Han har fundet nøglen til det gode arbejdsliv: Vi skal bare gøre det ’godt nok’

”Set udefra virker det, som om nogen i årevis har forsøgt at stjæle folks faglighed ved at insistere på, at arbejdet skal kunne passe ind i faste skemaer, så arbejdsgiverne kan dække deres egen røv.”

De skarpe ord kommer fra forfatter Morten Münster, der i mange år har beskæftiget sig med, hvorfor vi gør, som vi gør – både i det private og det professionelle liv.

Han har et klart budskab til dig, der arbejder med mennesker:

Du skal stole på din egen faglighed og indimellem se stort på de regler, der er sat op for dit arbejde.

Forklaring følger.

Først skal vi forbi Morten Münsters nyeste bog, ’Afdelingen for magisk tænkning’, som udkom for nylig.

Afdelingen er ikke et sted på troldmandskolen Hogwarts, men derimod et sted inde i vores alle sammens hoveder. Og dermed er det også en tankegang, der gennemsyrer vores samfund.

Når vi bliver ramt af magisk tænkning, handler det ifølge Morten Münster om, at vi forestiller os, at vi kan udføre toppræstationer på alle niveauer.

Samtidig.

Vi kan følge et ambitiøst træningsprogram og komme i vores livs form, vi kan leve efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger til punkt og prikke, vi kan være alle vennernes bedste ven, en god mor/far/partner/søn/datter og ikke mindst en arbejdskraft, der løser alle opgaver perfekt ned i mindste detalje.

Alt det er der – naturligvis – ingen, som kan overkomme.

Vi ved det godt. Men vi glemmer det ikke desto mindre ofte.

Det går udover vores omgivelser, og selv og i værste fald vores helbred.

Skal stå mål med gevinsten

Derfor handler det om at få defineret, hvornår noget er ’godt nok’, mener Morten Münster.

For middelmådighed er ofte rigeligt, når det gælder sunde vaner, arbejdsopgaver og meget andet i livet – og gevinsten ved at gøre noget virkelig godt eller virkelig grundigt står slet ikke mål med gevinsten.

Tværtimod risikerer vi at knække halsen og forsømme en masse andet, der også betyder noget, for eksempel vores helbred.

”Man skal finde ud af, hvordan ’godt nok’ ser ud i hverdagen. Som jeg ser det, er det næsten en katastrofe, når man vil mere end at gøre det ’godt nok’ på en arbejdsplads,” siger han.

”Vi kan jo sagtens sidde og gejle hinanden op og blive enige om, at kun det bedste tæller. Men det er jo en gratis omgang, hvis der er syv andre projekter eller borgere, som ikke får den hjælp, de skal have.”

Han tilføjer, at man selvfølgelig altid kan forbedre tingene, hvis der er tid til overs. Men det er der bare sjældent i plejesektoren.

’Afdelingen for magisk tænkning’ handler også om et dansk sundhedsvæsen, der på én og samme tid aldrig har kunnet så meget, og aldrig har været så presset.

Problemet er ifølge Morten Münster, at vi kan udføre utroligt mange behandlinger, men samtidig er vi også blevet utroligt dårlige til at prioritere.

Det er naturligvis ikke den almindelige sosu-medarbejders ansvar, men det er en diskussion, alle kan være med til at starte, mener han.

”Jeg ville ønske, at man ude i plejeverdenen, hvor man oplever et pres, spurgte hinanden helt åbent, om noget bliver gjort, fordi vi har store hjerter, og fordi folk efterspørger det, men som vi i virkeligheden burde stoppe med at gøre, fordi det i bund og grund ikke gør en væsentlig forskel,” siger han.

Og så er vi tilbage ved, hvornår det giver mening at se lidt stort på de regler, der er forbundet med plejearbejdet – eller som Morten Münster siger: ”Husk, at du ved bedre.”

”Der er selvfølgelig nogle ting i plejen, som man ikke skal springe over. Og borgerne skal have det, de har krav på. Men dem, der er gode til at sætte deres personlige præg på tingene, det er også typisk dem, der har størst arbejdsglæde.”

Han uddyber:

”Hvis man for eksempel i hjemmeplejen har 20 minutter hvert sted – 15 minutter til støvsugning og 5 minutter til andre ting – kan det godt være, man skal gøre det hos én borger, men hos en anden er tiden måske givet bedre ud med 5 minutters støvsugning og så et kvarter med kaffe og en krammer.”

Nemmere sagt end gjort

Det er vigtigt for Morten Münster at understrege, at han ved, det er nemmere sagt end gjort – ikke mindst når man står udefra og kommenterer – men pointen er, at plejepersonalet ikke skal være bange for at stole på sin egen faglighed. Og det skal politikerne heller ikke.

”Politikere siger ofte, at de gerne vil give tillid. Indtil noget går galt. Så vil de jo gerne have regler, systemer og skemaer, så de – hvis der er en ældre, der ikke har fået sit bad – kan sige, at de ved præcis, hvem der ikke har sørget for det,” siger han.

”Frem for at sige: Ja, der er rådne æbler i alle systemer. Til gengæld kan folk være mere faglige og kreative, hvis vi giver det mere fri. Det giver større arbejdsglæde. Så daler sygefraværet. Og så opstår muligheden for, at vi får tårnhøje bundniveauer i plejen.”

Morten Münster siger, at han er helt tryg ved, at friheden ville blive forvaltet på den rigtige faglige måde, og så stiller han spørgsmålet:

Er det bedre at have en arbejdskraft, der følger reglerne til punkt og prikke i to år, hvorefter vedkommende brænder ud og må langtidssygemeldes, fremfor at have en person, der stoler på sin egen faglighed og ikke stiller urealistiske krav til sig selv – men til gengæld er i stand til at levere en god og givende indsats i 40 år?

”Jeg ville ønske, at vi blev bedre til at anerkende hinanden for at præstere på et stabilt bundniveau, og at der ikke gik så meget OL-mentalitet i det hele,” siger han.

”Faktisk er det ekstraordinære efterhånden, når nogen formår at skabe et arbejdsliv, der er så bæredygtigt, at de bliver i det i mange år og stadigvæk er noget for andre.”