Sådan bliver seniorer flere år i jobbet: Det skal din leder vide

Nye opgaver. Færre skæve vagter. Eller mindre tid på jobbet.

Det er blot tre af de godbidder, kommunerne lokker med, når de nu sætter ekstra turbo på drømmen om at få flere ældre medarbejdere til at blive lidt længere tid i jobbet, før de går på pension.

Indsatsen beskrives i det seniorpartnerskab, som Kommunernes Landsforening (KL) og de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet (FF) blev enige om at etablere i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021.

Efter et længere tilløb med idé- og udviklingsarbejde i 43 kommuner bliver alle landets 98 kommuner fra i dag – mandag – inviteret til lokalt at bruge løs af de ideer, partnerskabet har udviklet.

”Og der er nok at tage fat på,” siger forbundssekretær i FOA, Helena Mikkelsen, og fortsætter:

”Vi ved, at vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft i mange dele af den offentlige sektor, hvis vi ikke gør noget. Vi ved også, at der blandt eksempelvis FOAs medlemmer er mange, der giver udtryk for, at de ikke har helbred til at passe deres arbejde, indtil de når pensionsalderen. Men samtidig ved vi også, at 40 procent af vores medlemmer gerne fortsætter, hvis de har mulighed for at indgå en senioraftale.”

Alle aftaler er individuelle

Helena Mikkelsen peger på to vigtige faktorer, hvis indsatsen skal lykkes at fastholde flere.

For det første skal MED-udvalgene – både Hoved-Med og udvalgene på de enkelte arbejdspladser – have øje for de muligheder, der gemmer sig i den redskabskasse, KL og FF har udviklet.

For det andet skal den enkelte leder være god til at møde de medarbejdere, der har opnået – eller nærmer sig – status som seniorer, og tale med dem om, hvorvidt de ønsker forandringer i deres arbejdsliv. Gerne sammen med en tillidsrepræsentant.

”I dag tror mange, at senioraftaler kun handler om at gå ned i tid. Det er forkert. I princippet er alle senioraftaler individuelle. Det er vigtigt, lederne ved det og forstår at bruge de forskellige redskaber, når de taler med deres medarbejdere,” siger Helena Mikkelsen.

Det er også et øget fokus på de individuelle behov som Michael Ziegler (K), borgmester i Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, fremhæver ved redskabskassen:

”Vi ved, at mange gerne vil blive på arbejdsmarkedet, men det er meget forskelligt, hvad der motiverer til at blive. Måske vil man bruge mere tid med sine børnebørn, eller måske vil man spare på sine kræfter. Det er vigtigt, at lederne har blik for de individuelle behov, og det kan de få med de her ideer,” siger Michael Ziegler.

Det nye seniorpartnerskab opererer ikke med bestemte aldersgrænser. Det er således op til den enkelte kommune og arbejdsplads at vurdere, hvornår det er relevant at lave en aftale med en medarbejder over 55 år. Til gengæld håber Helena Mikkelsen og FOA, at senioraftaler tilbydes alle medarbejdergrupper.

”Vi taler meget om, at der især mangler medarbejdere blandt sosu-ansatte, sygeplejersker og det pædagogiske personale. Men det vil være forkert, hvis senioraftaler kun tilbydes de områder, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. En teknisk servicemedarbejder, en parkeringsvagt eller en husassistent kan have lige så stort behov for en senioraftale,” siger Helena Mikkelsen.

Michael Ziegler er enig i, at senioraftaler er relevante for hele det kommunale arbejdsmarked:

”Hvis vi med senioraftaler bedre kan fastholde medarbejdere på tværs af alle arbejdsområder, så kan det i sidste ende hjælpe med at skabe mere arbejdskraft på de steder, hvor der er et brændende behov for mere personale,” siger han.

Michael Ziegler tror og håber på, at alle landets kommuner vil bruge den nye redskabskasse:

”De værktøjer, vi har udviklet, er lette at tage i brug på arbejdspladserne. Der er allerede 43 kommuner, der har gjort sig gode erfaringer, så jeg tror på, at de resterende kommuner også vil bruge idéerne.”

Det er ikke kun kommunerne og de faglige organisationer, der har indset, at det er vigtigt at holde fast i seniorerne. Ved de seneste finanslovsforhandlinger blev der således – efter forslag fra Dansk Folkeparti – afsat 42 millioner kroner, som over de næste fire år skal bruges på at oprette og drive et videnscenter for seniorer. Også her er ambitionen at skabe vej for at fastholde de ældste medarbejdere i længere tid.

Og det er faktisk muligt ifølge Lars L. Andersen, der er professor ved NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Men det er ikke noget, der sker af sig selv, understreger professoren, der blandt meget andet har forsket i netop dette tema.

”En af de vigtigste nøgler til at lykkes med det her er, at man skal lytte til medarbejderne,” siger Lars L. Andersen.

Hans forskning har påvist, at mange seniorer rent faktisk er interesserede i at forlænge deres arbejdsliv. Vel at mærke, hvis betingelserne er til stede. Det stod klart efter et projekt, hvor forskerne opsøgte en gruppe lønmodtagere, der var sidst i 50’erne, og fulgte dem i 10 år:

”Det var tydeligt, at de, der fortsatte efter folkepensionsalderen, oplevede at have gode udviklingsmuligheder i arbejdet, anerkendelse og indflydelse på eget arbejde,” siger Lars L. Andersen.

Samtidig fremhæver han andre betingelser, seniorerne efterspørger, hvis de skal lokkes til at blive:

”De ønsker ikke mindst fleksibilitet, mulighed for at gå gradvist ned i tid og en arbejdsplads med et både psykisk og fysisk godt arbejdsmiljø. Det handler meget om balancen mellem arbejde og fritid, så man både kan holde til og får lyst til at fortsætte,” siger Lars L. Andersen og fortsætter:

”En udfordring ligger i, at ikke alle arbejdspladser er gearet til at lade folk gå ned i tid, når de nærmer sig pensionsalderen. Både HR-afdelingerne og den enkelte leder skal kunne håndtere det.”

Den 14. september afholder Seniorpartnerskabet et gratis webinar, hvor de gennemgår de nye værktøjer til senioraftaler.