Nu igen: Velintegrerede sosu-hjælpere sendes hjem til deres fødeland
Lian og Silvia elsker deres job i ældreplejen. Men efter at de begge er blevet skilt fra deres danske mænd, er det slut. Myndighederne vil sende dem hjem til henholdsvis Filippinerne og Kenya. ”Jeg fik et chok, da jeg læste afgørelsen,” siger Lian.
18. juni 2023
Nu er det sket igen.
To kvinder, der begge er social- og sundhedshjælpere, skal sendes hjem til deres respektive fødelande, fordi de har mistet deres opholds- og arbejdstilladelse, efter at de er blevet skilt fra deres danske mænd.
Forstår det ikke
Den ene kvinde arbejder fuld tid som social- og sundhedshjælper på Markusgården Plejehjem i Aalborg. Hun hedder Lian Østrup, er 35 år gammel og kom til Danmark i 2017. Her lærte hun hurtigt dansk og begyndte på den uddannelse, som i dag danner grobund for et selvforsørgende liv. Og hun kan ikke forstå Udlændingenævnets beslutning:
”Jeg følte faktisk, at jeg havde en stærk sag. Jeg har lært dansk, taget en uddannelse og haft et arbejde, siden jeg fik min første arbejds- og opholdstilladelse. Jeg ved ikke, hvad jeg mere kan gøre,” siger hun.
Men følelsen af at have en stærk sag viser sig at være forgæves. For d. 25. maj får hun den nedslående nyhed i sin e-Boks, om at hendes opholdstilladelse er blevet inddraget, og at hun senest d. 25. juni – kun en måned efter beskeden – skal forlade Danmark og rejse hjem til Filippinerne.
”Jeg fik et chok, da jeg læste det. Jeg sad med hænderne i ansigtet. Forvirret og i panik. Det var, som om min verden fuldstændig stoppede. Det var vildt skræmmende,” fortæller hun.
Lian Østrup blev familiesammenført med sin danske ægtemand i 2017, men blev skilt fra ham i 2021. Herefter modtog hun beskeden om, at hun ikke længere havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Hun klagede over afgørelsen, men fik endelig besked d. 25. maj i år, om at hun skal forlade landet.
Det er jo det, jeg vil
Den anden kvinde hedder Silvia Højbjerg Jensen. Hun kom til Danmark fra Kenya i 2019 som au pair og blev senere gift med en dansk mand, som hun blev skilt fra i 2022.
Hun er 29 år, og i april begyndte hun på uddannelsen til social- og sundhedsassistent på SOSU Nord AALBORG. Inden da arbejdede hun som social- og sundhedshjælper på Skørping Ældrecenter.
Selvom hun d. 30. maj får beskeden om, at hun skal rejse ud af landet inden 29. juni, fanger Fagbladet FOA hende, lige efter hun har afleveret en opgave på skolen:
”Det er jo det arbejde, jeg gerne vil have. Og hvis jeg får mulighed for at blive, vil jeg ikke risikere, at jeg ikke kan blive social- og sundhedsassistent. Og det kan jeg ikke, hvis jeg ikke kommer til undervisningen,” siger hun.
- Hvad kan du godt lide ved arbejdet?
”Jeg kan godt lide at få lov til at give tilbage og være der for dem, der ikke selv kan klare deres liv. At gøre det nemmere for dem og sørge for, at de har nogen at have kontakt med. Ja … at gøre deres liv nemmere.”
Silvia Højbjerg Jensen var aldrig blevet sendt hjem, hvis hun havde været færdig med sin nye uddannelse. Social- og sundhedsassistent optræder nemlig på den liste over fag, hvor behovet for arbejdskraft er så stort, at udlændinge får lov at blive i Danmark, hvis de har den pågældende uddannelse.
Silvia Højbjerg Jensen elsker faget og synes, at uddannelsen er spændende. Men der findes dog én dag, hvor hun var nødt til ikke at møde op på skolen.
”Jeg var på vej i skole, da jeg fik beskeden om, at jeg ikke ville få forlænget min opholdstilladelse. Jeg begyndte at græde, vendte om og gik direkte hjem i seng. Jeg var så ked af det, at jeg ikke kunne overskue at tage i skole,” fortæller hun og synker en klump.
Silvia Højbjerg Jensen har klaget over afgørelsen, og da sagsbehandlingen kan vare op til 12 måneder, kan hun blive i Danmark, indtil der falder en endelig afgørelse.
Sådan er reglerne for opholdstilladelse
- Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Så hvis du bliver skilt fra den ægtefælle, du er blevet familiesammenført med, kan din opholdstilladelse blive inddraget.
- Det samme kan gøre sig gældende, hvis din ægtefælle dør, da ægtefællen er dit opholdsgrundlag.
Kilde: nyidanmark.dk
Ordfører fortsætter med pres
Det er langt fra første gang, at disse sager kommer frem i lyset. Fagbladet FOA har af flere omgange beskrevet lignende sager. Flere gange har Fagbladet FOA også forsøgt at spørge Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), hvornår han regner med, at lovgrundlaget for at ændre positivlisten falder på plads. To gange har ministeren svaret følgende i en mail:
”Jeg vil nu gå i gang med at se på, hvordan det konkret kan udmøntes.”
En anden politiker – Christian Friis Bach, der er udlændinge- og integrationsordfører fra Radikale Venstre – har her i Fagbladet FOA lagt pres på ministeren. Og det agter han at fortsætte med:
”I regeringsgrundlaget er der positive takter i den rette retning, og det vil vi forsøge at holde ministeren op på. Vi skal have gjort noget ved det meget hurtigt. Det er jo folk, vi har brug for, og skæbner, vi ødelægger. De gør alt, hvad de kan, for at yde et bidrag til Danmark, og vi har fået løfter om, at der kommer til at ske lidt. Men de her skæbner er jo gode eksempler på, at der skal ske meget mere,” siger ordføreren.
FOA: Det er problematisk
Da Fagbladet FOA fanger forbundssekretær i FOA Helena Mikkelsen, står hun på Folkemødet i Allinge. Her siger hun faktisk, at hun netop har spurgt statsminister Mette Frederiksen (S) ind til disse specifikke sager. Statsministerens svar lød på, at hun ikke var klar til at lempe udlændingepolitikken, men derimod var klar til at se på positivlisten.
Hvert 12. nye FOA-medlem har et opholdsgrundlag – altså en ”lovlig grund” til at være i Danmark. 35 procent af dem har familie som grundlag, mens kun 19 procent har erhverv og studie som grundlag.
”Det er fuldstændig problematisk, at mennesker, der er velintegreret, har bestået danskprøven og er selvforsørgende, skal sendes hjem, fordi social- og sundhedshjælpere ikke er på positivlisten. Det er et håndtag, der er let at skrue på, når nu der er mangel på arbejdskraft,” siger Helena Mikkelsen.
”Man taler lidt med to tunger, når man siger: ’Vi har brug for en 37-timers arbejdspligt, fordi vi skal have ikke-vestlige indvandrerkvinder i gang på det danske arbejdsmarked.’ Hvorfor sender vi så dem, som er en del af arbejdsfællesskabet, hjem?” spørger hun retorisk.