Nattevagter truede med opsigelser: I dag trives 92 procent med den nye vagtplan

Efter at en tidligere nattevagt har fået anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade, ønsker FOA Frederikshavn nu, at kommunen indfører helbredstjek som en fast rutine, alle skal deltage i.
31. juli
I Frederikshavn var nattevagterne i den kommunale ældre- og hjemmepleje vant til en rytme, hvor syv vagter blev efterfulgt af syv fridage.
Mange af dem havde arbejdet på den måde i flere år, og det fungerede godt, mente de.
Derfor var det langt fra alle, der var glade, da den nordjyske kommune for cirka 10 år siden droppede den model og af hensyn til medarbejdernes helbred besluttede at følge de dengang nye anbefalinger fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der byggede på talrige forskningsresultater om natarbejde.
Læs også: Ny aftale skal beskytte gravide mod abort: Højest en nattevagt om ugen
Truede med at sige op
Det var på den baggrund, at NFA anbefalede, at man højest bør have tre nattevagter i træk for på den måde blandt andet at forebygge risikoen for, at natarbejde kan føre til brystkræft.
Derfor kan natarbejde give brystkræft
Flere studier har vist, at kvinder, der arbejder om natten, i højere grad rammes af brystkræft end andre. Især efter mange år med fast natarbejde. Resultaterne fortæller blandt andet, at
- natarbejde forstyrrer kroppens biologiske ur, hvilket kan påvirke hormoner og immunsystem negativt
- natarbejde hæmmer produktionen af melatonin, som er et hormon, der beskytter mod kræft
- natarbejde kan også betyde øget produktion af østrogen, som er forbundet med højere risiko for brystkræft
Kilder: WHO/IARC (International Agency for Research of Cancer) m.fl.
”Det gav nogle store dønninger i starten. Der var nogle kolleger, der truede med at sige op,” husker Helle Bagh Jensen, der er social- og sundhedsassistent og som fællestillidsrepræsentant blev konfronteret direkte med kollegernes modstand.
”Ja. Vi fik ret mange henvendelser fra medlemmer, der ikke kunne forstå, hvorfor FOA bakkede op om NFAs linje. Men vi kunne jo ikke anbefale at holde fast i den gamle model, når vi vidste, at den kunne skade medlemmernes helbred,” supplerer Jette Abildgaard, der i dag er næstformand i FOA Frederikshavn, men dengang var nyvalgt formand for social- og sundhedssektoren og i øvrigt tidligere nattevagt.
Det store flertal trives
I dag har dønningerne lagt sig. Og hverken Helle Bagh Jensen eller Jette Abildgaard mindes, at nogle af kollegerne gjorde af alvor af truslerne om at stoppe.
Tværtimod møder de nu kolleger, der er glade for skiftet og muligheden for, at de nu – som udgangspunkt – selv vælger om tre nattevagter skal efterfølges af en fridag og yderligere tre vagter, eller om de foretrækker, at de tre vagter efterfølges af to fridage og to vagter.
”De fleste siger, det fungerer godt,” siger fællestillidsrepræsentanten og næstformanden.
Hvornår er brystkræft en arbejdsskade
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der behandler sager vedrørende arbejdsskader. Når det drejer sig om brystkræft, skal hver enkelt sag behandles individuelt og konkret i Erhvervssygdomsudvalget. Udvalget vurderer, om det i overvejende grad er natarbejdet, der er årsag til brystkræften, eller om andre årsager (for eksempel rygning eller vægt) kan spille ind. Sager vedrørende brystkræft kan som udgangspunkt forelægges udvalget, hvis
· Der foreligger lægelig dokumentation for brystkræft
· Der har været tale om natarbejde i tidsrummet klokken 23-06
· Der har været 25 år med natarbejde mindst en gang om ugen eller 20-25 år med natarbejde flere gange om ugen (i praksis mindst to gange ugentligt)
Kilder: AES og Erhvervssygdomsudvalget
Den opfattelse bekræftes i den seneste arbejdspladsvurdering (APV), der er foretaget blandt 83 nattevagter. Enkelte noterer, at de foretrækker syv vagter, men overordnet viser resultatet stor tilfredshed: Således fortæller 92 procent, at de generelt trives godt eller meget godt med natarbejdet.
Kommunen bør stramme op
I arbejdet med undersøgelsen har kommunen også informeret medarbejderne om de helbredsmæssige risici, der kan være forbundet med natarbejde. Og kommunen fremhæver de helbredstjek, de ansatte regelmæssigt tilbydes – ganske som det har været anbefalet i flere år, og som det senest er blevet indføjet i overenskomsten fra 2024.
”Kommunen gør alt det, den skal. På den måde er der ikke noget at komme efter. Men det lovpligtige helbredstjek er kun et tilbud, som det er fornemt at vælge fra, og det er usikkert, om alle opfanger muligheden,” siger Jette Abildgaard og tilføjer, at FOA Frederikshavn nu tager kontakt til kommunen i håb om, at den er med på at skærpe den lovpligtige praksis.
Det dur jo ikke, at der skal flere eksempler på bordet, før risikoen bliver taget alvorligt.
Jette Abildgaard
”Vi ser gerne, at helbredstjekket indføres som en helt normal rutine, som alle deltager i. Og tjekket skal foretages af en læge, der ved, hvad man skal kigge efter. Det er ikke alle praktiserende læger, der er helt klar over det,” siger næstformanden.
Forkert at vente på flere eksempler
Som beskrevet i Fagbladet FOA forleden fik hun i 2023 konstateret brystkræft – og efter en grundig vurdering i Erhvervssygdomsudvalget fik hun anerkendt sin sygdom en arbejdsskade. Den var, konkluderede udvalget, ’i overvejende grad’ forårsaget af hendes mere end 25 år som nattevagt.
”Jeg vidste da godt, det (arbejdet, red.) kunne påvirke mit helbred. Men jeg er nok typen, der tænker, at den slags kun rammer naboen og ikke mig selv,” sagde Charlotte Kirkeskov Jensen til Fagbladet FOA.
Sådan skal arbejdet tilrettelægges
Natarbejde kan være risikabelt, og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet anbefalinger for at mindske risikoen.
- Højst tre nattevagter i træk.
- Mindst 11 timer mellem to vagter
- Højst 9 timers varighed pr. vagt
- Ansatte skal tilbydes helbredstjek som minimum hvert tredje år
- Gravide bør normalt arbejde maksimalt en nattevagt om ugen for at mindske risikoen for abort og andre forhold, der kan komplicere graviditeten (i overenskomsten i 2024 blev det aftalt, at den del af anbefalingerne skal følges, og at medarbejderen i den forbindelse ikke må gå ned i løn)
Det er forskelligt i hvilket omfang kommunerne følger anbefalingerne.
Kilde: NFA
Den tankegang er sikkert meget udbredt ifølge Jette Abildgaard, som har bemærket, at flere i deres kommentarer til den konkrete sag tvivler på forskernes resultater og gætter på, at Charlotte Kirkeskov Jensen nok havde fået brystkræft, selv om hun ikke var nattevagt. Det advarer Jette Abildgaard imod, idet hun understreger, at der er mange former for brystkræft.
”Der er ikke mange sager, der minder om den her, og det er måske årsagen til, at mange reagerer, som de gør. Men det dur jo ikke, at der skal flere eksempler på bordet, før risikoen bliver taget alvorligt,” siger Jette Abildgaard og fortsætter:
”Vi tvivler jo ikke på årsagen, når en syg asbestarbejder får lægernes anerkendelse for, at der er tale om en arbejdsskade. Heller ikke selv om den pågældende har været ryger.”