Årtiers undren gav Dorthe Birkmose det svar, hun længe havde ledt efter

Ifølge Dorthe Birkmose er der ingen lette løsninger på forråelse – der findes dog løsninger. Robert Attermann

Kritikken har igennem tiden haglet over psykolog Dorthe Birkmose, da hun ikke er kommet med løsninger til forråelsen, som hun har forsket i. Men det er nu fortid.

26. februar

”Først brugte jeg 10 år på at undre mig over, at der stadig er forråelse. Jeg tænkte: ’Hvordan kan det blive ved, når vi er så veluddannede, velmenende og er så rigt et land?’”

”Men så brugte jeg de næste 10 år på at tænke: ’Det er egentlig forunderligt, at der ikke er mere forråelse.’ Alle er slidte. Der skal spares. Alle steder bliver der gennemført omstruktureringer, der ikke er særlig gennemtænkte. Alle steder kæmper de med pseudoarbejde.”

Den undren kommer fra psykolog og foredragsholder Dorthe Birkmose, der er gæst i det andet afsnit af Fagbladets FOAs mini-podcastserie om forråelse.

Den sidste brik i puslespillet

I forundringen blev hun optaget af, hvordan nogle arbejdspladser – på trods af svære arbejdsvilkår – faktisk lykkes med at holde sig fri af forråelse.

”Jeg oplevede, at forråelsen kunne være enorm i et team, men ikke-eksisterende i et andet, selv om normeringen var den samme, og de havde samme ledelse i samme kommune. Så prøvede jeg at holde øje med, hvad de ansatte gjorde for at undgå forråelse.”

Det var her, at Dorthe Birkmose fandt den sidste brik i forråelsens puslespil.

Bliv klogere på, hvad der fik hende til at opdatere sin bog, ’Når gode mennesker handler ondt’ i podcastafsnittet.