Attendo efter massiv kritik: ”Vi har på intet tidspunkt sagt, at det ikke er sket”

Mangel på fast personale. Massivt forbrug af vikarer. Ingen reaktion på nødkald. Medicinfejl. Kritikken er væltet ned over friplejehjemmet Attendo Lærkevej i Frederikssund fra både medarbejdere, pårørende og myndigheder.

Til Fagbladet FOA svarer Marie Hindrikson, fungerende virksomhedschef, og Helle Christensen, virksomhedsleder, på kritikken.

- Der er rejst meget kritik af Attendo Lærkevej. Har I også en forståelse af, at der har været væsentlige problemer?

”Jeg, som kommer udefra, vil ikke sige, at det er exceptionelt dårligt, nej. Men vi har set, at der var visse ting, som vi måtte rette op og arbejde på, hvilket vi også gør nu,” siger Marie Hindrikson og forklarer, at man styrker friplejehjemmets ledelse med en virksomhedsleder, Helle Christensen, en planlægger og tre teamledere.

”Det er vi ved at etablere nu. Næste skridt handler om at sikre, at vi har så meget fast personale som muligt, så vi opretholder kontinuiteten i vores aktiviteter,” uddyber Marie Hindrikson.

- Meget af kritikken går jo netop på stor personaleudskiftning, og at Attendo har brugt mange vikarer. Hvor mange stillinger er ubesatte, som det ser ud nu?

”Vi har ansat personale kontinuerligt, og vi fortsætter med at ansætte. I øjeblikket er der fem ledige stillinger i hele huset,” siger Marie Hindrikson.

- Og hvor stor en del af ufaglærte?

”Der er fem ufaglærte ansat, og så er resten faglærte. I alt er der omkring 50 ansat. Hvis der er fast personale, der er syge, er vi nogle gange nødt til at kalde vikarer ind, og alle vikarer er faglærte,” siger Helle Christensen.

Nye chefer

- En tidligere medarbejder, der var ansat i aftenvagt, vurderer, at mere end halvdelen af personalet om aftenen var vikarer. I en aftenvagt oplevede hun for eksempel, at hun var den eneste fastansatte ud af de 12, der var på vagt. Hvordan kan det ske?

”Det er delvist derfor, at vi ansætter nu, for at undgå, at dette sker i fremtiden. Det er ekstremt vigtigt for os at sikre, at vi har fast personale på hvert etageplan om dagen, om aftenen og i weekenderne. Det kan have været mangelfuldt i fortiden, det er muligt, men jeg tror ikke, at det skyldes forsømmelse,” siger Marie Hindrikson.

- Der berettes om problemer i alle år, Lærkevej har eksisteret. Hvorfor er det først nu, at man sikrer, at der er tilstrækkeligt med fast personale?

”Vi er først kommet til her i september, så det kan vi ikke svare på,” siger Marie Hindrikson.

- Pårørende giver udtryk for, at ledelsen ikke kommer dem i møde, når de forsøger at råbe op om kritisable forhold. Kan I forstå den kritik?

”Selvfølgelig kan vi det, men vi kan jo kun tale fremad. Vi vil selvfølgelig altid gerne gå ind i en dialog. Det hænder jo også, at pårørende nogle gange har lidt urealistiske krav til, hvad de godt kunne tænke sig, og hvordan de godt kunne tænke sig, at håndteringen er af deres kære. Hvor vi er nødt til at gøre opmærksom på, at det her er en virksomhed, og så er det lige meget, om det er Attendo eller et andet plejehjem, så vil der være nogle ting, hvor vi er nødt til at sige, at vi opfylder det på bedste vis, men det er ikke alt, vi kan opfylde til de pårørendes 100 procent tilfredshed,” siger Helle Christensen.

- Fordi de pårørende kan have for store forventninger?

”Lige præcis.”

Arbejder rigtig meget med medicin

- En pårørende retter blandt andet kritik af, at en maske, hendes mor har til at udskille ophobet co2, ikke anvendes korrekt af personalet, og at vigtig medicin flere gange ugentligt ikke bliver givet. Er den kritik et eksempel på urealistiske forventninger?

”Nej, det er det bestemt ikke. Selvfølgelig skal al personalet, der har med hende at gøre, være oplært i både medicingivning og også, hvordan masken skal sidde,” siger Helle Christensen.

- Hvorfor kan hun så igen og igen opleve, at medicinen ikke bliver givet?

”Vi har arbejdet rigtig meget med medicin. Det bliver givet om morgenen, og så bliver det dokumenteret. Jeg kan ikke svare på, om det er fordi, at hun selv vælger at komme rigtig mange morgener og måske har udtrykt, at hun gerne selv vil være med til at give sin mor medicin. Og så vælger personalet ikke at gøre det,” siger Helle Christensen.

- Det lyder i så fald som en misforståelse, men jeg ved selvfølgelig ikke, om personalet har den oplevelse. Men jeres oplevelse er, at den pårørende giver udtryk for selv at ville give medicinen?

”Ja, og jeg tror, at vores nye organisation med fast personale betyder, at hun ikke kommer til at træffe ligeså mange vikarer, og det vil også give en større følelse af tryghed,” siger Marie Hindrikson.

”Én af udfordringerne for Attendo og alle kommuner, både i Sverige og Danmark, handler om at tiltrække kompetent personale. De næste år står vi over for en stor udfordring med at rekruttere dygtigt personale, som ønsker at arbejde her, uanset om det er i Danmark eller Sverige. Men samtidig kan vi i dag konstatere, at vi har modtaget utroligt mange ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde her på Lærkevej,” siger Marie Hindrikson.

