eller mistet indtægt på grund af ulykken,” fortæller Anne Signora Toft.
I Danmark er det lovpligtigt for arbejdsgivere at tegne en arbejdsskadeforsikring for deres medarbejdere.
”Man kan sammenligne det lidt med et dækmønster som er slidt helt ned. Det kan overhovedet ikke stå fast på en vej med regn eller is."
Lasse Jakobsen, forsker i skridsikkert fodtøj
Sådan står du bedst i arbejdsskadesag
Hvis du er ude for en arbejdsulykke, er der flere ting, som vil styrke din sag. Dokumentér hvor og hvordan du er kommet til skade. Tag billeder og skriv ned hvor og hvordan det skete.
Hvis der var nogen, som har set ulykken, så få deres kontaktoplysninger og vidneudsagn, og husk også at gå til lægen, så skaden også bliver dokumenteret der.
Der findes mange udbydere af blå futter, og derfor er det også en god ide at finde ud af præcist hvilke skoovertræk, som du havde på, den dag ulykken skete.
Hvis du fra arbejdsgiver for eksempel har fået at vide, at de er skridsikre i badesituationer – og det er her ulykken sker – kan du ved hjælp af en internetsøgning ret nemt undersøge, om det rent faktisk er noget, den type af blå futter lover at være.
Arbejdstilsynet: Det er arbejdsgiverens ansvar, at du kan arbejde sikker
Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, hvis opgave blandt andet består i at vejlede arbejdspladser om, hvordan de skal leve op til reglerne på arbejdsmiljøområdet.
I et mailsvar til Fagbladet FOA om brugen af de blå futter, skriver Arbejdstilsynet, at arbejdsgiveren generelt har ansvar for at tilrettelægge arbejdsopgaverne, så de kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Arbejdsgiver må gerne stille krav til, at medarbejdere skal bruge værnemidler – som blå futter – og at arbejdet skal udføres på en bestemt måde.
Arbejdstilsynet skriver også, at selvom arbejdet foregår i en borgers hjem, skal du kunne færdes sikkert. Derfor er det vigtigt, at du som medarbejder har klare retningslinjer samt kan vurdere risikoen, ved brugen af for eksempel blå futter.
Forebyggelse af fald- og snubleulykker handler ikke kun om det rigtige fodtøj, men at der er god kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. Arbejdstilsynet opfordrer derfor til en sund kultur, hvor medarbejdere bliver bakket op af ledelsen, hvis de oplever, at sikkerheden ikke er i orden.
På Arbejdstilsynets hjemmeside, kan du læse mere om forebyggelsen af fald- og snubleulykker.
Derfor glider vi
Lasse Jakobsen har de sidste fem år arbejdet på forskningsprojekter om skridhæmmende fodtøj og overflader. Her undersøger han blandt andet, hvordan det rigtige fodtøj kan nedbringe antallet af faldulykker.
Han fortæller at det som sker, når vi glider, er, at der sker en ’utilstrækkelig friktion mellem gulv og sko.’
”Det som gør, at vi står fast på gulvet er, at der en høj friktionsmodstand mellem sko og underlag. Men hvis modstandskraften er for lille – ofte forsaget af væske på gulvet – står man dårligere fast,” fortæller Lasse Jakobsen.
Mønstrene som sidder på undersiden af dine sko, er designet til at dræne væsker og skabe høj friktionsmodstand, hvis der eksempelvis er vand, fedtstof eller andre flydende væsker på gulvet. Væsken bliver på den måde ledt igennem mønsteret, i stedet for at ophobe sig under skoen.
Men hvis du tager et skoovertræk på, som dækker for skomønsteret, sker det modsatte. Friktionsmodstanden bliver lavere, og du er i større risiko for at glide.
”Man kan sammenligne det lidt med et dækmønster som er slidt helt ned. Det kan overhovedet ikke stå fast på en vej med regn eller is,” siger Lasse Jakobsen.
