Heidi kæmpede for at betale for sin bolig – nu kæmper hun for at holde fast: Hvor meget skal en drøm koste?

Hvis du kommer til Nicolaj Christensen og siger, at du bare gerne vil have en lav rente, så giver han dig modspørgsmålet: Hvad vil du med den?

Det afdækker nemlig prioriteter og ønsker. Og så begynder vi at forholde os til vores liv – og vores økonomi. Vil du bruge mere tid med dine børn lige nu? Rejse inden de bliver store?

”Det giver en forståelse for, hvorfor man kæmper for en lavere rente. Drømmene i rigtig mange familier ligger i økonomien, og begrænsningerne i de drømme ligger også her.”

Og det er uanset økonomiens størrelse, understreger han.

”Nu har jeg lavet det her i 18 år, og en af de ting, vi alle sammen vender tilbage til er, at vores familie, børn og alt, der giver sammenhæng i hjertet. Det er tiden med familien, der betyder noget.”

Det er den, økonomien skal passe til. Ikke omvendt, mener han.

”Efterhånden ser jeg også hos FOAs faggrupper lønninger, som ligger mellem 30 og 35.000 kroner om måneden, så der er absolut noget at arbejde med.”

Nicolaj Christensen forholder sig til den dyreste post først, som regel boligen. Så den næstedyreste, den tredje dyreste og så videre. Så man hele tiden får stimuleret de steder, hvor mulighederne er størst.

”Hvis du bruger 80 procent på bolig, så bruger jeg ikke meget tid på at kigge på de sidste 20 procent, for jeg mener ikke, at der er særligt meget at komme efter der,” siger Nicolaj Christensen, der altså ville vente med at gå ind i mobilabonnementet, indtil han har undersøgt alle andre poster. For eksempel, om du har billån, leaser din bil, og om der er andre muligheder.

Det batter nemlig meget mere at se på en låneomlægning, der kan frigive 3.000 kroner, frem for at spare 30 kroner på mobilabonnementet.

Det betyder ikke, at vi ikke skal træffe fornuftige valg, prioritere rigtigt og lave planer for, hvor meget vi kan bruge på sjov og ballade.

”Jeg siger bare, at hvis du skærer take away kaffen væk, så kan du spare 40 kroner om ugen. Tillykke. Men det er jo ikke den, der for alvor slår huller i din beholdning. Mit råd vil være at skære den fra, hvis den ikke betyder noget. Men hvis den har værdi for dig, så tag dig den frihed. Og nyd den.”

Hvis vi vender tilbage til Heidi og inflationen, så mener Nicolaj Christensen ikke, at den må kunne ramme så hårdt, at der er brug for to jobs. Og hvis den gør det, så er det nødvendigt at se på andre dele af den samlede økonomi. Ikke på, om spegepølsen er steget fra 12 til 16 kroner.

”Jeg kender ikke den konkrete situation, men det, jeg ville se på og ville være nødt til at forstå er: Hvordan er indtægtsforholdene, hvordan er lånesammensætningen, hvor meget er boligen værd? Er der andre gældsposter eller prioriteringer i det budget, man har lagt, som ikke hænger sammen?”

Inflationen på cirka to procent, som vi ser nu, ligger i normalområdet. Derfor er det de andre elementer, der skal ses på. For eksempel om afdraget er for stort. Eller for dyrt.

”Det kan godt være, at det er rart at have en fast rente, for så ved du, hvad du skal betale også om 30 år, men når vi ser på realiteterne, så har de fleste kun deres lån i fem år, og det betyder, at mange betaler for en sikkerhed, de ikke bruger,” siger han og understreger, at det ikke er forbeholdt boligejere at lege med lånetyper, som godt halvdelen af FOAs medlemmer kan, da de er boligejere.  

”Det gælder også, hvis du ejer en andelsbolig, et sommerhus eller en kolonihave. Det er fuldstændig det samme. For så har du aktiveret en økonomi omkring noget, du ejer og har værdi.”

Igen vil Nicolaj Christensen spørge til, hvad du vil bruge gældfriheden til. Giver det mening at sidde meget hårdt i det for at afdrage, mens børnene er små?

”Mange vil svare, at de ved at være gældfri ikke længere betaler til et lån. Det vil sige, at de har flere penge til sig selv om måneden. Svaret her er altså flere penge.”

Næste spørgsmål er så, om man kan skaffe de penge på en anden måde end at være gældfri.

”For de fleste giver gældfrihed nemlig ikke økonomisk mening. Tværtimod går man glip af fradrag, og man får måske heller ikke mulighed for at låne i sin friværdi, når man er gået på pension, hvis man skulle få brug for penge på det tidspunkt,” siger han og opstiller følgende scenarie:

Du afdrager 6.000 kroner på dit lån hver måned for om 25 år at være gældfri og dermed spare 1,5 procent i rente. Hvis du nu i stedet investerede dem, kunne du få langt mere end 1,5 procent i rente og samtidig få fradrag for renterne på skattebilletten.

”Jeg siger ikke, vi ikke skal tænke os om. Jeg siger heller ikke, at vi bare skal gå ud og gældsætte os. Det ville jeg aldrig sige. Men jeg kan i hvert fald regne ud, at jeg over tid bliver rigere af at sætte mine penge i eksempelvis en investering, der giver syv procent i rente, frem for at spare 1,5 procent i rente på boliglånet.”

Ifølge Nicolaj Christensen skal man genbesøge sin økonomi jævnligt for at se, om den stadig passer til den livsfase, man befinder sig i. Om lånetypen stadig er den rigtige. Og om afdraget – eller afdragsfriheden - er det. For der er ikke brug for det samme, når børnene går i vuggestue, som når de er ude af skolefritidsordningen.  

Det gælder også, hvis man er på vej på pension, efterløn eller i fleksjob. Her er det vigtigt at få forholdene på plads, inden de rent faktisk træder i kraft.

”Mange synes, at renter, obligationer og lån er kedelige og svære at forstå, så jeg forstår godt, man lader stå til. Men det er vigtigt at forholde sig til. Mange, der har samme lån om 10 år har simpelthen ikke aktivt taget stilling til nye muligheder. Og det bør man.”