35 års erfaring kunne ikke forberede Carsten på angreb fra patient
Flere ansatte i akutberedskabet oplever at blive truet eller udsat for vold. Det mærkede paramediciner Carsten Steen Petersen på egen krop tidligere i år.
i dag kl. 09.45
Når paramediciner Carsten Steen Petersen rykker ud til en opgave, er det med ro i maven. Efter 35 år i faget har han oplevet meget og ved, hvad han skal gøre, når en situation spidser til. Men da en patient tidligere på året gik til angreb, kom det alligevel bag på den erfarne paramediciner.
Og han står ikke alene med sin oplevelse. Fagbladet FOA har tidligere skrevet om, at akutberedskabet oplever en markant stigning i registreringer af vold og trusler.
Jeg har haft det her arbejde i 35 år og har aldrig oplevet andre episoder end de her to.
Carsten Steen Petersen, Paramediciner
Og det er altså en stigning, som Carsten Steen Petersen kan genkende. De seneste to år har han nemlig været udsat for to episoder, hvor patienter er blevet fysiske.
”Jeg har haft det her arbejde i 35 år og har aldrig oplevet andre episoder end de her to. Som i slet ingen, siger han.
Og det er især en af situationerne, der har gjort indtryk på paramedicineren.
Fra kramper til kaos
Det er en helt almindelig regnvejrsdag i akutbilen, da Carsten bliver kaldt ud til en ung mand i kramper. En situation som paramedicineren har prøvet mange gange før.
”Det er jo lidt en hverdagstur, så allerede på vej til adressen begynder jeg at tænke over, hvad jeg skal have ud af bilen, når jeg ankommer,” fortæller han.
Han når frem før ambulancen og skynder sig ind til patienten. Og allerede her går det op for ham, at situationen er lidt anderledes end først antaget. Han kan nemlig se, at patienten selv fremprovokerer de kramper, han har. Noget man tydeligt kan se, når man har arbejdet som paramediciner i mange år.
Jeg spurter mod døren, jeg kom ind ad, med ham lige i hælene.
Carsten Steen Petersen, Paramediciner
Endnu mere overrasket bliver Carsten, da han forsøger at få kontakt til patienten.
”Jeg prøver at tale til ham, men pludselig farer han frem og slår ud efter mig, så jeg taber mine briller. Jeg spurter mod døren, jeg kom ind ad, med ham lige i hælene,” fortæller han.
Carsten løber ud i regnen, hvor han til sin lettelse opdager, at patienten ikke har fulgt ham. Patienten låser sig inde i sit hus, politiet bliver tilkaldt, og der kommer styr på situationen.
Følte sig helt nøgen
Siden episoden har Carsten følt sig godt grebet af sine kollegaer og chefer. Og selvom han er sluppet uden hverken fysiske eller psykiske mén, spekulerer han alligevel over, hvad der kunne være sket.
”Hvad nu hvis døren jeg skulle ud af var låst, eller jeg var snublet? Så tør jeg næsten ikke tænke tanken til ende,” siger han.
Jeg følte mig virkelig nøgen, fordi turen var en helt anden, end jeg havde forestillet mig.
Carsten Steen Petersen, Paramediciner
Og det er ikke fordi Carsten Steen Petersen ikke er vant til at være i farlige situationer. Han er nemlig en del af Region Hovedstadens TEMS-team, som er en specialenhed, der rykker ud til tilskadekomne, selvom et skadested endnu ikke er sikret.
”Når jeg kører ud med TEMS, er jeg forberedt på, at der er nogen, som vil mig det ondt, og jeg har det rigtige udstyr med. Her følte jeg mig virkelig nøgen, fordi turen var en helt anden, end jeg havde forestillet mig,” fortæller han.
Forslag til bedre sikkerhed
Efter episoden har Carsten gjort sig nogle tanker om, hvad man kan gøre for at forebygge farlige situationer mod akutberedskabet.
Han mener blandt andet, at akutberedskabet burde begynde at anvende ”flagging”. Noget som den svenske fagforening for ambulancepersonale også har foreslået i Sverige. Det har de gjort, efter en svensk ambulanceredder blev dræbt af en psykisk syg patient.
Ideen med ”flagging” er, at det skal give akutberedskabet mulighed for at bruge politiets registre til at undersøge en adresse, og hvilke personer der er tilknyttet, før de ankommer til stedet. På den måde kan de forberede sig på, hvilken situation de kommer ud til. Noget han også tror, havde hjulpet ham.
Carsten fandt nemlig efterfølgende ud af, at patienten var psykisk syg og tidligere dømt for vold. Havde han vidst det på forhånd, tror han, at han havde tacklet patienten anderledes.
Han foreslår også, at man kan udstyre medarbejderne med kropskameraer. Det vil ifølge ham både skabe tryghed og sikre, at hændelse ikke ender som ord mod ord, men kan dokumenteres mere præcist, hvis der opstår tvivl.
Læs mere på foa.dk
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk