Sosu’er nedlægger arbejdet på plejecenter

Vi kan ikke mere. Og vi vil ikke mere. Sådan lyder budskabet fra social- og sundhedsassistent Karin Söderhamn og de tre kolleger, der onsdag morgen nedlagde arbejdet i spontan frustration over endnu en dag med sygemeldinger og mangel på hænder på Plejecenter Toftevang i Them. Derfor deltager hun nu for første gang i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Tobias Stidsen

Mantraet ’nok er nok’ fik onsdag morgen konkret betydning på et plejecenter i Them ved Silkeborg. To nye sygemeldinger og udsigt til endnu en dag med underbemanding betød, at fire social- og sundhedsansatte gik hjem.

Opdateret 23. september 2021

Da personalet på plejecenter Toftevang i Them ved Silkeborg mødte onsdag morgen, blev de endnu en gang mødt af sygemeldinger. Denne gang fra to kolleger på et afsnit med seks medarbejdere på dagholdet. Og endnu en gang uden mulighed for at hente vikarer ind.

Udsigten til endnu en dag med underbemanding var den direkte årsag til, at fire af plejecentrets dagvagter – alle fire organiseret i FOA – der var mødt på arbejde, valgte at gå hjem.

”Det var kulminationen på en lang periode, hvor de her arbejdsvilkår er blevet normalen hos os. Onsdag morgen sagde vi ’nok er nok’. De pæne piger kunne ikke mere,” fortæller Karin Söderhamn, der er social- og sundhedsassistent på Toftevang i Them.

Kom ud af det blå

Hun deltog tirsdag i det medlemsmøde om dårlige arbejdsforhold, som FOA Silkeborg-Skanderborg var vært ved. Og her berettede hun om situationen på arbejdspladsen, som ud over mange regelmæssige sygemeldinger også har været underlagt ledelsesmæssige forandringer.

”Arbejdsnedlæggelsen i dag har intet med dét møde at gøre. Den kom ud af det blå og opstod i helt spontan frustration. Ud over de to sygemeldte kolleger var der også sygdom i ledelsen. Vi har løbet alt for stærkt i al for lang tid og har savnet ledelsesmæssig prioritering af de opgaver, vi skal koncentrere os om, når vi er underbemandede,” fortæller Karin Söderhamn.

Hendes beskrivelse understøttes af den oplevelse, som stifteren af Facebookgruppen ’Sosu-assistenter og sosu-hjælpere støtter sygeplejerskerne’, Charlotte Marie Høj, gav i Fagbladet FOA forleden.

Her fortalte hun, hvordan hun på en vikarvagt havde oplevet, at der fra morgenstunden manglede to ud af syv medarbejdere. Og da lederen ikke var til stede, måtte de fem menige medarbejdere selv beslutte, at tre beboere ikke kom i bad den dag. Det var på Toftevang.

Kommunen må lytte

Onsdag kontaktede de utilfredse medarbejdere straks fra morgenstunden FOA og Silkeborg Kommune for at præsentere dem for deres frustrationer.

Silkeborg Kommune vil ikke udtale sig om den konkrete arbejdsnedlæggelse, fordi den er overenskomststridig.

”Jeg forholder mig til og er orienteret om, at der pågår en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og det håndterer vi, som vi skal. Vores førsteprioritet er at sikre borgernes ve og vel, der hvor det sker,” siger Steffen Bruun, der er konstitueret sundheds- og omsorgschef.

I FOA Silkeborg-Skanderborg har afdelingsformand Ulla Gram forståelse for medarbejdernes frustration over de dårlige arbejdsvilkår. Men hun appellerer til, at de hurtigst muligt genoptager arbejdet, og derefter sætter FOA sig sammen med Silkeborg Kommune.

”Jeg har en klar forventning om, at kommunen vil lytte og være med til at finde løsninger,” siger Ulla Gram.

Arbejdet på Toftevang blev onsdag varetaget af det, der svarer til et nødberedskab. De fire strejkende medarbejdere mødes torsdag morgen for at tage stilling til, om de genoptager arbejdet.

Opdateret: forløb onsdag morgen præciseret.

Udtalelse fra medarbejderne på Toftevang

Vi kan ikke mere. Vi vil ikke mere.

Vi er nødt til at forholde os til det, der sker på Toftevang. Vi er fire FOA-medlemmer, som dags dato har valgt at nedlægge arbejdet.

Grunden: Igen i morges mødte vi ind til to sygemeldinger ud af seks uden mulighed for at kalde nogen ind. Vi har over en lang periode kørt på pumperne og lav bemanding på grund af sygdom og mangel på personale i vores fag.

Det har betydet, at der er ikke har været folk at kalde ind i stedet, hvilket kommer til at betyde, at det resterende personale har måttet fordele opgaverne imellem sig, og har måttet løbe det stærkere.

Når det bliver mere praksis og normalen svækkes det psykiske arbejdsmiljø, og nu er bægeret fyldt. Vi kan ikke mere. Vi vil ikke mere.

Vi forholder os til vores egen arbejdsplads, men tænker at billedet er det samme mange andre steder, og vi håber naturligvis at I vil være med til at gøre de rette parter opmærksom på dette. Hvordan I gør det, er op til jer.