Han er ekspert i at tale om døden: Her er hans bedste råd til den svære samtale
Det er ikke altid nemt at tale om døden – men det er vigtigt. Her får du konkrete råd til, hvordan du som sundhedspersonale kan tage hul på emnet.
11. april
Døden er en naturlig del af livet. Alligevel kan det være svært at finde de rette ord, når vi skal tale om den.
Derfor skal endnu flere sundhedsmedarbejdere klædes på til at tage snakken, mener Ove Gaardboe, der er overlæge og chefkonsulent hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
“Hvis de ældre og syge skal have indflydelse på deres sidste levetid, skal ønskerne jo siges højt. Det skal vi hjælpe dem med,” siger overlægen.
Samtalen er med til at sikre en værdig sidste tid for borgerne, men den har også en anden fordel.
I første omgang er det selvfølgelig vigtigt at sørge for, at borgeren forstår, hvorfor samtalen er vigtig
Ove Gaardboe, overlæge og chefkonsulent hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Ved at åbne op for snakken i god tid, er du velforberedt, når borgerens sidste tid kommer. Eksempelvis hvis borgerne gerne vil behandles eller dø hjemme.
Men hvordan tager du bedst hul på snakken? Og hvad er vigtigt at få med?
I guiden herunder kommer Ove Gaardboe med sine bedste råd til, hvordan du kan gå til emnet med omsorg og overskud.
1. Kom godt i gang
Som en start er det vigtigt, at du sikrer dig, at borgeren - og eventuelt de pårørende - ved, hvad samtalen skal handle om.
Sæt så god tid af som muligt, stil åbne spørgsmål og husk at lytte.
Der er mange måder at føre dialogen på. Mærk efter, hvad du selv hviler bedst i.
“Rækkefølgen er ikke så vigtig. Så længe du er tryg i det og ved nogenlunde, hvad I skal omkring, bliver det også en bedre snak for borgeren,” siger Ove Gaardboe.
Har du brug for råd til, hvordan du skal tage hul på emnet? Find forslag til spørgsmål i samtaleguiden i boksen herunder.
🗣️ Samtaleguide - eksempler på spørgsmål, du kan stille 🗣️
• ”Det er vigtigt for os at respektere dine behov og ønsker i forhold til den sidste tid, så derfor har vi brug for at tale med dig om dem.”
• ”Har du nogle bekymringer om den sidste tid?”
• ”Har du nogle ønsker i forhold til den sidste tid, som du vil fortælle om? Det kan både være stort og småt.”
• ”Har du talt med dine pårørende om, hvad du har af ønsker?”
• ”Har du et livstestamente eller et behandlingstestamente?”
• ”Som sundhedspersonale er vi forpligtet til at gå i gang med genoplivningsforsøg, hvis ikke andet er aftalt. Hvad tænker du om det?”
• ”Ved du, at du selv - hvis du er over 60 år - kan gå ind på sundhed.dk og krydse af, at du ikke ønsker genoplivning ved hjertestop?”
• ”Har du gjort dig nogle tanker omkring selve døden?”
• ”Har du tænkt over, hvor du gerne vil dø henne?”
• ”Er der nogle, som du ønsker at have omkring dig når du dør? For eksempel bestemte pårørende, en præst eller en våger?”
• ”Har du nogle ønsker til, hvad der skal ske efter døden? For eksempel ønsker til tøj, salmer eller andet?”
2. Hvad skal med?
Hvis du har brug for det, kan du støtte dig op ad dokumentet ‘Min Sidste Vilje’. Her er der en masse spørgsmål, hvor borgeren skal tage stilling til sin sidste tid.
“Der er stor forskel på, hvor mange ønsker de ældre har. Nogle vil have særlige salmer til begravelsen og ved præcis, hvilket tøj de skal have på. Andre har lidt færre holdninger,” siger overlægen.
Det er også vigtigt at tale om genoplivning og livsforlængende behandling. Men husk, at borgeren ikke selv kan bestemme alt. En del af de medicinske afgørelser vil være op til en læge.
3. Hvis samtalen bliver svær
Det er forskelligt, hvordan folk har det med at tale om døden, og for nogle kan det være svært. Hvis du møder en borger, som synes, at det er en grænseoverskridende snak, er der flere ting, du kan gøre:
“I første omgang er det selvfølgelig vigtigt at sørge for, at borgerne forstår, hvorfor det er vigtigt. At det er deres mulighed for at sætte præg på den sidste tid,” siger Ove Gaardboe.
Det kan også være nødvendigt at gemme samtalen til senere.
Sig for eksempel: “Nu kan jeg mærke, at du bliver meget berørt. Det kan jeg sagtens forstå. Det kan godt være svært at forholde sig til. Skal vi ikke lade den ligge for nu? Så kan du tænke lidt over det.”
Det er heller ikke alle, der har lyst til at tale om deres sidste tid, og det er også helt okay, understreger overlægen.
4. Den gode afslutning
Når samtalen er ved at nå sin ende, er det selvfølgelig vigtigt at gøre borgeren tryg i, at du tager tingene videre.
Få skrevet ønskerne ned og sørg for at kontakte de relevante mennesker som eksempelvis en læge, hvis der er ønsker til behandlingen.
Vær i det hele taget opmærksom på, at snakken ofte skal følges op af en lægesamtale med borgeren.
Det er også vigtigt at huske, at samtalen ikke behøver at komme rundt om alle emnerne med samme. Sommetider har den også bare til formål at sætte tankerne i gang hos den ældre.
5. Den uventede samtale
Samtalen kan også opstå uventet, hvis borgeren selv bringer det op. Måske er du ved at bade fru Petersen, som pludselig siger: “Der er da snart heller ikke nogen grund til at vaske mig længere.”
Her er det vigtigt at gå nysgerrigt til udmeldingen frem for at tale udenom ved at forsøge at muntre den ældre op, forklarer Ove Gaardbo.
“Man kan jo godt få lyst til at sige: “Sikke noget pjat. Det skal nok gå.” Men ofte er det en håndsrækning fra borgeren til at tale om den sidste tid. Og her er det vigtigt at lytte,” siger han.
Sommetider kan tiden dog være knap, og det kan være svært at finde tid til den uventede samtale.
Sig for eksempel: Det er en rigtig vigtig snak, vi har taget hul på her. Jeg er desværre nødt til at tage videre til den næste, som venter på mig. Men lad os tale videre, næste gang jeg kommer forbi.
“Det er det muliges kunst, og det er okay at sparke den til hjørne for en stund. Men man må ikke sparke den helt ud af banen,” siger Ove Gaardboe.
