"Dybt bekymrende":Faglærte og ufaglærte betaler den højeste pris for stigende pensionsalder

Der er forskel på, hvilke arbejdsgrupper der i størst grad mærker konsekvenserne af, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet.

Særligt de ufaglærte og faglærte har betalt prisen for de senere års reformer og stigende pensionsalder. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Siden 2014 er ufaglærte og faglærtes typiske tilbagetrækningsalder steget med mellem 2,6 og 2,7 år. 

Til sammenligning er akademikernes i samme periode kun steget med 0,9 år.  

“Vi kan se, at regningen for tilbagetrækningsreformerne rammer skævt mellem de her grupper,” siger Sune Caspersen, der er chefanalytiker ved AE.

Hvad skyldes det?

I de senere år er der sket flere forskellige ændringer, når vi taler om muligheden for tilbagetrækning. Både folkepensions- og efterlønsalderen er blevet hævet, mens efterlønsperioden er blevet forkortet. 

Det er altså blevet sværere at forlade arbejdsmarkedet tidligere, og det har især ramt de faglærte og ufaglærte, siger Sune Caspersen:  

“Det er en gruppe, der i høj grad har trukket sig tilbage med efterlønnen, fordi mange har været tidligt ude på arbejdsmarkedet, og det har været svært at holde hele vejen til folkepensionen.”

En anden ting, der kan påvirke tilbagetrækningsalderen, er arbejdsmiljø. 

Mange arbejdspladser er blevet bedre til at holde længere på medarbejderne - eksempelvis ved at sørge for seniorvenlige tiltag, fortæller Jeevitha Yogachandiran Qvist, der er lektor på Aalborg Universitet og forsker i seniorers arbejdsliv og tilbagetrækning.

Men det er sjældent de arbejdspladser med en stor andel af faglærte og ufaglærte, der skiller sig positivt ud - tværtimod. 

“Faktisk er det de arbejdspladser, der i forvejen er fleksible og gør meget for seniorerne, der er blevet endnu bedre. Og det er ofte de steder, hvor akademikerne arbejder," siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

Derfor mener hun også, at det i højere grad er de forringede muligheder for tilbagetrækning, der er skyld i, at faglærte og ufaglærte forlader arbejdsmarkedet senere.

“Vi kan ikke blive ved med at presse citronen”

Den nye analyse vækker “dyb bekymring” hos fagpolitisk ordfører i FOA Maria Klingsholm. 

Hun peger på, at faglærte og ufaglærte ofte begynder deres arbejdsliv lang tid før akademikerne. Samtidig understreger hun, at mange af FOAs medlemmer med tiden bliver både fysisk og psykisk nedslidte, fordi deres arbejdsvilkår er "enormt presset”. 

“Hvis de skal arbejde mere i den anden ende, så er det jo for mange en forringelse af livskvaliteten. De risikerer at se ind i et otium med skavanker og smerter efter et hårdt arbejdsliv,” siger Maria Klingsholm. 

Selv foreslår den fagpolitiske ordfører, at politikerne bør kigge ind i en differentieret pensionsalder alt efter branche. Noget skal der i hvert fald ske, lyder det: 

“Vi kan ikke blive ved med at presse citronen,” siger hun og fortsætter: 

“Vi er simpelthen nødt til at sikre en værdig tilbagetrækning og alderdom for de mennesker, som har betalt deres skat og knoklet på arbejdsmarkedet i så mange år.”