Oplever du svigt i dit arbejde?Her kan du dele din viden

Historier om svigt og misbrug på bosteder dukker jævnligt op i medierne. Skal vi problemerne til livs, er det nødvendigt, at medarbejdere deler deres viden, siger lektor i socialret. Men hvordan gør man det?
i dag kl. 10.50
Vold og seksuelle overgreb. Svindel med offentlige midler. Ledere, der råber ad og nedgør anbragte børn. Ejere, der lyver for tilsynet og bruger skattekroner på luksusbiler og rødvin.
De senere år har der desværre været adskillige eksempler på svigt og uacceptabel adfærd på private bo- og opholdssteder.
Som ansat kan man derfor have viden om kritisable forhold. Og man skal ikke undervurdere, hvor vigtig dén viden er for myndighedernes mulighed for at opdage og handle på problemerne. Det vurderer Eva Naur, lektor i socialret ved Aarhus Universitet.
”Jeg tør godt at sige, at hvis man vil problemerne til livs, er det helt nødvendigt, at medarbejderne, der står i det, deler deres viden med myndighederne,” siger Eva Naur og tilføjer, at det selvfølgelig skal kunne ske uden risiko for efterfølgende repressalier fra ens arbejdsgiver.
Men hvor kan du gå hen med din viden, hvis du som ansat oplever kritisable forhold?
Den bedste løsning afhænger af alvorens omfang og karakter. Herunder har vi samlet en liste over mulighederne.
-
1
Brug FOA
Først og fremmest er det altid en god idé at kontakte sin tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller lokale FOA-fagforening, hvis man oplever udfordringer af den ene eller anden karakter i arbejdslivet.
Her kan du også få hjælp til at bære sagen videre om nødvendigt.
-
2
Socialtilsynet
Hvis du har kendskab til bekymrende forhold eller lav kvalitet i en plejefamilie eller et socialt tilbud, kan du benytte Socialtilsynets whistleblowerordning. Ordningen er oprettet for at sikre, at Socialtilsynet bliver informeret, hvis børn, unge eller voksne ikke får den nødvendige støtte og hjælp.
Socialtilsynets opgave er at føre tilsyn med både den socialfaglige og økonomiske kvalitet i tilbud og plejefamilier. Socialtilsynet bruger alle de whistleblower-henvendelser, de modtager, i tilsynsarbejdet. Det gælder uanset, om man som afsender er anonym eller ej, og alle har mulighed for at henvende sig.
De fem socialtilsyn har hver deres whistleblowerordning.
-
3
Styrelsen for Patientsikkerhed
Er du bekymret for borgernes patientsikkerhed, måske på grund af rod med medicinen eller dårlig journalføring, kan du indgive en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvis styrelsen finder, at mistanken er begrundet, går de videre med sagen og iværksætter de nødvendige tiltag.
Der er mulighed for at indgive bekymringshenvendelsen anonymt.
Du skal være opmærksom på, at de, som sagen drejer sig om, kan få oplysninger om sagen, hvis de beder styrelsen om det. Det betyder, at de vil få oplysninger om, hvem der har indgivet en bekymring, og du kan derfor ikke være anonym, hvis du har givet oplysninger om, hvem du er.
-
4
Arbejdstilsynet
Hvis der er problemer med arbejdsmiljøet - det kan for eksempel være risiko for vold og trusler og ringe instruktion til arbejdet - og du ikke tror på, at problemerne bliver løst, kan du klage til Arbejdstilsynet.
Du kan klage over alle former for arbejdsmiljøproblemer. Du kan klage ved at ringe 70 12 12 88 eller via tilsynets hjemmeside.
Arbejdstilsynet behandler alle klager anonymt. Det betyder, at virksomheden eller andre ikke får at vide, at nogen har klaget. Heller ikke hvis virksomheden eller andre anmoder om aktindsigt. Anonymiteten gælder også, hvis Arbejdstilsynet vælger at følge op på klagen med et tilsynsbesøg.
-
5
Den anbringende kommune
Det er kommunen, der har ansvaret for, at deres borgere får den hjælp og støtte, de er visiteret til. Derfor er det også en mulighed at henvende sig her, uanset om der er tale om et offentligt eller privat tilbud.
Hvis du vil være sikker på, at din arbejdsplads ikke får kendskab til din henvendelse, kan du henvende dig anonymt og undlade at oplyse navn.
-
6
Skærpet underretningspligt
Hvis du er bekymret for et barn eller ung under 18 år, har du som fagperson, der arbejder i tæt kontakt med børn, en særlig forpligtigelse til at underrette kommunen. Det kaldes skærpet underretningspligt.
Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung uden for dit erhverv som fagperson, gælder den almindelige underretningspligt.
På borger.dk kan du underrette kommunen om din bekymring, og her er det også muligt at være anonym.
Hvis du ikke oplever, at kommunen handler tilstrækkelig hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring. Her har du ligeledes mulighed for at være anonym.