Kæmper du med et rygestop? Du er ikke alene
Selvom færre ryger, kæmper mange stadig med at slippe nikotinen. Afhængighed, vaner og behovet for fællesskab er ofte det der står i vejen for et nikotinfrit liv, forklarer eksperter.
i dag kl. 13.55
Det kan føles som et pusterum i en travl hverdag.
Cigaretten, som for nogen giver en følelse af velbehag og ro – mens den for andre bliver en påmindelse om en vane, som er så svær at give slip på.
Faktisk har tre ud af fire af dem, som ryger dagligt, svaret, at de gerne vil stoppe. Et tal, som ikke har ændret sig, siden undersøgelsen blev lavet for første gang i 2010.
Men hvordan kan det være, at andelen af rygere er nedadgående, mens antallet af folk, som gerne vil stoppe, er uændret?
Det har Fagbladet FOA spurgt professor i folkesundhed, Morten Grønbæk, om.
Han har i mange år forsket i, hvilke konsekvenser rygning, alkohol og overvægt har for danskernes sundhed.
Bag om undersøgelsen
Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) står bag "Den Nationale Sundhedsprofil", som er en undersøgelse, der gentages hvert femte år.
Undersøgelsen blev for første gang lavet i 2010 og består af et spørgeskema, som sendes ud til tilfældigt udvalgte personer på 16 år eller derover med bopæl i Danmark.
Spørgsmålene, som deltagerne i undersøgelsen skal svare på, handler blandt andet om vægt, smerter, alkohol- og rygevaner.
Kilder: Danmarks Statistik og Syddansk Universitetet.
Ved godt det er skadeligt
Morten Grønbæk synes, det er positivt, at andelen af danskere, der dagligt ryger en cigaret, på 15 år er blevet halveret. Mens det i 2010 var 20 procent af danskerne, er tallet i 2025 nede på 10 procent.
Men den positive udvikling, som Den Nationale Sundhedsprofil fremhæver, skal ikke ses som et tegn på, at problemet med rygning er løst.
For cigaretterne er, ifølge ham, det farligste, man kan udsætte sin krop for – værre end både alkohol og overvægt. Derfor er de 10 procent, som dagligt ryger, stadig alt for mange.
”Man bliver simpelthen så afhængig af det. Så selvom mange rygere er klar over, hvor skadeligt det er, er det bare rigtig svært at holde op,” fortæller han.
En adgang til et fællesskab
Louise Thomsen fra Røg- og Nikotinfrit Odense hjælper til dagligt borgere med at komme af med nikotinafhængigheden. Hun genkender det billede, som Morten Grønbæk tegner – at rygestop virkelig er udfordrende for mange.
”De vil enormt gerne stoppe, men nikotinafhængigheden rummer ofte meget mere end bare at undvære cigaretterne – det kræver også, at man ændrer vaner og finder nye måder at håndtere hverdagen på,” siger Louise Thomsen.
De sidste 11 år har hun afholdt rygestopforløb, som i Odense Kommune kaldes for STOP-forløb.
Hun oplever, at mange af dem, som kommer til hende for at få hjælp, har forsøgt at kvitte cigaretterne flere gange uden succes.
”Jeg hører af og til, at rygningen er startet som en adgangsbillet til et socialt fællesskab. Men afhængigheden er der jo stadig, selvom man vælger at træde ud af nikotinfællesskabet,” fortæller hun.
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
Rygeloven blev strammet
I april 2021 trådte en strammere rygelov i kraft. Og den kan have været med til både at reducere antallet af rygere og begrænse risikoen for, at nye nikotinfællesskaber ville opstå.
Den gjorde det nemlig ulovligt at ryge på ungdomsuddannelser og forbød samtidig butikkerne at have nikotinprodukterne synlige.
En lovgivning, som ifølge Morten Grønbæk også siger noget om, hvorfor andelen af rygere er faldet i den nyeste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil.
"Jeg tror, at sundhedspersonalet kan gøre en stor forskel for en persons motivation til et røgfrit liv."
Louise Thomsen, rådgiver i Røg- og Nikotinfrit Odense.
”Det der med at indskrænke mulighederne for, at blive eksponeret for tobakken, gør en kæmpe forskel,” uddyber han.
Men selvom en strammere rygelov kan have haft indvirkning på, at færre er begyndt at ryge, så er der stadig mange, som har svært ved at lægge cigaretterne på hylden.
”Det kræver enormt meget overskud og ressourcer at lykkes med sit rygestop, og derfor ser vi ofte en stor ulighed i, hvilke befolkningsgrupper som har nemmest ved at stoppe helt,” fortæller Morten Grønbæk.
Det første skridt er det sværeste
Louise Thomsen kan ikke pege på, om der skulle være en sammenhæng mellem det at være ressourcestærk og røgfri.
Dog oplever hun, at nogle af deltagerne på hendes forløb først har opdaget, at de kunne få gratis hjælp til at få styr på deres nikotinafhængighed efter et besøg hos lægen eller på sygehuset.
”Vi har et godt samarbejde med sygehuse og institutioner i kommunen, som er gode til at henvise borgere til os, hvis de for eksempel er blevet undersøgt for noget, som er relateret til deres rygning,” fortæller hun.
Og selvom det gode samarbejde giver flere deltagere på rygestopforløbene, er det generelt svært for folk at tage det første skridt mod et røgfrit liv.
”Jeg tror, at sundhedspersonalet kan gøre en stor forskel for en persons motivation til et røgfrit liv ved at spørge nysgerrigt ind til vedkommendes nikotinvaner,” siger Louise Thomsen og uddyber:
”Det kan være rigtig svært at tage det første skridt, men ved at indvie andre i ens tanker om afhængigheden kan man opleve følelsen af ikke at stå alene med det.”
