Yannik havde lagt hændelsen bag sig – men det ændrede sig, da han skulle være far
Akutberedskabet i Region Hovedstaden har øget fokus på at støtte medarbejderne efter voldsomme hændelser – til gavn for både dem selv og borgerne.
31. marts
Bag uniformen gemmer der sig mennesker, som ser folk dø for øjnene af dem, hører pårørendes skrig og bliver konfronteret med livets skyggesider.
"Vi håndterer mennesker i krise, som ikke forstår, hvad der foregår. Vi bliver betragtet som en autoritet, der har svaret på alt og kan det hele," fortæller Yannik Næsby, der til sommer bliver færdiguddannet ambulancebehandler.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt noget kunne være gjort anderledes, er det vigtigt at få det afklaret, så man ikke går med det alene.
Yannik Næsby, ambulancebehandlerelev i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.
Derfor valgte Akutberedskabet i Region Hovedstaden for to år siden at øge fokus på medarbejdernes mentale sundhed.
"Vi vidste, at det var noget, de ansatte på 112, 1813 og i ambulancerne havde efterspurgt. For uanset om man er fysisk til stede ved en hændelse eller håndterer den via telefon, bliver man påvirket af det, man oplever," forklarer Thomas Reimann, direktør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.
Flere værktøjer til rådighed
Det øgede fokus har blandt andet medført flere pauser og en opgradering af psykologstøtten.
Hvor man tidligere tilkaldte en ekstern psykolog, når medarbejderne havde brug for at tale en hændelse igennem, har man nu ansat to krisepsykologer med fast base i huset. De kender miljøet, medarbejderne og det komplekse arbejde, de udfører.
Samtidig er psykologfaglige udtryk som defusing, debriefing og støttende samtaler blevet en del af hverdagen.
Defusing: Den første håndsrækning
Defusing finder sted lige efter en særlig alvorlig hændelse og varetages typisk af den vagthavende.
Her kortlægges hændelsesforløbet, og den vagthavende vurderer medarbejdernes psykiske tilstand: Skal man have en pause? Skal man hjem? Eller bliver man på basen for at tale med ledelse og kolleger?
Yannik Næsby har i sin tid som elev fået erfaring med dem alle.
En nat blev han og hans kolleger kaldt ud til et barn i kritisk tilstand. Mens ambulancen kørte med fuld udrykning, forværredes barnets tilstand.
Nogle gange dukker gamle oplevelser op igen. Sådan er det i vores fag, og så må man håndtere det.
Yannik Næsby, ambulancebehandlerelev i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.
30 sekunder inden de nåede frem, lød meldingen: "Der er hjertestop."
"Vi skulle håndtere forældrene, som var i panik, samtidig med at vi skulle holde hovedet koldt og udregne, hvor meget energi barnet skulle stødes med. Sådan en situation indebærer utrolig mange stressfaktorer," forklarer han.
Følelsen af at blive grebet
Den nat kæmpede Yannik og hans kolleger forgæves.
Da de vendte tilbage til stationen, stod den vagthavende leder klar til at gribe dem.
"I sådan en situation tager vi en kort runde, hvor vi beskriver, hvad der er sket, og får at vide, at hvis vi har behov for at blive taget ud af drift resten af vagten eller tage hjem, så skal vi gøre det. Der bliver virkelig taget hånd om os," fortæller Yannik Næsby.
Debriefing: Evaluering og læring
Debriefing afholdes typisk en uge efter hændelsen. Her deltager alle involverede – fra alarmoperatøren, der tog imod opkaldet, til traumepersonalet, der modtog patienten.
Til debriefingen gennemgås hændelsen fra start til slut. Formålet er ikke at placere skyld, men at afklare uklarheder og drage læring af hændelsen.
Der deltager to psykologer i debriefingen. Den ene leder samtalen, mens den anden observerer, om nogen udviser tegn på alvorlige psykiske efterreaktioner, der kræver individuel opfølgning.
I forbindelse med en anden voldsom hændelse, et knivstik, var Yannik og hans kolleger inviteret til debriefing på Rigshospitalet en uge efter episoden.
”På den måde forsøger man at samle alle brikkerne og få så mange detaljer på plads for at få mest mulig læring ud af det til næste gang - for der kommer en næste gang,” fortæller Yannik.
Han oplever, at det er enormt givende, når man på tværs af jobfunktioner taler en alvorlig hændelse igennem.
”Hvis man er i tvivl om, hvorvidt noget kunne være gjort anderledes, er det vigtigt at få det afklaret, så man ikke går med det alene. Jeg oplever faktisk, at vi er rigtig gode til at tale om tingene," siger Yannik Næsby.
Når gamle minder dukker op
Yannik Næsby har også benyttet sig af muligheden for individuelle psykologsamtaler.
Han troede, at han havde fået bearbejdet hændelsen med barnet, der fik hjertestop, men da han for et par måneder siden fandt ud af, at han skulle være far, begyndte den at ulme igen.
"Nogle gange dukker gamle oplevelser op igen. Sådan er det i vores fag, og så må man håndtere det. Og det er fantastisk, at man med kort varsel kan få tid hos en af psykologerne," siger han.
En gevinst for alle
I Akutberedskabet i Region Hovedstaden høster man nu frugterne af det øgede fokus på psykologstøtte.
"Vi har skabt en arbejdsplads, hvor man kan tale om det svære, og hvor der er mekanismer, der understøtter det. Det har gjort det lettere at fastholde og tiltrække medarbejdere til ambulanceområdet, hvor arbejdsmiljøet tidligere har været udfordret," forklarer direktør Thomas Reimann.
Helt konkret oplever Akutberedskabet i Region Hovedstaden, at de får mange ansøgere til deres stillinger, der er ingen vakante stillinger, og de ser ikke opsigelser i samme omfang som før 2023.
De nye tiltag kommer ikke kun de ansatte til gavn, men også borgerne.
"Hvis vi kan sikre, at medarbejderne er mentalt parate til den næste opgave og har fået bearbejdet tidligere oplevelser, vil borgeren møde en professionel, der er 100 procent fokuseret og har overskud til at lytte og stille opklarende spørgsmål," understreger han.
