Du er ikke alene: Sådan ser danskernes hurtige madvaner ud

Rugbrød med pålæg. Kan det næsten blive mere dansk?

I hvert fald indtager rugbrødsmaden for fjerde år i træk førstepladsen, hvad angår de mest spiste aftensmåltider i Danmark.

Det konkluderer den netop udkomne rapport fra Madkulturen, der på 10. år følger udviklingen i de danske madvaner.

Rapporten udkommer årligt og skifter mellem at have ’råvarer’, ’måltidet’ og ’madlavningen’ som fokus. I år handler den om ’madlavningen’ – for fjerde gang siden 2015. Og i år har der været et særligt fokus på den grønne omstilling i køkkenet, hvorfor kok, madformidler og kogebogsforfatter Nikolaj Kirk var en af to gæster i Madkulturens webinar, der blev afholdt tirsdag.

Men inden vi når dertil, kommer der en hurtig overflyvning over de danske madvaner anno 2025.

Alt er stort set, som det plejer

Top fem over de mest spiste aftensmåltider ser nogenlunde ens ud over de seneste fire år. Rugbrød med pålæg spises af flest, mens det i år er pizza, sandwich, kylling med tilbehør og lasagne eller pasta med kødsovs, der følger lige i hælene.

Syv procent af befolkningen spiser rugbrød med pålæg på en almindelig aften. For forfølgerne hedder det seks procent til dem hver. Det vil sige, at godt en tredjedel af danskerne spiser én af de fem nævnte retter på en almindelig aften.

Sandwich og toasts har sneget sig ind i top fem, men ellers ser de fem mest populære aftensmåltider ens ud over de seneste fire år.

Lige knap otte ud af 10 svarer, at de dagen forinden havde lavet en ret, som de har lavet mange gange før.

Desuden er kødforbruget stabilt, hvor cirka 75 procent af alle aftensmåltider indeholder kød – det fuldstændigt samme som de foregående 10 år.

Og der er heller ingen forandringer i mængden af tid, vi bruger på madlavning. Hver tredje bruger under 15 minutter på at lave et aftensmåltid, mens fire ud af 10 bruger mellem 15 og 30 minutter. Det vil sige, at 70 procent af måltider laves på under en halv time.

Kvinder er mest i køkkenet

Selvom de klassiske kønsroller i stigende grad udviskes, viser rapporten, at det stadig mest er kvinderne, der både beslutter menuen og står i køkkenet derhjemme.

Tre ud af fire kvinder er med til at beslutte menuen, mens det kun er seks ud af 10 mænd. Til gengæld er seks ud 10 kvinder med til at lave maden, mens det for mændene kun er under halvdelen.

Kvinder i børnefamilier trækker også et større læs end mændene.

For eksempel svarer to ud af tre kvinder i børnefamilier, at de står for mere end halvdelen af al madlavning – inklusive madpakker til børnene. Det gælder for kun fire ud af 10 mænd.

Samtidig svarer seks procent af mændene, at de slet ingen mad laver. For kvinderne er det kun to procent.

Folk mangler hjælp til det grønne

Og nu tilbage til det med det grønne. En tredjedel svarer, at de har svært ved at lave velsmagende mad uden kød. Og som nævnt har andelen af aftensmåltider med kød ikke ændret sig i de 10 år, Madkulturen har eksisteret. Der findes dog måske et mørketal.

For rapporten kan ikke sige noget om mængden af kød i de enkelte måltider. Og netop mængden af kød er noget, som kok, madformidler og kogebogsforfatter Nikolaj Kirk taler om.

I paneldebatten efter fremlæggelsen af rapporten siger han, at når han er rundt i landet, skriger forældre om hjælp til grøntsager. De kan godt finde ud af at lave mad med kød, men har svært ved grøntsagerne, siger han:

”Alle siger, de gerne vil spise flere grøntsager, men ingen gider at være vegetarer. Så måske skal vi lave et andet sprog for det. Det behøver ikke være ’småt kød’, men altså et sprog, der taler i retning af at sænke det animalske en smule. Et godt og venligt sprog om det grønne.”

Har svært ved at finde på vegetarretter

Knap hvert femte aftensmåltid er vegetarisk. Af al den vegetariske mad, folk spiser til aften, fører rugbrød med pålæg med 17 procent. Sandwich ligger nummer to, mejeriprodukter som koldskål og yoghurt fire. Det svarer til, at hvert tredje vegetariske aftensmåltid enten er rugbrød, sandwich eller et mejeriprodukt.

Det stemmer fint overens med, at halvdelen svarer, at de ikke er komfortable med at lave vegetarretter. Igen peger Nikolaj Kirk på, at der mangler et andet sprog, som medierne bør løfte.

”Jeg savner, at vores public service-kanaler laver et grøntsagsprogram. Et Tv-program om det, vi spiser i hverdagen,” siger Nikolaj Kirk, der selv igennem 16 sæsoner har haft succes med DR-programmet ’Nak & Æd’.