Karins vigtige samtale: Her er ønskerne, der kan forme hendes sidste år på arbejdsmarkedet
Hvis danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet, skal man gøre en bedre indsats. Det mener Københavns Universitet, og det mener dagplejer Karin Vorsaa, der snart skal til sin første seniorsamtale.
i dag kl. 12.11
”Vi er alt for dårlige til at skabe lange og gode arbejdsliv.”
Sådan lyder det fra lektor Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet, der for nylig var med til at lancere 55+-værktøjer til både arbejdsgivere og dem over 55, der gerne vil have det bedste ud af arbejdslivets sidste fase.
”Det gode og det lange arbejdsliv går ofte hånd i hånd, så vi har udviklet værktøjerne for at hjælpe arbejdspladserne med, hvordan de kan gribe det an,” siger han.
Værktøjerne handler blandt andet om at få taget nogle vigtige samtaler omkring behov og ønsker for det lange arbejdsliv – skal man gå ned i tid, skal ens rammer og opgaver ændres, skal der sættes ind i forhold til nye kompetencer og så videre.
Hvis mine sidste fire år skal være lige så gode som hidtil, kan jeg godt bruge den ekstra støtte, jeg kan få.
Karin Vorsaa, dagplejer, Aarhus Kommune
Karin er klar til fire år mere
I Aarhus Kommune begyndte man allerede sidste år at tilbyde alle medarbejdere i Børn og Unge-afdelingen en seniorsamtale, når de fylder 55.
Det tilbud har dagplejer Karin Vorsaa taget imod. Den 17. februar har hun sin første seniorsamtale, der skal handle om, hvordan hun får de bedst mulige arbejdsforhold de kommende fire år, hvor hun efter planen skal på efterløn som 65-årig.
”Jeg har været glad for arbejdet,” siger Karin Vorsaa, dagplejer gennem 28 år. Undervejs har hun taget en supplerende uddannelse som pædagogisk assistent.
”Men hvis mine sidste fire år skal være lige så gode som hidtil, kan jeg godt bruge den ekstra støtte, jeg kan få.”
Karin Vorsaa fungerer i dag som vikar i Skødstrup Dagtilbud nord for Aarhus, hvor hun har otte kolleger med faste børn.
Drømmer om en cykel
Da Fagbladet FOA fanger hende, sover de tre børn, hun passer, til middag – to af dem under den overdækkede terrasse og den sidste i carporten. De fysiske rammer er i orden – bortset fra en særlig ting, som Karin Vorsaa har tænkt sig at bede om til seniorsamtalen.
”Jeg kunne godt tænke mig at få en cykel stillet til rådighed, for jeg har kun min private. Den er lige gået i stykker, og hold da op, hvor er jeg låst fast. Det betyder virkelig noget, at man kan komme omkring på en hurtig og skånsom måde,” siger hun.
Derudover drømmer hun om, at der bliver skruet lidt mere op for fleksibiliteten. Det kan være i form af flere seniordage eller mulighed for at trække på en såkaldt flyvervikar, der kan dække ind, hvis Karin for eksempel skal til lægen eller noget helt andet.
En anden form for ligestilling
Karin Vorsaas ønsker er blot eksempler på, hvad der kan dukke op til en seniorsamtale. Men den gode dialog og respekten for de erfarne kræfter på arbejdspladsen er ikke en selvfølge, mener Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet.
Han har registreret mange eksempler på aldersdiskrimination på arbejdspladser – det kan være, at ældre medarbejdere holdes udenfor til julefrokoster, eller at lederen har kommentarer som ’hvor er her gråt’, hvis der er mange ældre i personalestuen.
”Selv om det bliver sagt med et glimt i øjet, så sætter det sig, når det bliver sagt igen og igen,” siger han.
Han er fortaler for, at man benytter sig af nogle af de ting, der har virket i forbindelse med ligestilling mellem kønnene og overfører til ligestilling mellem yngre og ældre på en arbejdsplads.
”Forskel på alder er vigtig, både for trivslen og kvaliteten af arbejdet, men også fordi der er brug for arbejdskraften. Det gælder jo ikke mindst de offentlige arbejdspladser,” mener Aske Juul Lassen.
Styrkerne ved seniorer
Det handler også om anerkendelse.
”Mange seniorer ses måske som selvkørende faglige fyrtårn, og det betyder, at de kan gå rundt i årevis uden rigtig at få anerkendelse fra deres leder.”
Hvis man som leder vil anerkende sine ældre medarbejdere, kan man tage udgangspunkt i de særlige seniorkompetencer, der følger med et langt liv på arbejdsmarkedet, lyder det fra lektoren.
”Vi kan se fra vores forskning, at det at have seniorer og generelt stor aldersspredning i et team er yderst positivt. De mere erfarne medarbejdere bliver ikke stressede over en deadline på samme måde, og det er med til at skabe ro i pressede situationer. På den måde er ældre medarbejdere vigtige for trivslen, ligesom de også typisk vil have en mere veludviklet empati,” siger Aske Juul Lassen, der har forsket i aldring i 14 år.
