Find balancen: Sådan slipper du arbejdet og håndterer omsorgstræthed
Omsorgstræthed rammer mange i omsorgsfagene. En ekspert giver dig råd til at undgå, at det følger med hjem.
22. januar
En borger der ringer på nødknappen, mens du giver en anden medicin.
To børn er kommet op at slås på legepladsen, og du skal skille dem ad.
Dagens sygemelding gør, at du skal løbe stærkere, fordi ingen andre kan dække din kollegas vagt.
Som ansat i et omsorgsfag er det ikke så mærkeligt, at du nogle gange er omsorgstræt, når du går hjem fra arbejde. Faktisk svarer fire ud af fem FOA-medlemmer i en undersøgelse, at de altid, ofte eller sommetider oplever, at arbejdet tager så meget energi, at det påvirker privatlivet.
Cand.pæd. i pædagogisk psykologi, forfatter og foredragsholder om blandt andet omsorgstræthed, Anne-Mette Sohn, har mærket det på egen krop. Hun giver dig derfor råd til, hvordan du balancerer omsorg på arbejdet og i privatlivet, uden at brænde ud.
-
1
Giv slip på dit arbejde i fem minutter
Inden du træder i cykelpedalerne efter en hektisk arbejdsdag eller trykker på speederen i bilen, så giv dig selv lov til at slippe arbejdet i bare fem minutter. Her skal du bare fokusere på at trække vejret og mentalt give slip på arbejdet. Hvis du har mulighed for det, så råder Anne-Mette Sohn dig til at skrive dagbog:
”Skriv de ting ned som fylder eller indtal en lydbesked på din telefon. Det vigtigste er, at man får det ud af sit system og giver slip på sit arbejde. Hvis man har en god kollega, så aftal at være hinandens ”ventilations-makkere”, hvor man kan få lov til at aflaste, det der fylder.”
-
2
Fortæl hvad du har brug for
Måske du løb ekstra stærkt i dag på grund af en sygemelding, eller du har haft et barn i vuggestuen, som bare ikke var til at trøste. Uanset hvad årsagen er, så råder Anne-Mette Sohn dig til at tale højt om det.
Det kan for eksempel være ved at sende en besked til din partner om, at du gerne vil have et kram eller brug for at ligge i et kvarter.
”Det er vigtigt, at du ved, hvad der skal til, før du kan være noget for andre. Vær derfor ikke bange for at stille krav til dine omgivelser”, siger hun.
-
3
Find ud af hvad der giver dig energi
Det kan være, at du oplever, at arbejdet stadig sidder i dig, når du kommer hjem. Måske du er frustreret på din partner, overvældet af dine børn eller har svært ved at overskue hverdagens gøremål.
Fra Anne-Mette Sohn lyder det, at det er helt normalt. Når overskuddet er tilbage, så lav en liste over, hvad der giver dig energi, og hvad der tapper den.
”Tænk over, hvad der giver dig energi, og om der er mulighed for at gøre mere af netop det. Hvis du samtidig skriver ned, hvad der dræner dig, er du også mere opmærksom på, hvad du kan prøve at undgå fremover”, fortæller hun.
-
4
Tilgiv dig selv
Det kan godt være, at overskuddet ikke var til andet end rugbrødsmadder til aftensmad, eller at du ikke lige fik støvsuget stuen. Men når du ikke lever op til dine egne forventninger, er det vigtigt, at du kan tilgive dig selv:
”Forestil dig at tale til en treårig på samme måde, som du taler til dig selv. Ville du sige til dem, at de var uduelige? At de skulle tage sig sammen? Sig til dig selv: Jeg har gjort det, jeg kunne i dag, og det er godt nok. Nu skal jeg give slip og være noget for min familie,” afslutter hun.
-
5
Vær åben overfor kollegaerne
Hvis du finder det svært og grænseoverskridende at dele dine bekymringer om for eksempel omsorgstræthed med kollegaerne, så råder Anne-Mette Sohn dig til at være modig. Det kan nemlig fjerne noget af tyngden fra skuldrene at dele sine problemer med andre:
”Hvis vi vil ændre, hvordan vi har det derhjemme, må vi også kigge på vores arbejdsplads. Ved at sige det højt til en eller flere kollegaer, så kan I også ændre på noget. Det er vigtigt, at man tager fat i problemet, inden det vokser sig større, og man ender med at brænde ud i sit fag”, uddyber hun.
Er du i tvivl om det, du mærker, er tegn på omsorgstræthed eller forråelse? Fagbladet FOA har tidligere skrevet om, hvordan man genkender det hos sig selv eller sin arbejdsplads.
Anne-Mette Sohn har også udarbejdet en forebyggelsesliste:
Sæt mentale krydser
-
Pas på kroppen med mad, søvn og motion.
-
Pause, og bevidsthed om overgang fra arbejde til privatliv.
-
Vær en god kollega (meld dig ud af sladderklubben og klagekoret).
-
Grin og fokuser på det lette og det sjove.
-
Bed nogen om at lytte.
-
Sæt tydelige grænser.
