Dilemmaklubben diskuterer: Er Chris sippet, fordi han ikke kan klare borgerens kæderygning?
En borger, der ryger fra morgen til aften, gør at Chris får kvalme som hænger ved i flere timer bagefter. Nu spørger han panelet i Dilemmaklubben med Malin, hvad han skal gøre ved det.
05. juni
Røg i huden, røg i håret, røg i lunger, tøj og svælg. Når Chris har været inde hos sin borger, der kæderyger fra han står op om morgenen, til han går i seng om aftenen, får det Chris til at føle sig så syg, at han er nødt til at sige stop.
Det fortæller han i podcasten Dilemmaklubben med Malin.
1:12
”Jeg får det så skidt af at komme ind til ham. Jeg får kvalme, får lyst til at kaste op, bliver svimmel, og jeg har flere gange oplevet, at jeg havde det skidt i flere timer efter,” siger Chris, der dog har en betænkelighed: At han føler sig alt for sippet.
”Min grænse går et sted, min kollegas går et helt andet sted. Har jeg lov til at sige fra, fordi jeg føler ubehag?”
Jeg tror ikke, man skal være så bange for at sætte grænser, selv om han er psykisk udfordret.
Klaus Søndergaard Hansen, brandmand og paneldeltager
Nej, svarer Dilemmaklubbens panel enstemmigt. Han behøver ikke have den samme grænse som kollegaen. Men vi må acceptere, at det er borgerens livskvalitet at ryge, mener Maja Rasmussen, der er social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Faaborg, der selv løser det ved at bede borgeren om at åbne vinduer og lade vinduerne stå åbne under besøgene.
Og så alligevel
”Det kan godt være, de synes, det er trælst, men vi må gerne sig fra,” siger Maja Rasmussen.
Og hvad en anden kollega gør er vedkommendes problem, mener også Klaus Søndergaard Hansen, der er brandmand, der i virkeligheden synes, Chris har løst sit problem.
Men er han sippet?
”Nej, og så alligevel,” griner Klaus Søndergaard Hansen.
Løsningen har været, at der er kommet luftrenser på og vinduet bliver åbnet en halv time, før Chris hjælper ham med aftenrutinen. Men det har været en svær øvelse at varsle og tale med borgeren om fornuften i de åbne vinduer, lyder det fra Chris.
”Han har ønsket luftforureneren langt væk,” lyder det fra Chris.
”Jeg tror ikke, man skal være så bange for at sætte grænser, også selv om borgeren kan være psykisk udfordret,” mener Klaus Søndergaard Hansen.
Tyggegummi og menthol
Tanken om, at Chris skal have den samme tolerance som kollegaen, er omsonst, mener Louise Brandstrup, der er pædagogmedhjælper.
”For det er han jo ikke, så det kan han godt parkere,” siger hun.
Panelet har dog sine egne tricks, når de kommer ud til borgere, hvor det lugter.
”Menthol under næsen, ” siger Maja Rasmussen.
”Tygegummi,” lyder det fra Louise Brandstrup.
Husk
Hvis du selv har et dilemma, du gerne vil høre panelets bud på, så skriv til dilemma@foa.dk. Vi hjælper med at formulere det og du behøver ikke at stå frem ved navn.
Og husk, hvis du ikke allerede gør, det så abonner på vores podcast hos din foretrukne podcasttjeneste, f.eks. Spotify elle Apple Podcasts .
