Nedlagt af senfølger efter Covid19:Anni måtte slås for at få sin seniorpension

Anni Pedersen regnede det nærmest som en formsag, da hun søgte om seniorpension.

De følgeskader, hun havde døjet med efter en omgang Covid-19 i foråret 2022, var så massive, at den dengang 61-årige pædagogmedhjælper ikke længere kunne fortsætte i sit job.

”Jeg var helt færdig. Og sådan er det stadig. Jeg er langt fra den gamle Anni, der havde en dejlig hverdag i vuggestuen og var socialt aktiv i fritiden. Nu kan jeg sidde hjemme og hækle mus til syge børn eller til nød gå en lille tur med min datters og svigersøns hundehvalp et par gange om ugen,” siger hun.

Tidligt i forløbet var Anni Pedersens læge enig i, at hun næppe ville få det bedre. Men udtalt træthed, manglende overskud, koncentrationsbesvær, ufrivillige rystelser og nedsatte kræfter var ikke nok til at overbevise Seniorpensionsenheden.

”Vi vurderer, at din arbejdsevne ikke er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i dit seneste job,” lød begrundelsen, som hun modtog i juni sidste år.

Afslag på mangelfuldt grundlag

Afslaget slog hårdt. Anni Pedersen blev både overrasket og ked af det. 

Diana Dittmer, socialrådgiver i FOA Randers, har haft flere lignende sager og hun anede hurtigt, at Seniorpensionsenheden næppe havde læst og forstået de journaler og lægeudtalelser, der lå som dokumentation i Anni Pedersens sag.

Ifølge Diana Dittmer var afslaget truffet på det, der kaldes ’uoplyst grundlag’. Hun påpegede derfor fejlene i en klage til Seniorpensionsenheden.

Her fastholdt man dog afslaget. 

Og derfor gik Diana Dittmer videre til Ankestyrelsen og tilføjede nye oplysninger fra Senfølgeklinikken, som bekræftede vurderingerne af Anni Pedersens helbred.

Kæmpe lettelse at få medhold

Dét virkede. I december sidste år hjemviste Ankestyrelsen sagen og meddelte Seniorpensionsenheden, at den skulle vurdere Anni Pedersens ansøgning for tredje gang.

Mindre end måned senere – 5. januar i år – besluttede Seniorpensionsenheden at give Anni Pedersen medhold.

Det skete på baggrund af nye oplysninger fra hendes fysioterapeut, Randers Sundhedscenter og Senfølgeklinikken. Oplysninger, som Seniorpensionsenheden ikke selv havde indhentet, selvom myndigheden – som et helt grundlæggende princip i vores forvaltningsret – er forpligtet til det.

”Det var en kæmpe lettelse at få medhold. Jeg oplevede det som en anerkendelse af, at det ikke var mig, der var galt på den. At jeg virkelig var syg,” siger Anni Pedersen.

Faktatjekker alt

I FOA Randers er socialrådgiver Diana Dittmer ikke lettet. Hun er skuffet og ærgerlig over et forløb, som på ingen måde har overrasket hende.

”Det er Seniorpensionsenhedens opgave at tjekke og indhente de oplysninger, som de kun fik kendskab til med hjælp fra os. Sådan skal det ikke være,” siger socialrådgiveren.

Hun har for længst vænnet sig til at faktatjekke samtlige af de oplysninger, hun ser i afgørelser fra Seniorpensionsenheden og kan dokumentere, at Anni Pedersens sag ikke er usædvanlig.

Selv om hun langt fra anker alle afslag, har FOA Randers således fået medhold i fem af de 13 afslag på seniorpension, afdelingen har bidraget til at anke i 2023 og 2024. Og to af de sidste otte sager er endnu ikke afgjort.

Oplever det som en tendens

”Til eksempel ser vi ofte afslag, der begrundes med, at man afventer svar på en lægebehandling, som jeg finder ud af, at borgeren allerede har fået foretaget. De oplysninger undlader Seniorpensionsenheden at indhente, før det gives afslag,” fortæller Diana Dittmer om nogle af de eksempler på fejl fra Seniorpensionsenheden, som hun afslører.

”Jeg oplever, der er tale om en tendens,” siger hun.

Den opfattelse understøttes af tal fra Ankestyrelsen, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.

De viser, at der fra 2023 til 2024 er sket en voldsom stigning i de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret eller påtalt mangler i Seniorpensionsenhedens afgørelser.

Det gælder ikke mindst sager, hvor der er givet afslag uden hensyntagen til alle sagens kendte oplysninger.

Altså sager, hvor der simpelt hen er givet afslag på et grundlag, der ikke var hjemmel for i loven. 

Og sager, hvor der ikke er indhentet nye, relevante oplysninger. Alene her er der tale om en fordobling fra 60 hjemviste sager i 2023 til 132 i de første 10 måneder af 2024. 

Vink med en vognstang

I FOA er fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm langt fra imponeret over, at der bliver givet forkerte svar til nogle af de mennesker, der er slidt ned og virkelig har brug for at gå ned i tid eller ligefrem trække sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet.

”Seniorpensionsenhedens fornemste opgave er at træffe afgørelser på et oplyst grundlag. Det er virkelig kritisabelt, når det ikke sker,” siger Maria Klingsholm.

Hun har derfor en klar opfordring til den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, som onsdag eftermiddag er indkaldt til samråd i Folketinget. Her skal hun blandt andet svare på, om regeringen vil sikre, at nedslidte borgere får den pension, de har ret til – uden først at skulle igennem en lang og nedslidende proces.

”Det her er endnu et meget kraftigt vink med en vognstang om, at myndighederne skal overholde deres undersøgelsespligt og oplyse sagerne tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse. Det håber jeg ministeren understreger over for myndighederne,” siger Maria Klingsholm.

Sygemelder sig ikke for sjov

Netop det vink er også årsagen til, at Anni Pedersen har valgt at fortælle sin historie. Hun håber, at den kan stå som et eksempel på, at man ikke sygemelder sig for sjov.

”Jeg savner børnene. Jeg savner samtalerne med forældrene. Jeg savner kollegerne. Men jeg har opgivet den lille drøm, jeg havde om at vende tilbage til vuggestuen nogle få timer om ugen og fortælle historier for børnene. Da jeg besøgte min gamle arbejdsplads, fik jeg hjertebanken efter bare 10 minutter og måtte gå.”