Når uret stilles frem eller tilbage:Sådan påvirker det din løn og arbejdstid
Hvis I ikke har klare regler for, hvordan vagtplanlægningen ser ud, hvis din vagt bliver ramt af tidsskiftet, er der god grund til at læse med her.
i dag kl. 10.18
Snart skal vi finde vinterjakken frem og sætte uret en time tilbage. Det sker natten til søndag den 27. oktober, hvor uret automatisk går en time tilbage klokken tre.
Når vi kan smide overtøjet igen natten til den 30. marts 2026, springer vi derimod en time over og går direkte fra klokken to til tre.
Og det har betydning for dig, som har nattevagt – uagtet om vi sætter uret frem eller tilbage. Herunder kan du læse, hvad det betyder for dig, afhængig af om vi skifter til vinter- eller sommertid.
-
1
Vintertid
Du kan aflønnes på to forskellige måder, når du på grund af vintertid arbejder en time mere end du plejer.
Enten skal du have betaling for det pålagte overarbejde efter overenskomstens bestemmelser, eller også skal din normale arbejdstid lægges om, så du arbejder en time mindre på et andet tidspunkt.
Hvis din kompensation for den ene times ekstraarbejde afvikles som afspadsering, skal du have den inden for en vagtperiode - en såkaldt normperiode. I nogle overenskomster skal det ske inden for fire uger, og i andre overenskomster er normperioden længere. Nogle er helt op til ét år.
-
2
Sommertid
Typisk vil din arbejdsgiver fastholde, at du skal arbejde det samme antal timer som oprindeligt planlagt – har du ni timer i vagtplanen og plejer at gå hjem klokken seks, skal du blive til klokken syv i stedet.
Din arbejdsgiver har dog også mulighed for at gemme den ekstratimes arbejde og planlægge den en anden dag.
Det vil altså sige, at hvis din vagt er en time kortere end normalt på grund af sommertid, skal du afvikle timen på et andet tidspunkt.
Du kan altså få fri på to forskellige tidspunkter, når uret stilles frem eller tilbage.
Det er derfor en god idé at aftale på forhånd med din leder eller vagtplanlægger, hvad det betyder for din arbejdstid den pågældende dag.
