Kommuner får kritik for deres tilgang til velfærdsteknologi: Har 98 forskellige løsninger
Brancheorganisation kritiserer, at der ikke er en national løsning for, hvordan kommunerne bruger velfærdsteknologi. KL er positive over udsigten til nationale krav, men efterspørger flere ressourcer.
24. november 2023
”Digitalt og teknologisk først.”
Sådan står der i næste års budget for Odder Kommune. Det betyder, at kommunen fremover vil prioritere digitale og teknologiske virkemidler, når der skal løses opgaver i kommunen.
For ældre borgere kunne det for eksempel betyde medicinudlevering via en maskine i hjemmet eller flere skærmbesøg fra social- og sundhedsassistenter i stedet for mange daglige hjemmebesøg.
Det er dog ikke altid helt nemt at orientere sig i de mange nye teknologier, der hele tiden udvikler sig, når man er Danmarks 12. mindste kommune. Odder har nemlig ikke de samme ressourcer til at implementere velfærdsteknologi, som man har i for eksempel København, Aarhus og Odense.
”Som lille kommune skal vi altid overveje, om vi skal være firstmovers på området, eller om vi skal afvente, hvad andre kommuner gør sig af erfaringer,” siger Majbritt Veise Blohm, sundheds- og omsorgschef i Odder Kommune.
Kommunerne i Danmark har nemlig frie hænder, når det gælder velfærdsteknologi. Hver kommune skal derfor lægge sine egne planer for, hvilke velfærdsteknologiske løsninger de bruger, og hvordan de implementerer dem.
Og det er ikke den smarteste løsning, hvis man spørger Morten Rasmussen, der er formand Danish.Care, den danske brancheorganisation inden for hjælpemiddel- og plejeområdet.
”Vi efterspørger en national tilgang til velfærdsteknologi, så ansvaret ikke er placeret i hver enkelt kommune. Mange kommuner ved ikke, hvor de skal starte, og de mangler et bedre overblik,” siger Morten Rasmussen.
”Der er brug for en national database og en bedre vidensdeling på tværs af kommunerne. Vi skal ikke pege på konkrete virksomheder, men på nogle løsningsområder, som har en dokumenteret effekt” siger Morten Rasmussen.
Hos FOA kritiserer formand Mona Striib også den nuværende løsning i kommunerne.
”Når alle kommuner vil have deres egne selvstændige og unikke løsninger, spærrer det vejen for at gøre noget fornuftigt og rentabelt,” siger Mona Striib.
KL: Et oplagt næste skridt
Også hos Robusthedskommissionen er velfærdsteknologi noget, der står højt på ønskelisten.
Robusthedskommissionen nævner i sine anbefalinger, at digitale løsninger skal prioriteres. I tråd med Morten Rasmussen og Mona Striib efterspørger kommissionen, at kommuner forpligtes til at implementere velfærdsteknologiske løsninger.
Kontorchef i Center for sundhed og ældre i KL, Nanna Skovgaard, fortæller, at de er opmærksomme på kommissionens anbefalinger.
”Målet om at være digital først er noget, vi er helt indstillet på at gå ind i. Vi tror på, at man skal vælge nogle få teknologiområder, hvor man sætter en forpligtende aftale ind,” siger Nanna Skovgaard.
Som et eksempel nævner hun appen KontaktLæge, som er en app, hvor ældreplejen i kommunen kan hjælpe borgere med kontakt til lægehuset. Målet er, at det skal være lettere at få adgang til lægen, og at borgeren kan undgå besværlig transport. I dag bruger 44 kommuner appen.
”Et oplagt næste skridt kunne være at gøre KontaktLæge forpligtende for alle kommuner. Men det er ikke en hurtig løsning. Det kræver både en national aftale, og det kræver lokal forankring.”
Løbeklub for digital omstilling
Nanna Skovgaard siger, at KL de seneste par år har brugt flere kræfter på at styrke kommunerne i brugen af velfærdsteknologi. Blandt andet har KL inviteret alle kommuner til at blive en del af et teknologipartnerskab, hvor de kan udveksle idéer og få hjælp til at implementere digitale løsninger, som for eksempel skærmbesøg i hjemmeplejen.
Nanna Skovgaard sammenligner partnerskabet med en løbeklub.
”Man kan fortælle om vigtigheden ved at løbe, og man kan vejlede om, hvor man køber de bedste løbesko. Men det er bedre, hvis man træner sammen og hjælper hinanden med at gennemføre et maraton. På samme måde er KL gået fra at oplyse om velfærdsteknologi til at hjælpe kommunerne med at dele viden og følge op på nogle mål,” siger Nanna Skovgaard.
Odder Kommune er også en del af KL’s teknologipartnerskab, og sundheds- og omsorgschefen er glad for at være med:
”Vi meldte os ind i netværket, fordi vi er en lille kommune, der godt kan bruge sparringen. Der er god vidensdeling, og alle kommunerne har et blik for, at vi hjælper hinanden på tværs,” siger Majbritt Veise Blohm.
Hun fortæller også, at Odder Kommune er godt med og på flere måder foran, da det kan være lettere at implementere ny teknologi i en lille kommune. Majbritt Veise Blohm er derfor heller ikke overbevist om, at nationale krav til løsninger er en god idé, da der er for store forskelle på kommunernes størrelse og dermed også måden, de arbejder på.
Morten Rasmussen fra Danish.Care mener dog ikke, at KL’s partnerskabsinitiativ er godt nok.
”Det er godt, at KL opfordrer til at inspirere, men det er halvfrivilligt og ikke forpligtende. Hvis de store kommuner er enige om, hvilke teknologier der har det største potentiale, så kan deres erfaringer være grobund for en national tilgang,” siger Morten Rasmussen.
Nanna Skovgaard erkender, at KL kan gøre mere på området. Men for at det kan lykkes, er der ifølge hende brug for mere implementeringsstøtte og en erkendelse af, at det ikke kan ske med et fingerknips:
”Driften i særligt de små kommuner er så presset, at det er svært at gå i gang med at introducere ny teknologi,” siger Nanna Skovgaard.