Er du ordblind og har mistet modet?Der er hjælp at hente
Det kan være svært at indrømme, at man har vanskeligt ved at læse eller skrive - og endnu sværere at bede om hjælp. Gør det alligevel, mener ordblindeekspert Marie Wolter Bertelsen. Det kan ændre dit liv.
31. januar
Husk, at du kan få denne artikel læst højt.
Beder du ofte kolleger om hjælp, når du skal skrive og dokumentere? Undgår du at læse eller læser du nogle gange tingene forkert? Og har du sagt nej til et lederjob, undgået uddannelse, forfremmelser eller muligheder i dit arbejdsliv, fordi du ikke læser og skriver perfekt?
Du er ikke alene. Omkring 600.000 danskere har vanskeligheder ved at læse og skrive– og op imod halvdelen af FOAs medlemmer er i denne målgruppe.
Og ordblindhed fører tit til nederlag i uddannelsessystemet, så konsekvensen ofte bliver skamfulde tanker om egne evner, lyder det fra ordblindeekspert Marie Wolter Bertelsen, der er med i dette webinar for FOAs medlemmer.
”Der er en masse hjælp at hente, det er gratis, nemt og virkelig noget, der virker. Men lige som det kan være svært at begynde til fitness, er det sindssygt svært for mange at tage imod hjælpen,” siger Marie Wolter Bertelsen, der opfordrer til at gøre netop det. At sige det højt.
”Der er meget, der blokerer og som gør, at mange hverken tør eller orker at gå i gang. Men de, der har taget imod hjælpen, bliver simpelthen så glade og lettede.”
Marie Wolter Bertelsen giver her sine bedste råd til at komme i gang.
-
1
1. Begynd med spørgsmålet: Har jeg et problem?
De fleste ved godt, hvis de har vanskeligheder. Ikke nødvendigvis, at de har ordblindhed – som i øvrigt udtrykker sig lige så forskelligt, som vi er forskellige som mennesker. Men mange ved ofte godt, når man har læse- og skrivevanskeligheder. Lige som mange har en fornemmelse af, at det påvirker dem i arbejdslivet.
”Mange skjuler det lidt. Både over for sig selv og andre. Det er skamfuldt, fordi mange kobler det med, at man ikke er god til sit arbejde. De er simpelthen bange for ikke at fremstå dygtige, og mange er bekymrede for, hvad andre vil sige,” siger Marie Wolter Bertelsen og understreger:
Man kan sagtens kan være en superdygtig medarbejder, god kollega og have de bedste kompetencer. Det har ingen kobling til læse- og skrivefagligheden. Så man kæmper altså både med de fordomme, andre måske har, men også de fordomme, mange har om sig selv.
Et første skridt kan være, at undersøge, om det vil hjælpe dig at få undersøgt dine læse- og skrivefærdigheder nærmere. Klik ind på linket her - det er gratis og helt anonymt. Og dine oplysninger bliver ikke gemt nogen steder.
Du kan også lære mere på www.ordblinde.dk.
-
2
2. Næste skridt: Beslut dig for at gøre noget ved det
Skridtet fra at vide, at der er udfordringer, til at man går videre til sin arbejdsgiver, booker en samtale med en uddannelseskonsulent og i sidste ende tilmelde sig et kursus, er for mange enormt stort.
”Det her er næsten det sværeste. For selv om man har ondt i ryggen og godt ved, at man har brug for træning, er det jo ikke det samme som at man får flyttet sig ned i centeret. Også på grund af, at der tit er negative erfaringer med undervisning,” siger Marie Wolter Bertelsen.
”Det vil nok kunne gøre beslutningen lettere, hvis man ved, vi i dag kan gøre meget mere for ordblinde end man kunne før i tiden.”
-
3
3. Det er ikke folkeskolen om igen
Mange får ondt i maven, ja, det er næsten en slags undervisningsfobi. Og det er svært, når kuren mod fobien er mere af det, man hader. Nemlig undervisning.
Derfor er det supervigtigt at understrege, at det der sker, når du modtager undervisning, fordi du er ordblind, intet har med folkeskolen at gøre. Undervisningen, som er en gratis rettighed, tilrettelægges og skræddersyes til den enkelte, og du bliver selv spurgt til, hvad du har brug for og hvad der kunne hjælpe.
”Det er ikke et kursus, hvor du skal lære at læse og skrive på den gammeldags måde. Det er heller ikke danskundervisning eller et fastlagt kursus. Du lægger en plan med din underviser og den skal pege hen mod de ting i din dagligdag, som du gerne vil have løst,” siger Marie Wolter Bertelsen.
Du vælger selv, om du har lyst til at sige det til nogen. Du kan enten gå på private hold om aftenen, eller du kan vælge at involvere din arbejdsgiver og lave aftaler om at gå til timer i arbejdstiden med lønkompensation.
-
4
4. Sproghjælp er it-hjælp
Ordblindhed kan ikke fikses. Men man kan lære at læse og skrive på en smartere måde, så man klarer sine arbejdsopgave og slipper for alle de strategier, mange ordblinde har indlært for at undgå læsning og skrivning. For eksempel at overlade skriveriet til andre eller konstant at bruge de samme ord og sætninger, for dem er man sikker på.
Mange gange er løsningen at lære it-programmer at kende.
”Meget af undervisningen handler netop om it. At lære programmer at kende, som for eksempel overfører dikteret tekst ind i dokumentationsprogrammet, så det også overholder gdpr-reglerne,” understreger Marie Wolter Bertelsen.
-
5
5. Byd identitetsskiftet velkommen
At kaste sig ud i at gøre noget ved sine vanskeligheder kan godt påvirke ens identitet.
”Mange har igennem et helt liv sagt til sig selv: ’Jeg er sådan en, der ikke kan tage en efteruddannelse eller skrive dokumentation. Det betyder, at vores fortællinger om os selv skal udfordres,” siger Marie Wolter Bertelsen.
Og det bliver de, hvis man tager imod tilbuddet, lyder hendes erfaring.
”Det er ret vildt, hvor hurtigt det kan gå,” siger Marie Wolter Bertelsen, der har oplevet kursister, der i starten har krøbet langs med panelerne og efter et halvt år gik derfra med rank ryg med planer om at skrive en bog.Det giver selvstændighed og ligeværdsfølelse.
