"Uden os ville velfærdssamfundet ganske enkelt falde sammen"

Vi er to social- og sundhedsassistenter på et af Århus Kommunes specialplejehjem, og vi undrer os: Hvorfor er det kun de negative historier fra ældreplejen, der fylder i medier og i debatter?

Der bliver fortalt om fejl, travlhed og manglende hænder - men sjældent om det vi faktisk lykkedes med hver eneste dag.

Hver dag skaber vi ro for et menneske med en demenssygdom, når den udadreagerende adfærd eller uroen viser sig. Vi hjælper dem gennem livets sværeste stunder med værdighed og omsorg. Vi arbejder fagligt, professionelt og gør en forskel - selv under pressede vilkår.

Vi skaber relationer for netop at finde ud af, hvilke mennesker de er. Hvilken livshistorie, vaner og rutiner, vi skal kende, fra før de blev syge, så kan vi forstå deres adfærd. Vi står på sidelinjen, klar til at guide og hjælpe dem, så de, der ønsker det, kan klare hverdagen så selvstændigt som muligt.

Vi skal selvfølgelig også snakke om de ting, der ikke fungerer - for de findes.

Men hvis vi udelukkende tegner et billede af omsorgsområdet som et sted, hvor tingene aldrig er, som de skal være, så overser vi den virkelighed, vi står i: At vi gør noget godt og livsvigtigt hver eneste dag.

Mange af os står tit overfor kritik af vores arbejde.

Er det fordi, vores uddannelse ikke er lang nok?

Eller fordi vores resultater ikke kan måles i tal, men i livskvalitet og menneskelig ro?

Vores faglighed er uundværlig for velfærdssamfundet, og uden os ville mange borgere og pårørende stå alene i hverdagen.

Derfor skal vi huske at anerkende hinanden. Både når det lykkes, men også når vi kæmper for at lykkes.

Det kan være udfordrende at nå i mål, med det man gerne vil, for vi arbejder med mennesker. Men når vi samarbejder, anerkender hinanden og bliver anerkendt af borgere, ledere, pårørende og omverdenen, så lykkes vi.

Hvis ikke vi samarbejder, bliver vi kun mere udfordret af konstante lave normeringer, færre penge til velfærd og dårlige arbejdsvilkår og -miljøer.

Det er uretfærdigt, for det er ikke meningen i vores fag.

Vi står op hver dag og glæder os til at møde på arbejde. Til at se vores kollegaer i øjnene og sammen skabe en hverdag, hvor vi skaber ro hos et menneske.

Det kommer ikke af sig selv, men det kommer, når vi i fællesskab skaber det.

Vi har kollegaer, som er ansat kun for at skabe et miljø, der minder om den hverdag, borgerne er vant til og for at give nærvær hos den enkelte. Vi har også kollegaer, der er ansat til at planlægge og udføre aktiviteter.

Tænk, at man hver dag møder på arbejde med et smil, fordi man kan mærke, at man gør en forskel for dem, der har brug for det. Vores glæde for at møde på arbejde smitter af på borgerne, og livet blomstrer på ny - selvom man bor på et plejehjem.

Vi vil gerne opfordre til en mere nuanceret debat, hvor vi anerkender de problemer, der er, men også hvor vi ser og hylder de resultater, vi skaber.

Uden os ville velfærdssamfundet ganske enkelt falde sammen.

Så, vil vi som social- og sundhedspersonale fortsætte med kun at tale om problemerne - eller vil vi også begynde at fortælle om alt det, der lykkes?

Vil du være med i debatten? Så send dit indlæg til juli@foa.dk