Plejehjem skal kunne klare sig i tre døgn uden strøm og vand: Sådan har de gjort på Lillians arbejdsplads
Vi skal helst kunne klare os selv i tre døgn, hvis strømmen og det rene vand forsvinder. Men hvad med de sårbare borgere, der modtager hjælp i det daglige? I Viborg har de en plan.
i dag kl. 11.25
Forestil dig, at strømmen forsvinder, og der lige pludselig ikke er noget vand i hanerne.
Du ved ikke, hvor længe det varer, men du har stadig ansvaret for 20 beboere på et plejehjem, hvoraf cirka halvdelen er demente.
Det scenarie kan sikkert give koldsved og hjertebanken hos mange, men nok ikke blandt medarbejderne på Pensionistgården i Vammen udenfor Viborg.
”Jeg tør ikke sige, præcis hvordan jeg ville have det i sådan en situation, men lige nu føler jeg mig tryg ved, at der er styr på det,” siger sygehjælper Lillian Larsen, der har arbejdet på stedet i 35 år.
Det er vigtigt, vi ikke render rundt som hovedløse høns, når vi skal passe de ældre.
Lillian Larsen, sygehjælper
Lillian Larsen og hendes kolleger ved, hvor de kan finde en fuldt opladet powerbank med strøm nok til, at liften kan løfte de svageste beboere ud af sengen mange gange.
De er også helt med på, hvor de finder en nødkasse med en batteridrevet radio, ekstra batterier og lygter, førstehjælpsudstyr og spritklude – den kasse står på hylden i assistentrummet lige under de store batteridrevne lanterner, som kan lyse et helt rum op.
Planen findes på print
Samtidig ved de, at køkkenet har mad og drikkevand nok til tre døgn, at der på forhånd er doseret piller til alle beboerne i tre ekstra døgn, og hvor der står en fyldt 700 liter-tank med vand til bad, toilet og rengøring.
Og så ved Lillian Larsen og hendes kolleger, hvor de kan finde et print af den nyeste beredskabsplan, fortæller hun.
”Dengang anbefalingerne til at kunne klare sig selv i tre døgn kom sidste år, talte vi meget om, hvad der skulle ske her på Pensionistgården i en krisesituation. Men efter vi fik styr på planerne, fylder det ikke længere i hverdagen,” siger Lillian Larsen.
”Det er vigtigt, vi ikke render rundt som hovedløse høns, når vi skal passe de ældre. Det er mennesker, vi har at gøre med her, så det er meget vigtigt, vi har styr på det.”
Information på video virker
Når det billede ikke passer på Pensionistgården, skyldes det blandt andet, at Viborg Kommune har været blandt de første i landet til at opdatere sine beredskabsplaner efter det aktuelle trusselsbillede.
Det skyldes også, at stedets ledere, Per Svane Aastradsen og Kirsten Bjerggaard Aalborg, har gjort meget ud af at informere om, hvad de har foretaget af ændringer.
Informationen spredes blandt andet som indslag i de ugentlige video-opdateringer, som sendes rundt til alle medarbejdere.
Medarbejdere brænder for det her fag og for beboerne. Så selvfølgelig skal de vide, hvad de skal, hvis noget opstår.
Per Svane Aastradsen, centerleder
”Mange fik ikke læst de nyhedsmail, vi plejede at sende rundt – det viste sig at fungere meget bedre på video,” siger centerleder Per Svane Aastradsen.
”Da vi for nylig fortalte om vores lokale beredskab, kunne vi rent visuelt vise, at ’her er en powerbank, og her har vi nødradioen’. Når alle har set de forskellige ting, bliver de også mere trygge ved den kasse, der er dukket op på kontoret.”
Han fortæller, at kommunen overvejer at bruge tilgangen fra Pensionistgårdens video om det opdaterede kriseberedskab til en mere generel video til alle i kommunen, der har brug for at kende til det.
’Medarbejderne er vigtigste ressource’
For ledelsen har det været vigtigt, at alle medarbejdere har kunnet se det hele, og at de har haft mulighed for at spørge og for eksempel prøve nødradioen af, hvis de følte behov for det.
”Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og de er beboernes vigtigste ressource. Medarbejdere brænder for det her fag og for beboerne. Så selvfølgelig skal de vide, hvad de skal, hvis noget opstår,” siger Per Svane Aastradsen.
”Når alle har hørt det samme, kan vi bedre tale om det, og så bliver vi mere trygge. Nu ved vi, at vi kan klare os i tre døgn – og skulle det blive længere, må vi tage den derfra.”
Centerlederen fortæller, at Pensionistgården også har aktiveret beboernes pårørende. De har – efter nogle venlige remindere – sørget for, at der er ekstra tæpper, lyskilder og spritklude i alle boliger.
Borgere kan blive evakueret
Hvis krisen er meget alvorlig, etablerer Viborg Kommune to evakueringscentre, hvor særligt sårbare borgere kan samles.
Det ene bliver på Rehabiliteringscenter Viborg – RCV i daglig tale – som ligger lige syd for centrum og Regionshospitalet.
Her er der plads til, at hovedbygningens centrale Atrium og tilstødende motionsrum kan omdannes til et sengeafsnit for op til 27 særligt sårbare borgere fra hele kommunen.
Sådan prioriterer Viborg Kommune sårbare borgere
Højeste prioritering
• Borgere der anvender tryksårsmadrasser
• Borgere med en palliativ indsats
• Borgere, som skal vendes med jævne mellemrum
• Borgere, som ikke selv kan udføre smerte- og medicinsk behandling
• Borgere, der ikke selv er i stand til at gå på toilettet eller spise/tilberede måltider
• Borgere, der anvender ble
Høj prioritering
• Demente borgere i eget hjem
• Borgere med støttestrømper
Lavere prioritering
• Borgere, der er selvhjulpne ift. mad og toiletbesøg
• Borgere, der har pårørende tilstede i boligen dagligt.
