Flere og flere bliver diagnosticeret med ADHD: Her får du svar på de største myter om diagnosen

Da Anne Kjems Phillipsen blev uddannet læge i 2002, havde hun aldrig hørt om ADHD hos voksne. Dengang var opfattelsen, at det kun fandtes hos drengebørn, som ikke kunne sidde stille. I dag er der dog en helt anden opfattelse af diagnosen.

”Det er ikke rigtigt, at alle får en ADHD-diagnose. Man anslår af omkring fem procent af befolkningen har det, og omkring to procent har allerede fået stillet diagnosen. Der er altså stadig rigtig mange mennesker, som går ubehandlet rundt, og mange af dem er allerede på venteliste til at blive udredt,” fortæller hun.

Det er altså rigtigt, at flere får stillet diagnosen end tidligere, men det er ikke fordi, at flere har det. ADHD skyldes en medfødt neurologisk forstyrrelse i hjernen, som styrer éns evner til blandt andet at være koncentreret, eftertænksom og rolig.

Det kan derfor heller ikke betegnes som en psykisk sygdom, som nogen måske ville tro. 

 ”Vores samfund har ændret sig, og der er kommet flere krav og stimuli i vores hverdag. Det betyder at rigtig mange ADHD-patienter har gået udiagnosticeret rundt, fordi deres symptomer ikke har påvirket dem i sådan en grad, som den gør nu,” fortæller hun.

ADHD-patienter kan have svært ved at huske, hvor de lige har lagt deres nøgler, eller de kan zone helt ud i samtaler. Men det betyder ikke, at de er uintelligente.

”Folk med ADHD har i gennemsnit en begavelse inden for normalområdet. Man kan dermed ikke tale om, at de skulle være ubegavede,” fortæller Anne Kjems Phillipsen.

 Hun fortæller også, at det er en udbredt misforståelse, at nogen tror, at folk med ADHD ikke kan koncentrere sig. Det kan de sagtens, men de kan bare ikke altid vælge, hvad der får deres fokus.

 ”Mange kan have svært ved at dele deres opmærksomhed og samle sig selv op, hvis de bliver afbrudt i en opgave. Det kan være, at man sidder på et kontor, og nogen kommer ind og begynder at tale – så bliver det lige pludselig fokuspunktet i stedet for den opgave, som skal løses,” siger hun.

Noget af det, som har gjort Anne Kjems Phillipsen særligt interesseret i at hjælpe ADHD-patienter, er, hvordan små ændringer kan gøre, at de får det bedre. En af de ting, som kan gøre en stor forskel, er medicin.

Hun har haft mange patienter, som har haft svært ved at finde fodfæste i livet. Det kan være, at de har svært ved at gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. Her har hun oplevet, hvordan medicinen kan gøre en kæmpe forskel for deres liv.

 ”Medicinen fungerer ved at sætte sig på nogle receptorer i hjernen og derved mindske effekten af forskellige ADHD-symptomer. For eksempel regulerer den effekten af stress- og glædeshormoner,” fortæller Anne Kjems Phillipsen.

 Effekten, som nogle oplever, er, at få mere ro og mindre tankemylder. Medicinen skal ikke ses som en kur, men mere som noget der kan bane vejen for, at man kan fungere i hverdagen.

 Det er rigtigt, at mange med ADHD også har andre diagnoser - faktisk anslås det at være tilfældet for 85 procent. Og det er faktisk endnu mere hyppigt for dem, som bliver diagnosticeret senere i livet.

 ”Det er en stor belastning at have ubehandlet ADHD. Hjernen er konstant på overarbejde, og de mest almindelige følgesygdomme, som jeg ser, er, depression, angst, overspisning, misbrug eller søvnforstyrrelse,” fortæller Anne Kjems Phillipsen.

 Hun ser det derfor ikke negativt, at flere får diagnosen. Det kan nemlig gøre, at rigtig mange får den fornødne hjælp, før deres symptomer forværres, eller de udvikler følgesygdomme. Og så er det jo også et udtryk for, at vi som samfund har fået mere fokus på mental trivsel.

“Jeg har haft rigtig mange patienter, som konstant skifter job, bliver fyret eller går og er utilfredse. Deres helbred er dårligt på grund af misbrug, de har flere sygdomme eller depressioner. Problemerne kan hobe sig op, når man ikke er behandlet for sin ADHD,” fortæller hun.

Dog understreger hun, at man sagtens kan være ganske velfungerende selvom man har ADHD. Nogen har ikke brug for medicin eller terapi. Diagnosen viser sig meget forskelligt i folk. 

 “ADHD handler ikke bare om mennesker med krudt i røven. Nogle føler uroen indeni, andre viser den ved at være hyperaktive, og så er der dem, som ikke mærker meget til det. Det er meget individuelt.”

Igennem sit arbejde som psykiater har Anne Kjems Phillipsen behandlet alle slags mennesker med ADHD – alt fra folk med store direktørstillinger til pædagogen eller kunstneren.

”En af fordelene ved at have ADHD er, at du kan have en drivkraft, som ingen andre. Det er kvalitet som de fleste arbejdspladser ville sætte pris på i en medarbejder,” fortæller hun.

 På trods af dette, har Anne Kjems Phillipsen haft flere patienter, som er blevet fyret, efter at det er kommet frem, at de har diagnosen. Og langt hen ad vejen skyldes det, at der kan være mange fordomme forbundet med at have en diagnose.

 ”Hvis arbejdspladserne formår at opsætte de rigtige rammer for medarbejdere, som har ADHD, så får de simpelthen verdens bedste medarbejdere. Den fleksibilitet skal der være meget mere af,” fortæller hun.