Tror du på spøgelser? Her er jeres kuldegysende historier fra ældreplejen
 
                I anledning af Halloween har Fagbladet FOA efterlyst hårrejsende historier fra medlemmernes hverdag. Læs nogle af dem her.
i dag kl. 09.30
Døre, der åbner af sig selv. Fjernsyn, der pludselig tænder. Fodtrin på gangen og nødkald fra afdøde beboere.
Det er nogle af de overnaturlige ting, som FOAs medlemmer har oplevet på deres arbejde.
Læs nogle af deres historier her:
- 
                        1Spøgelser på plejecenteretJeg var nattevagt på et plejecenter og spurgte introvagterne, om der var spøgelser. De svarede: ”Ja, det kan vi nok ikke lyve os fra.” En nat lugtede der rigtig meget af cigarrøg på gangen, og der lød tunge skridt hen ad gulvet – som om nogen gik med træsko. Min kollega sagde: ”Nu vil vi gerne have ro,” og lugten af cigar og lyden af skridt forsvandt igen. En anden nat var jeg inde hos en ældre dame, som lå i sengen og ikke kunne bruge sine arme. Jeg sagde godnat, slukkede for fjernsynet, lagde fjernbetjeningen på bordet og gik ud. 
 Da jeg var nået halvvejs ned ad gangen, hørte jeg lyden fra fjernsynet igen. Jeg rystede på hovedet, gik tilbage og sagde endnu engang: ”Det er nat, vi skal sove.” Jeg slukkede igen, og denne gang forblev det slukket.
- 
                        2Lugt af tobak og papir, der var vækEngang, hvor jeg sad og dokumenterede, så jeg ud af øjenkrogen en skikkelse i kørestol. Jeg troede, det var en af beboerne, så jeg gik ud på gangen, men der var ingen på den lange gang. En anden aften blev der rykket i ryglænet på stolen, jeg sad på. Jeg formoder, det var en spøgefugl af en tidligere beboer, som røg pibe, for da jeg sagde vedkommendes navn, lugtede der kortvarigt af tobak. En tredje gang blev en papirdispenser tømt i et tomt køkken midt om natten. 
- 
                        3Det knirkende gulvEn vinteraften havde jeg en vikarvagt på et plejecenter. Jeg var alene på afdelingen og skulle hjælpe en borger i seng. Vi var på badeværelset, der stødte op til hans stue. Han sad på toilettet, og jeg stod bøjet ind over ham med ryggen mod stuen. Pludselig knirkede det på stuegulvet. Han hørte det også, for han spurgte: ”Hvem er det?” Mit hjerte hamrede, og jeg turde ikke vende mig om. Jeg sagde, at det vist ikke var noget. Men den aften var lang, og jeg kørte 50 kilometer hjem i den værste snestorm. Jeg var lettet, da jeg endelig nåede hjem. 
- 
                        4Damen i natkjoleJeg havde nattevagt og var alene med 22 beboere, da jeg så en skikkelse i øjenkrogen. Det lignede en ældre dame i natkjole. Jeg tænkte, at det var en af beboerne, som ikke kunne sove, men da jeg sagde hendes navn, var skikkelsen pludselig væk. 
- 
                        5Hænder på dynenJeg arbejdede som aftenvagt i hjemmeplejen, og vi havde omklædning på det plejehjem, vi kørte ud fra. Jeg har mange gange set døren gå op og hørt fodtrin på trappen, selvom jeg var helt alene. Dengang måtte nattevagterne sove på vagten, og en af dem oplevede, at der var nogen, der lagde sig ved siden af hende, og hun mærkede hænder på dynen. 
- 
                        6Nødkald fra afdødeJeg har fået et nødkald om natten fra en tom lejlighed, hvor borgeren var død. Jeg har også set en skygge, som tit gik ind i en lejlighed, hvor beboeren var død. Jeg tænkte bare: ”Nå, hun er nok kommet på besøg for at se sin gamle lejlighed.” 
 
         
         
         
         
         
         
                         
                         
                         
                        