Bispebjergs personale holder et minuts stilhed efter hjertestop

Når Henrik Thomas Sommers arbejdstelefon udsender en helt særlig lyd, ved han, at det er alvorligt.

Et hjerte på hospitalet er holdt op med at slå.

Henrik har været portør i 35 år, de seneste 10 år på Bispebjerg Hospital.

”Som portør er det en kerneopgave at give hjertemassage. De to portører, der er tættest på det sted, hvor patienten befinder sig, løber derhen," forklarer han.  

Foruden de to portører består et hjertestopteam af en anæstesisygeplejerske, en anæstesilæge og to hjertelæger.

Hvert sekund tæller- Der er ikke tid til navnerunder eller høflighedsfraser.

Den ene af portørerne læner sig ind over patienten og presser med sin kropsvægt patientens brystkasse fem centimeter ned 110-120 gange i minuttet.

Alle muligheder skal udtømmes

Det er hårdt arbejde, som portørerne udfører på skift.

Personalet fra afdelingen, som ikke er en del af hjertestopteamet, kommer med supplerende oplysninger om den patient, holdet forsøger at få tilbage til livet igen.

"Det kan godt ligne et kaos, når der er hjertestop. Men det er et organiseret kaos, hvor alle ved præcist, hvilken opgave de skal udføre," fortæller han.

Efter to minutters hjertemassage og ventilering bliver det tjekket, om hjertet er kommet i gang igen. Er der en stødbar rytme, får det et stød.

Er der ingen stødbar rytme, bliver man ved med at massere og tjekker hvert andet minut, om rytmen er kommet tilbage igen.

Sådan fortsætter man, indtil alt er forsøgt, og ingen af de 8-15 personer, der står i rummet, længere har noget at byde ind med.

Er alle muligheder udtømt, siger lægen:

"Når vi når til næste rytmetjek, og der ikke er tegn på, at patienten kan genoplives, så indstiller vi behandlingen."

Eller det gjorde lægen frem til 31. december 2024.

Fra kaos til stilhed

Fra årsskiftet er sætningen nemlig blevet suppleret med nogle flere ord:

"... og så holder vi et minuts stilhed."

Et rum, der for lidt siden var fyldt af hektisk stemning, høj puls og lyde, bliver nu i 60 sekunder lige så stille som det hjerte, der er holdt op med at slå.

"Vi ønsker at markere, at det ikke bare er arbejde – det er et menneske, der har mistet sit liv. Vi gør det for at vise respekt for patienten og de pårørende, som har haft patienten kær," fortæller hjertelæge og teamleder Rasmus Stokholm Bækgaard.

De 60 sekunders stilhed skal også bruges til at anerkende den indsats, som både hjertestopteamet og personalet på afdelingen har gjort.

"Vi har sammen kæmpet for at redde et liv, og vi har gjort vores bedste. Det er en indsats, der betyder noget, og fortjener eftertanke," fortæller Rasmus Stokholm Bækgaard. 

En måde at lande på

Bispebjerg Hospital har flere gange efter årsskiftet gjort sig erfaringer med et minuts stilhed.

For nogen har det været lidt overvældende og ubehageligt at stå så mange mennesker i stilhed efter stormen, forklarer Rasmus Stokholm Bækgaard.

"Der er følelser forbundet med vores arbejde og ikke mindst ved hjertestop. Vi har snakket om, at ubehaget opstår, fordi det er det første trin i bearbejdningen af en opgave, der ikke havde det udfald, som man ønskede," fortæller han.

Ligesom Rasmus har Henrik Thomas Sommer flere gange deltaget i et minuts stilhed.

"Jeg synes, at det fungerer rigtig godt. Det giver en god fornemmelse at sende respekt til det liv, der lige er afsluttet, mens man får adrenalinen ned og tid til at lande i det, man lige har været igennem," fortæller han.