Læsernes reaktion på ledere, der ringer og trygler: Det er familien først
Du skal ikke svigte familien på grund af desperate nødråb fra ledere, der mangler dig til en nattevagt. Sådan lyder reaktionen fra Fagbladet FOAs læsere.
i dag kl. 16.50
Du er den sidste, jeg kan ringe til.
Har du prøvet at sige ja til en ekstra nattevagt, fordi du ikke kunne sige nej til din leder?
Så er du ikke den eneste. Et dilemma i podcasten 'Dilemmaklubben med Malin' om igen og igen at blive kaldt på vagt i sidste øjeblik har i den grad givet genlyd blandt læsere og lyttere på Facebook.
”Uha, det har jeg godt nok prøvet mange gange,” skriver en læser blandt andet på Facebook.
Monia Brøgger Stoltz, der er paneldeltager i podcasten, slår da også fast i podcasten, at man skal huske at; ”der ikke er nogen, der takker en om 20 år, når man er gået glip af sit barns udvikling”.
Det er nemlig lige netop den pris, stilleren af dilemmaet beskriver. Hun går glip af blandt andet svømmetimer med sin datter, når hun tager på arbejde i stedet.
Hvem takker i sidste ende?
Presset fornemmelse
Men hvad gør man så? Og hvad sker der med borgerne, patienterne, børnene, når du siger nej?
Dilemmaet er ægte og svært, som også Annika Bæk Vind, der selv er leder - på det pædagogiske område - siger. Det er et område, hvor der jo ’ikke er liv og død på spil’, som hun siger det, men her bliver spørgsmålet i stedet, om man får set hvert enkelte barn i løbet af dagen, og det kan være alvorligt nok.
”Vikarbureau,” skriver en. ”Lederen kan komme ind selv,” skriver en anden. ”God brandslukningsplan,” skriver en tredje lettere ironisk.
Mange genkender også dilemmaet:
”Det er en rigtig nederen situation at stå i, uanset hvad man arbejder med. For den pressede fornemmelse forestiller jeg mig er det samme- sådan har jeg det selv.”
Husk at lytte til podcasten 'Dilemmaklubben med Malin'.
Panelet består af Annika Bæk Vind, pædagogisk leder, Monia Brøgger Stoltz, social- og sundhedsassistent og Nikolai Lang Jensen, p-vagt, der diskuterer problemet - og kommer med nogle bud.