Her er der også action cards for evakuering af borgere og etablering af evakueringscentre.
Der er fyldte benzin- og dieselbiler på lager, som både kan bruges til transport og til at oplade powerbanks.
Desuden etableres der et system af ’runners’ – personer, der kan formidle information, hvis telefonerne og den elektroniske kommunikation ikke virker.
De enkelte plejecentre har også deres individuelle beredskabsplaner, som løbende opdateres.
Kilder: Styrelsen for Samfundssikkerheds anbefalinger til kommuners og regioners beredskabsplanlægning for sårbare borgere samt Viborg Kommune
Ifølge Bente Høi Christensen, som er daglig leder af RCV, vil omdannelsen kunne ske i løbet af få timer.
Hvis det skulle komme dertil, får RCV løbende fyldt sin store 700 liters-tank med vand til rengøring, håndvask og toiletskyl op. RCV har lige nu to powerbanks med nødstrøm på lager, men kommer til at råde over ti i alt.
Der vil også komme ekstra personale, og beholdningerne af mad og drikkevand vil blive fyldt op fra centrale lagre. Det hele vil blive koordineret af kommunens såkaldte krisestab.
”For mig har det handlet om at finde balancen mellem, hvor meget mine medarbejdere har brug for at vide, og hvornår jeg risikerer at skabe unødige bekymringer,” siger Bente Høi Christensen, der har 115 ansatte, hvoraf lidt over halvdelen er sosu-uddannede.
”Men jeg har selvfølgelig orienteret om det hele på mail, og det er meget begrænset, hvad jeg har fået af spørgsmål efterfølgende.”
Skal lære af øvelse
I forlængelse af de opdaterede beredskabsplaner har hun og den øvrige krisestab i kommunen for nylig afholdt en øvelse, hvor rammen var en forsyningskrise, hvor IT-systemet også spillede en rolle.
Øvelsen er ved at blive evalueret, og beredskabsplanerne i kommunen bliver opdateret inden jul på baggrund af erfaringerne.
”Grundlæggende synes jeg, at øvelsen viste, at vi godt kunne finde ud af det,” siger Bente Høi Christensen, som også kan tænke tilbage på coronapandemien, hvor hun mener, det lykkedes at skabe ro omkring nogle meget usædvanlige arbejdsforhold.
”Dengang klarede vi det også, og medarbejderne var en kæmpe ressource. Det giver mig ro i maven i dag i en situation, hvor vi selvfølgelig ikke kan forberede os i detaljer på alle krisescenarier, der måtte opstå.”
RCV har normalt 64 pladser, hvor borgerne typisk opholder sig 36 dage i snit i forbindelse med genoptræning eller andet. Hvis stedet aktiveres som evakueringscenter, skal der også være plads til op til 27 særligt sårbare borgere.
Viborg Kommune: Nu skal det handle om medarbejderne
Da Beredskabsstyrelsen i juni 2024 kom med sine anbefalinger til, at alle husstande skal kunne klare sig uden strøm og vand i tre døgn, satte det en kædereaktion i gang.
For hvad skulle medarbejdere og myndigheder gøre i forhold til de sårbare borgere, de har ansvar for i det daglige?
Landets kommuner reagerede forskelligt. Nogle afventede flere anbefalinger, mens andre gik i gang med at kigge nærmere på deres beredskabsplaner, herunder Viborg Kommune.
”Vi læste loven på den måde, at det ansvar, vi har i fredstid, også er det ansvar, vi har i krisesituationer,” siger sundhedschef Kristine Stange.
”Derfor følte vi os også forpligtede til at tilpasse vores beredskabsplaner efter det aktuelle trusselsbillede.”
Kommunen afsatte knap 700.000 kroner til at opgradere beredskabet, og i dag mener Kristine Stange, at Viborg er godt med i forhold til at leve op til de anbefalinger, der kom fra Styrelsen for Samfundssikkerhed i oktober.
”Det mest udfordrende var, at det ikke stod klart, hvilke konkrete scenarier vi skulle forberede os på – hvor lang tid skulle vi kunne klare os uden strøm, og hvilke andre former for forsyningssvigt skulle vi også se på,” siger hun.
Næste del af arbejdet handler om at sprede budskabet om, at planerne er der – og at der generelt er styr på, hvad der skal ske i diverse krisesituationer.
Leder skal orientere om planerne
Kristine Stange kalder FOAs undersøgelse af medlemmernes syn på beredskabet for ”super interessant”, fordi den blandt andet viste, at det på nationalt plan kun var omkring halvdelen, der oplevede, at deres arbejdsplads var forberedt på kritiske situationer.
Hun påpeger, at tallene ikke siger noget om, hvorvidt medlemmerne i Viborg Kommune er på niveau med resten af landet.
”Men generelt har vores ledere en stor opgave i at formidle, at alle medarbejdere ikke behøver at kende alle dele af en beredskabsplan, men at de skal vide, at der er styr på det, hvis en krisesituation opstår,” siger hun.
Det bliver i den kommende tid en sag for MED-systemerne i kommunen at vurdere, hvordan kriseplanerne for det aktuelle trusselsbillede skal formidles – ud over den formidling, der allerede er sket på MED- og personalemøder.
Kristine Stange påpeger også, at der er stor forskel på mennesker – hvor meget de har behov for at vide for at føle sig trygge, og hvor grundigt de har behov for at kende planer og action cards for krisesituationer.
”Men der er ingen tvivl om, at øvelser og træning er den allerbedste måde at skabe vedvarende tryghed: Vores medarbejdere skal vide, hvad der kan ske, og vide, at der er en plan,” siger hun.