- Hvad er det, I har gjort anderledes?

”Jeg tror, at det, vi gør nu, spreder sig, og vi har personale her, der bringer deres venner med, fordi de synes, det er et godt sted. De siger, at der sker noget her, og at vi virkelig ønsker dette. Vi udvider vores omsorgspersonale, og vi går igennem og ser på alt dette. Det spreder sig også til andre kommuner, hvilket fører til, at vi modtager flere ansøgninger,” siger Marie Hindrikson.

- Har I løst de problemer, som Styrelsen for Patientsikkerhed har kritiseret vedrørende medicin og journalføring?

”Styrelsen har besøgt os med hensyn til journalerne. Vi har rettet op på det. Det, de efterspurgte, var en struktur i ledelsen, som vi nu har implementeret. De gjorde også opmærksom på behovet for en bedre kommunikation mellem dag-, aften- og nattevagter, hvilket vi også har rettet op på,” siger Marie Hindrikson.

- Så der er styr på journalføring og medicingivning?

Ja, der er en klar forbedring. Det var også det, styrelsen gjorde opmærksom på ved deres seneste besøg [29. september, red.],” siger Helle Christensen.

- Så jeres formodning er, at det påbud, I har lige for tiden, bliver ophævet, når styrelsen kommer med sin endelige konklusion?

”Det kan vi ikke svare på, før der kommer noget fra dem,” siger Marie Hindrikson.

- Men har I på baggrund af, hvordan tingene ser ud i dag, en tiltro til og forventning om, at jeres påbud bliver ophævet?

”Det vil jeg slet ikke svare på. Jeg vil sige, at vores mål er på sigt at få det her op at køre igen. Lige nu sker der en masse forandringer, og så må vi jo se, hvad styrelsen siger, når de sender deres konklusion,” siger Marie Hindrikson.

IT kan fejle

- Jeg har hørt flere konkrete eksempler på, at borgere har trykket nødkald, uden at der er kommet hjælp. Kan det virkelig være rigtigt, at man kan sidde og trykke nødkald, og så ikke være sikker på, at der kommer hjælp inden for relativt kort tid?

”Som udgangspunkt, så kommer vi jo, når folk de kalder. Nu skal man huske, hvad der ligger i ordet nødkald. Et nødkald er ikke fordi, jeg vil gerne have, at du lige kommer ind og åbner vinduet. Et nødkald er til, når man for eksempel skal på toilettet, eller man på anden måde har nød, hvor man ikke kan klare det selv,” siger Helle Christensen.

- Men det ved man vel ikke som personale. Hvis en borger trykker på sit nødkald, kan man vel ikke bare tænke, at måske er det fordi, vinduet skal åbnes. Det bliver man vel nødt til at reagere på?

”Selvfølgelig gør man det. Og det gør vi jo også. Men igen, vi har også beboere, som lidt ser det som en serviceknap. Og det er en tendens, vi også skal have øje med. Det er et kald, man bruger, når man er i nød. Så jo, vi besvarer nødkald, og vi har lige haft en ude for at kigge alle vores nødkald igennem for at sikre, at vi ikke har fejl på dem, og at alle er opdateret, som de skal,” siger Helle Christensen.

- Okay. Jeg har hørt flere sige, at der kunne være fejl med nødkald, som gjorde, at personale ikke nødvendigvis fik besked om, at der var trykket nødkald. Har det været et problem?

”Sådan er det jo med al IT, at der kan ske fejl. Og det er jo lige præcis derfor, at vi har haft en ude og tjekket det hele op for at sikre, at vi ikke har nogle enheder, der står og enten mangler batteri, eller der ligger en forkert softwareversion i,” siger Helle Christensen.

Tomme lejligheder

- En del lejligheder står tomme, fordi i på grund af påbuddet ikke må lade nye beboere flytte ind – er det korrekt?

”Det er korrekt, og det vil du også se, hvis du har læst påbuddene,” siger Helle Christensen.

- Hvor mange lejligheder er tomme?

”17.”

- Det er 17 ud af 72, altså en ganske stor procentdel. Hvad betyder det for Lærkevejs økonomiske situation?

”Det er ikke det vigtigste. Det vigtigste for os lige nu er at få en organisation på plads, sikre, at vi har fast personale. Organisationen er vores primære fokus nu,” siger Marie Hindrikson.

- Så økonomi er ikke et problem?

”Det er ikke det, vi kigger på nu. Det, vi kigger på nu, det er at højne det hele, så vi får fjernet det påbud, så nye kan flytte ind, og vi kan få et helt hus til at fungere igen,” siger Marie Hindrikson.

Kan kun arbejde fremad

- Gør den kritik, der er blevet rejst, indtryk på jer?

”Vi tager al kritik alvorligt. Der vil altid være noget, der giver anledning til kritik. Men som Helle sagde, kan der nogle gange være en misforståelse om, hvad vores egentlige opgave og arbejde her handler om. Jeg tror, vi vil drøfte det med både medarbejdere, beboere og pårørende,” siger Marie Hindrikson.

”Og så er der en ting, man også skal have for øje. Vi kan ikke arbejde bagud, vi kan kun arbejde fremad. Så selvfølgelig har vi alt det – der bliver både sagt og nu også fra jeres side skrevet – det har vi med i rygsækken hele tiden. Men vi kan ikke gøre noget om, der er sket. Vi kan kun sikre, at det, der har været sket før, ikke sker igen. Og det er det, vi arbejder fremad mod,” tilføjer Helle Christensen.

- Så I anerkender, at de forhold, der er blevet kritiseret, er sket?

”Vi har på intet tidspunkt sagt, at det ikke er sket,” siger Helle Christensen.