Voldsomme hændelser forfulgte Jonas i søvne – Ny særlig behandling hjalp ham tilbage
To voldsomme hændelser fik portør Jonas Sørensen til at ligge søvnløs om natten. Behandlingen på Krisepsykologisk Afdeling gjorde med det samme en kæmpe forskel.
i dag kl. 06.00
"Jeg tror, at alle, der har været en del af traumecentret, har to-tre hændelser, som de altid har med sig. Det er typisk hændelser, hvor der har været børn involveret," fortæller portør Jonas Sørensen.
For halvandet år siden rykkede Jonas Sørensen fra Rigshospitalet Glostrup, hvor han er udlært, til Rigshospitalets hovedmatrikel på Østerbro med et ønske om at prøve kræfter med de akutte situationer.
At hændelser med børn kan sætte sig dybt, har Jonas Sørensen allerede mærket på egen krop.
Jeg har ikke børn, men at opleve forældrenes sorg satte en frygt i livet på mig. Turde jeg sætte børn i verden?
Jonas Sørensen, portør på Rigshospitalet
I begyndelsen af 2025 tog han imod syv børn på traumecentret i løbet af to uger – tre af dem overlevede ikke.
Efter voldsomme hændelser holder man en debriefing på Rigshospitalet, hvor alle faggrupper – fra den, der modtog opkaldet på 112, til dem, der tog imod den tilskadekomne på traumecentret – deltager.
Her gennemgår man hændelsen kronologisk, og man har mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret eventuelle uklarheder.
Men på grund af en bisættelse og et andet vigtigt møde var Jonas Sørensen forhindret i at deltage i to af disse debriefinger.
Billederne sad fast
De to hændelser blev ved med at fylde. Han sov dårligt, vågnede midt om natten, og billederne fra hændelserne forfulgte ham.
"Jeg har ikke børn, men at opleve forældrenes sorg satte en frygt i livet på mig. Turde jeg sætte børn i verden? For hvad hvis der skete noget med dem? Ville jeg kunne holde til det?" siger han.
Hændelser, der sætter sig fast
Har man været udsat for noget voldsomt, kan der være lyde, lugte og synsindtryk, som fylder hjernen. Det er en normal reaktion på en unormal situation, som hjernen skal have tid til at bearbejde.
Men hvis man to-tre uger efter stadig har flashbacks og undgåelsesadfærd – det kan være, at man undgår at køre de steder, hvor hændelsen fandt sted – så er der grund til at få det bearbejdet hos en psykolog.
Kilde: Lise Stampe Møller-Jørgensen, krisepsykolog på Rigshospitalet og i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.
Da billederne stadig fyldte meget halvanden måned efter, gik han til sin chef og sagde, at han gerne ville tale med en psykolog.
"Vi er rigtig gode til at snakke kollegaerne imellem – vi kan sætte os ind i scenarierne, og vi kan drøfte det. Men at tage det et niveau dybere, den evne besidder vi måske ikke. Og jeg ville gerne tage det i opløbet, så det ikke vokser sig til en knude," fortæller han.
Allerede et par dage efter var han til sin første samtale på Krisepsykologisk Afdeling på Rigshospitalet, der hjælper både ansatte, patienter og pårørende i traumebehandling.
Her blev han tilbudt den særlige EMDR-behandling, der blandt andet arbejder med øjets bevægelser. Behandlingen anses som en af de mest effektive behandlingsformer mod PTSD og forhøjet stress.
Lød som noget fra Harry Potter
Behandlingen starter med, at man fortæller lidt om sig selv, om sit traume og de negative følelser, det har efterladt.
Hvad er EMDR-behandling?
Der er ingen facitliste for, hvilke hændelser, der er traumatiske for hjernen, og hvilke der ikke er. Vi er forskellige som mennesker, vi bearbejder forskelligt, og vi kan have dårlige dage, hvor vores sanseapparat er mere ”åbent” for indtryk.
Voldsomme hændelser kan fryse sig fast i hjernen og forblive der over tid, da erindringer lagres i netværk i hjernen. Det kan man i dag gøre noget ved i en EMDR behandling hos specialiserede psykologer.
Psykologerne på Afdeling for Krisepsykologi på Rigshospitalet arbejder med EMDR (Eye Movement Desensitization Reprocessing).
Under behandlingen vil psykologen blandt andet bede personen om at bringe den del af oplevelsen frem, som føles mest forstyrrende, samtidig med at personen med øjnene følger psykologens fingre, som på skift bevæges vandret mellem højre og venstre side af ansigtet i synsfeltet.
Det giver en såkaldt bilateral stimulation af hjernen, som gør, at hændelsen helt kan blegne, og at kropslige reaktioner og følelser knyttet til den svære oplevelse kan formindskes og ofte helt forsvinder.
EMDR behandlingen aktiverer og bearbejder den måde, traumet påvirker personen. Efter endt behandling vil personen kunne tænke på hændelsen uden de svære kropslige reaktioner og følelser og eksempelvis sove bedre om natten, hvis der har været mareridt relateret til hændelsen.
"Da jeg fik det forklaret, tænkte jeg, at det lød som noget fra Harry Potter. Jeg troede ikke helt på det til at starte med, men jeg ville gerne give det et forsøg," fortæller Jonas.
Under behandlingen finder man også et 'safe place' – et mentalt sted, som man forbinder med noget godt.
"Jeg kunne mærke en varme og ro, når jeg tænkte på det sted," forklarer Jonas.
Aftalen var, at Jonas skulle have to behandlinger – én for hver af de to hændelser, der havde sat sig fast.
"Allerede efter første gang kunne jeg mærke, at det havde en effekt. Jeg begyndte at sove bedre. Jeg tror stadig ikke, at jeg helt forstår, hvad der sker under behandlingen, men jeg kan mærke, at det har hjulpet," siger han.
Føler sig værdsat
I dag kan Jonas godt tænke på de to hændelser, men han kan slippe dem igen.
"Det er stadig skrækkeligt, men det sætter sig ikke på samme måde. Når jeg efterfølgende har oplevet voldsomme hændelser, har jeg brugt mit safe place til at genskabe roen i min krop," fortæller han.
I starten fortalte han kun sin tillidsmand – som også er hans gode ven – at han havde været i behandling. Men nu vil han gerne være åben om det.
"Vi er de stærke, fysiske hænder, og mange forventer, at vi også er det mentalt. Før var det et tabu at gå til psykolog, men der er ved at ske et skift. Jeg vil gerne være foregangsmand – måske kan det hjælpe andre, som tænker, at det er hokuspokus."
Jonas er overbevist om, at det krisepsykologiske tilbud gør det muligt for ham at fortsætte i det job, han holder så meget af.
"Mange tror, at det kun er lægerne og sygeplejerskerne, der står med de her voldsomme hændelser, men radiograferne og portørerne er også med. Man føler sig værdsat, når man ved, at man bliver grebet, når det er slemt – for det bliver det," siger han.
