Det må ikke ske igen: Beredskaber efterlyser plan efter Børsen-brand

Et flertal af danskerne mener ikke, at oprustningen af forsvaret må gå ud over velfærden. Og formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christensen, er enig. Det sagde han i et interview med Berlingske tirsdag.

Han er bange for, at regningen ender hos lønmodtagerne – blandt andet fordi borgerlige partier taler om at sænke selskabsskatten.

”Vores selskabsskat er ikke høj sammenlignet med andre lande. Og vores konkurrenceevne er også afhængig af at have et velfungerende velfærdssamfund, for hvis vi ikke kan få vores børn passet og vores ældre plejet, så kan vi ikke gå på arbejde,« siger Morten Skov Christensen.

Tænketanken Cepos vurderede i denne uge, at den danske økonomi ser så sund ud, at der i 2040 vil være råd til både at øge Danmarks forsvarsudgifter til 3,7 procent og at lade pengene følge med, når der bliver flere ældre.

4.030 danskere anmeldte i 2023 en erhvervssygdom, som var stressrelateret – og mere end 3.000 af dem var kvinder.

Det er det højeste antal, siden Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd begyndte at opgøre tallene i 2010.

Stressforsker Pernille Steen Pedersen fra CBS peger på, at den markante overvægt af kvinder blandt de stressramte ikke alene skyldes, at flere kvinder arbejder i omsorgsfag. Ifølge hende har det øgede fokus på mangel på hænder og store krav i netop omsorgsbranchen ført til mange sygemeldinger. Samtidig frygter hun, at mænd i højere grad undlader at anmelde stress.

”Vi lever i et samfund, hvor mænd generelt har sværere ved at anerkende, at de har brug for hjælp. Stress er stadig utroligt tabubelagt. Selvom vi ser flere mænd, der tør åbne op, er vi stadig langt fra den måde, kvinder håndterer sårbare situationer på,” siger hun til TV 2.

Landets kommuner blev i sidste uge opfordret til at styrke deres beredskabsplanlægning, så de kan tage sig af deres udsatte borgere i en krisesituation. Det skete i et brev fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

I denne uge er flere kommuner så ude med kritik af, at staten mere specifikt forventer, at kommunerne skal gøre.

”Det vil bare være smart, hvis vi har fælles retningslinjer,” siger Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen for eksempel til DR.

Kommunernes Landsforening har lavet fem generelle anbefalinger til kommunerne, men efterlyser også mere klar besked fra ministeren på området, Torsten Schack Pedersen.

Ifølge DR kommer kritikken bag på ham, og han henviser til de forslag, Beredskabsstyrelsen er kommet  med til kommunerne, om at sikre lagre eller forsyning af vand, fødevarer og medicin til for eksempel plejehjem og bosteder.

Onsdag var det præcis et år siden, et af Danmarks vartegn blev ødelagt, da Børsen i København brændte ned.

Årsdagen har fået Danske Beredskaber til at slå et slag for, at vi skal være bedre til at brandsikre vores fælles kulturarv, og resultaterne fra af en tværministeriel arbejdsgruppe, som blev sat sammen efter Børsen-branden, efterlyses.

”Faktisk er vi langt bagefter vores nordiske naboer i Norge og Sverige, som begge har målrettede indsatser og øremærkede ressourcer til at passe bedre på deres kulturarv. Det kunne vi helt sikkert godt lære noget af,” siger sekretariatschef Bjarne Nigaard.

Siden 2016 har der i gennemsnit været 26 brande i fredede bygninger om året, oplyser Danske Beredskaber.

Har du eller nogen, du kender, stadig gamle danske pengesedler liggende? Og hvad med 1000-kronesedler? Det er ved at være tid til at få dem vekslet, inden de bliver ugyldige 31. maj.

Nationalbanken har i denne uge skudt en sidste kampagne i gang for at få så mange sedler ind i tide, så borgerne ikke brænder inde med sedler, der ikke længere kan bruges i banker og butikker.

Udover alle 1000-kronesedler drejer det sig om seddelserierne fra 1944, 1952, 1972 og 1997 – læs mere HER.

På trods af kampagnen forventer Nationalbanken, at sedler for en værdi af tre milliarder kroner ikke bliver indleveret inden deadline.