Stor stigning i antal patientklager:Det skal du vide
Få overblik over, hvordan patientklagesystemet fungerer. Og hvad du skal gøre, hvis du selv modtager en klage.
i dag kl. 10.04
En patientklage kan komme som et chok. Og føles som et angreb på ens faglighed.
Det oplevede paramediciner Jesper Hansen for eksempel.
Han har fået stor opbakning på blandt andet FOAs Facebookside, efter han i sidste uge delte sin historie om at leve i uvished i syv måneder efter at have modtaget en klage.
Flere fortæller, at de også har prøvet at modtage en klage. Eller at frygten for klager sidder i baghovedet.
De seneste år er antallet patientklager steget støt år for år.
I 2020 modtog Styrelsen for Patientklager samlet set 8.169 klager. Antallet var sidste år 11.400.
Herunder har vi samlet relevant information om patientklager og forløbet fra klage til afgørelse.
-
1
To forskellige type sager
Der findes overordnet to forskellige typer klager.
Forløbsklage
Denne type klager er rettet mod et behandlingssted. Det kan for eksempel være et sygehus, en lægeklinik eller hjemmeplejen.
Kritikken er altså ikke rettet mod enkelte medarbejdere, og derfor er det ledelsen, der udtaler sig.
Sagen afgøres af Styrelsen for Patientklager.
Disciplinærnævnssag
Denne typer klager retter sig mod en eller flere autoriserede sundhedspersoner.
Klagen kan for eksempel handle om den behandling, patienten fik eller om brud på tavshedspligten, mangelfuld journalføring eller indholdet i en lægeerklæring.
Det er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der vurderer, at der skal gives kritik.
Nævnet består af en dommer, to patientrepræsentanter og to sundhedsfaglige personer.
-
2
Hvad kan der klages over?
En klage kan handle om mange forskellige forhold, hvor en borger er utilfreds med en sundhedsfaglig behandling.
Det kan være:
- Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling
- Fødselshjælp
- Pleje
- Genoptræning
- Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient
- Information om og samtykke til behandling
- Journalføring
- Lægeerklæringer
-
3
Hvad sker der, hvis man bliver klaget over?
Så har du i første omgang mulighed for at forklare din version af sagen i form af en skriftlig udtalelse (partshøring). Du skal ikke, men det anbefales.
Hvis det herefter vurderes, at der er grundlag for at rette kritik, får du igen mulighed at komme med en udtalelse. Her er det blandt andet vigtigt at påpege eventuelle fejl i vurderingen.
Husk, at FOA yder juridisk bistand og hjælper dig gennem forløbet. Læs mere i punktet herunder.
Styrelsen for Patientklager har i øvrigt lavet en video, der på overskuelig vis giver overblik over hele forløbet fra klage til afgørelse. Se videoen her.
-
4
Hvordan hjælper FOA?
Hvis du havner i en patientklagesag, anbefaler FOA, at du hurtigst muligt kontakter din lokale FOA-fagforening.
Som medlem kan du få advokatbistand, hvis du har brug for råd og vejledning eller hjælp til at give din version af sagen (partshøring).
-
5
Hvordan kan sagen ende?
Det er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der afgør sagen, når der er klaget over en konkret sundhedsperson.
Klagen kan ende med tre udfald:
- at der ikke er grundlag for at udtale kritik
- at der er grundlag for kritik
- at der er grundlag for kritik med indskærpelse
Bemærk, at Styrelsen for Patientklager ikke kan fratage sundhedspersoners autorisation.
En afgørelse fra styrelsen kan dog være en del af en tilsynssag ved Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er værd at bemærke, at langt de fleste sager ender uden kritik. I 2024 blev der i 80 procent af disciplinærnævnssagerne ikke givet kritik. Den foreløbige andel for 2025 er 84 procent.
-
6
Hvor lang er sagsbehandlingstiden?
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2024 lidt mere end 7 måneder.
Sagsbehandlingstiden har været faldende siden 2021, hvor den var 14 måneder.
-
7
Interesseret i flere tal?
På Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du dykke ned i statistikker om patientklager fordelt på blandt andet faggrupper, specialer, behandlingssteder og geografi.
Kilde: Styrelsen for Patientklager og FOA
