Sket i ugen: Dronning Margrethe er blevet ældre - og hun ved godt, at hun er heldigt stillet

Vi varmer op til weekend i velfærdens tegn her i Fagbladet FOAs ugentlige overblik, hvor vi serverer tre brandvarme historier, som er vigtige at kende. Både, hvis du arbejder med velfærd. Og hvis du som de fleste af os, har brug for velfærd. Hæng på.

Skal pensionsalderen stige mere?

Først skal det handle om din pensionsalder. En undersøgelse fra FH viser nemlig, at fire ud af fem lønmodtagere under 50 år er bekymrede for, om de kan holde frem til pensionsalderen. For eksempel social- og sundhedsassistenten Jenny, der er 37 år, og som det ser ud nu har en pensionsalder på 73. Hun har flere borgere i den alder, og hun synes, det er svært at se for sig, at hun til den tid skal pleje sine jævnaldrende.

”Jeg synes, det er uværdigt,” siger hun i en video, der ledsager rapporten, hvor FH appellerer til en mere retfærdig model, hvor pensionsalderen varierer i forhold til arbejdsliv.

En mand med lang videregående uddannelse lever for eksempel 3,9 år længere end en faglært. Og så skal der også være bedre muligheder for sporskifte, forbedret rettighed til tidlig pension, en bevarelse af seniorpension og bedre arbejdsvilkår for seniorer, samt en lempeligere stigning i pensionsalderen, lyder det i FHs udspil.

Den stigende pensionsalder har skabt debat, lige siden den kom frem med velfærdsforliget i 2006 og aftalen om, at pensionsalderen skal stige i takt med, at danskerne lever længere. Og nu er den her altså igen. Folketinget skal nemlig til at stemme om næste stigning, som er en pensionsalder på 70 i 2040. En stigning, som flere partier har appelleret til, skal være den sidste.

KL advarer: Velfærd ikke ens for alle

Også KL - Kommunernes Landsforening - forsøgte i denne uge at gøre sig gældende i debatten med en ny rapport, der viser, hvor vores alle sammens velfærdssamfund har bevæget sig hen. Og vil bevæge sig hen i fremtiden.

Ikke overraskende tegner den et ikke helt rosenrødt billede. I hvert fald ikke hvis vi tager den for givet og ikke passer på den, mener KL’s formand Martin Damm fra Venstre i Dagbladet Information. Og det mener han ikke, at politikerne (på Christiansborg selvfølgelig, red.) har gjort hele vejen igennem på trods af alle de reformer, der på det seneste har ramt de offentlige sektorer.

Rapporten peger på velfærdsstatens udfordringer. Ja, som du nok har gættet, handler det blandt andet om mangel på arbejdskraft. Antallet af statslige regler og administration er også et problem, ifølge KL. Og selve opbakningen til velfærdsstaten halter også efter. Og her bliver det alvorligt. For mens flere danskere har oplevet at få flere penge mellem hænderne, har det offentlige skullet skære. Og hvor efterlader det de offentlige plejehjem, skoler og dagtilbud?

”Dem, der har råd, vælger i stigende grad den fælles velfærd fra og begynder selv at købe ydelser,” siger Martin Damm til KL. Altså uden at nævne alle dem, der ikke har råd til en alderdom på et plejehjem med spaafdeling.

Du kan læse rapporten her. 

Ældreloven er nu fremsat

Og til allersidst, så en lille reminder til alle jer, der arbejder i ældreplejen. Den ældrelov, der kommer til at få vidtrækkende konsekvenser her - og som regeringen har brygget på i årevis og præsenterede tilbage januar, er nu havnet i maskineriet på Christiansborg. Loven er nu fremsat og skal nu igennem flere runder i Folketingssalen.

En, der formentlig ikke får brug for den lov, er Dronning Margrethe. Hun tager bladet fra munden om sin egen alderdom i Kristeligt Dagblad i weekenden. Hun er privilegeret, ja ligefrem heldig, udtaler hun selv.

”Man forsøger at skøjte uden om, selv når man netop er kommet op over en vis alder og opdager, at man vitterlig er gammel.”

Rigtig god weekend både til dig, der kan holde fri her i weekenden. Og til dig, der holder fanen højt rundt omkring på plejehjem og bosteder, på sygehuse, i ambulancer og på brandstationer. Og til Dronning Margrethe.